Ny kirke i SydhavnenShare|
Ny kirke skal bygges i det hastigt voksende boligområde i Sydhavnen. Beslutningen blev truffet på budgetudvalgsmødet tirsdag den 29. november
På sit møde tirsdag aften besluttede det kirkelige budgetudvalg i København, at der skal skaffes midler til at bygge en ny kirke i Sydhavnen. Kirken skal placeres på Teglholmen midt i det store byudviklingsområde, hvor der allerede bor 5000 mennesker, og hvor der inden for få år vil bo mere end det dobbelte. Budgetudvalget blev præsenteret for sognets og provstiets planer og tilsluttede sig, at processen sættes i gang. Der blev nedsat et udvalg, der skal støtte sognet og provstiet i det store arbejde, der ud over økonomien også omfatter en arkitektkonkurrence.
Budgetudvalget udtalte herudover bekymring vedr. planerne om at lukke Frederiksholms Kirke i forbindelse med bygningen af en ny kirke og opfordrede sogn og provsti til at sikre nem kirkelig adgang for de mange mennesker, der bor i det oprindelige Sydhavn Sogn.
Kirsten Weiss Mose