Holmens Kirkes kapel bliver alligevel ikke fredet Share|
I 2007 ansøgte Holmens Kirke om at få lov til at bygge en sognegård tegnet af arkitekt Niels Vium. Det forpurrede Kulturarvsstyrelsen og Det Særlige Bygningssyn ved at rejse påstand om fredning. Nu har Kulturministeriet omgjort beslutningen
I 2007 ansøgte Holmens Kirke om tilladelse til at bygge en sognegård i den gamle kirkehave op til kirken. Sognegården skulle dels give mulighed for sognemøder, dels skaffe toiletter til veje for de mange koncertgængere ved kirken. Endvidere var det hensigten at sørge for ordentlige arbejdsvilkår for kirkepersonalet, der igennem årtier har været placeret i en skurvogn opstillet klos op ad Christian den IV’s kirke.
Med henvisning til de arkitektoniske kvaliteter ved det store gravkapel ved Holmens Kirke rejste Kulturarvsstyrelsen imidlertid påstand om fredning af denne bygning. Formålet var at forhindre det planlagte byggeri, skønt tilladelse var givet af alle instanser og i henhold til gældende lovgivning.
Alligevel ikke fredetAllerede ved mødet i Det Særlige Bygningssyn, der førte op til fredningen, indgav daværende museumsdirektør for Nationalmuseet, Carsten U. Larsen, imidlertid dissens med henvisning til det manglende lovgrundlag.
Efter granskning af denne dissens samt to andre klager har Kulturministeriet netop bestemt, at Kapellet alligevel ikke kan fredes. Afgørelsen er principiel, fordi den fastlægger retningslinjerne for fredning af bygninger, der tilhører folkekirken. Kulturministeriet har nu præciseret, at folkekirkelige bygninger, ”som anvendes til gudstjenester, hvorunder også hører ceremonier af gudstjenestelig karakter og/eller handlinger som fx vielse eller begravelse”, ikke kan fredes efter bygningsfredningsloven.
Bygningsfredningsloven indeholder nemlig en undtagelsesbestemmelse for folkekirkens kirkebygninger, der betyder, at de ikke kan fredes, hvis de er i aktiv brug ved gudstjenester, hvilket kapellet ved Holmens Kirke er. Ved begravelser henstår kister her, og det er almindeligt, at andagter forrettes i forbindelse hermed. Kulturministeriet har derfor besluttet at omgøre Kulturarvsstyrelsens fredningsbeslutning.
Undtagelsesbestemmelsen betyder dog ikke, at det står det enkelte menighedsråd frit for at skalte og valte med landets kirkelige kulturarv. En sindrig høringspligt i Nationalmuseet samt hos diverse kongelige bygningsinspektører samt det forhold, at stiftet samt eventuelle ejere skal give tilladelse til ombygninger og restaureringer, sikrer de mange bevaringsværdige bygninger.
Undtagelsesbestemmelsen gælder i øvrigt ikke for nedlagte kirker, for andre folkekirkelige bygninger, f.eks. præstegårde og kirkelader, og for bygninger, der tilhører andre trossamfund.
Principiel afgørelse
- Vi har naturligvis noteret os Kulturministeriets afgørelse i denne sag, udtaler menighedsrådsformanden ved Holmens Kirke, Anders Friis og fortsætter: - Vi betragter den dog som en principiel afgørelse, fordi den understreger menighedens ret til at benytte kirkens bygninger til dens egentlige formål, nemlig gudstjenester. Det betyder naturligvis ikke, at vi forestiller os, at vi dermed har ret til at skalte og valte med kirken og dens omgivelser. På ingen måde ændrer afgørelsen på vores opfattelse af, at det er naturligt ikke kun at følge lovens bogstav, men også at lytte til, hvad omgivelserne mener, lyder det afslutningsvis fra Anders Friis
Karen Schousboe
På Kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan lovgivningens bestemmelser mv. læses