Klarere beslutningsproces savnesShare|
Uklarhed i den folkekirkelige beslutningsproces kan betyde problemer i en tid, hvor bevidstheden om, at staten ikke passer på kirken, er voksende, mener lektor Hans Raun Iversen
Amagerbros 11 menighedsråd har sammen med provstiudvalget sendt en ansøgning til Kirkeministeriet om tilladelse til at få lokalligning i provstiet. Ifølge lektor Hans Raun Iversen er baggrunden for sagen, at folkekirken har brug for en klarere demokratisk beslutningsproces.
Uklarhed
Amagerbro Provsti ønsker at trække sig fra det budgetsamarbejde, som håndteres via budgetudvalget for provstierne i Københavns Kommune. Men skal budgetudvalget kunne beslutte, hvad der skal ske med de indkomne skattekroner fra alle dele af Københavns Kommune, sådan som det i dag er tilfældet? Hans Raun Iversen, der er lektor i Praktisk Teologi på Københavns Universitet, mener, at sagen viser, at beslutningsprocessen i dag ikke er hensigtsmæssig.
- Amagerbro Provsti oplever ikke, at de er inddraget nok i beslutningen om, hvordan pengene skal bruges. For mig at se er det vigtigt at pege på, at problemstillingen kunne løses ad en anden vej, end at Amagerbro Provsti helt trækker sig fra det solidariske budgetsamarbejde. Nemlig ved at gøre beslutningsprocessen mere enkel og dermed give mulighed for større inddragelse af alle i beslutningerne om, hvordan pengene bedst fordeles i stiftet.
En énstrenget beslutningsproces
Uklarheden består ifølge Hans Raun Iversen blandt andet i, at der i dag er to instanser, der træffer de afgørende beslutninger vedrørende indhold og økonomi:
- I dag har vi en tostrenget beslutningsproces. På den ene side har vi provstiudvalg og budgetudvalg, på den anden side menighedsråd og stiftsråd. I en hver anden forening ville man sørge for at beslutninger, der vedrører indhold og økonomi, træffes i samme organ. De besværlige beslutninger skal tages ét sted. Hvis der kun var ét organ, ville det samtidig kunne befordre en mere gennemsigtig drøftelse af og beslutning om, hvordan vi bruger pengene bedst. Bruger vi dem bedst på natkirker i city, eller skal vi hellere sprede pengene mere ud i stiftet?
Inddragelse
Folkekirken bliver nødt til at tage den demokratiske tyr ved hornene og inddrage folk i beslutninger, fortsætter Raun Iversen:
– Folkekirken bliver nødt til at gøre sig den anstrengelse at inddrage folk, så de i højere grad end tilfældet er i dag, er med til at træffe beslutningerne. Vi er nødt til at lytte til, hvad de siger i Amagerbro Provsti, men også i det hele taget til folket i bred forstand.
Kvalificerede beslutninger
Ifølge Hans Raun Ivernsen må der også fremskaffes et kvalificeret grundlag at træffe beslutningerne på baggrund af:
– Man kunne lave analyser af, hvordan mennesker bevæger sig rundt i København, og undersøge, om deres tilbøjelighed til at gå i kirke er større nogle steder i byen end andre. På den baggrund kunne man dernæst træffe en grundlæggende beslutning om, hvorvidt det er kirken, der skal flytte sig derhen, hvor folk befinder sig, eller om det er folk, der må bevæge sig hen til kirken. Det er en helt legitim problemstilling, som man er nødt til at forholde sig til. Endelig er det selvfølgelig nødvendigt at lave en solidaritetspagt, så man kan blive fri for truslen om konstante oprør. Det ville ikke være til at leve med i det lange løb, slutter Hans Raun Iversen.
Kirsten Weiss Mose
Læs Amagerbro Provstis ansøgning på
provstiets hjemmeside her >>> Læs
’Grænser for solidaritet?’, Interview med provst Leo Kamstrup Olesen 16.11. 2011 her >>>