image

AllehelgensmusikShare|

Flintholm Kirke mindes de døde med ord, sang og musik søndag den 6. november kl. 12.30

Trine og Josefine Opsahl deltager, når Flintholm Kirke søndag den 6. november holder allehelgens musikgudstjenesteI anledning af Alle Helgen og for at give rum til at mindes de døde har Flintholm Kirke sat en særlig musikgudstjeneste på programmet søndag den 6. november kl. 12.30. Det er tidlig eftermiddag og derfor vil deltagerne have god tid til evt. efterfølgende at kunne gå på kirkegården og tænde lys og lægge blomster, hvis de måtte ønske det.

Harpen har fundet en særlig plads både hos mange døende og hos deres pårørende. Måske er det den fredfyldte klang som harpen har? Måske er det så enkelt, at harpemusikken opfattes som en forsmag på den evige lovsang. Og det virker åbenbart meget trøstende, at vide at man kan være på vej så dejligt et sted hen, siger Birgitte Haahr, præst ved Flintholm Kirke, som er liturg ved musikgudstjenesten

Selve musikgudstjenesten er centreret om tre bølger, der hver indeholder harpe, cello, solosang, læsning og fællessalme, altså en mosaik af musik, sang og ord gentaget på forskellig vis 3 gange. Fadervor indgår central i 3. bølge og der læses en enkelt udgangslæsning Matt 5, 13-16 “I er jordens salt...”.

Organist ved kirken Ejlif Johansen spiller orgel og dertil har kirken inviteret Trine Opsahl på harpe og hendes datter Josefine Opsahl på cello.

Læs mere om harpenisten på hendes hjemmeside her >>>

Se Flintholm Kirkes gudtjenesteoversigt her >>>


Liselotte Willer

Foto: Claus Boesen med tilladelse af Trine Opsahl
Opdateret  02-11-2011