Brev til menighedsråd og præster i Københavns Stift i anledning af rapporten om folkekirken og det registrerede partnerskab Share|
Som I ved, har vi allerede i lang tid drøftet, om det skulle være muligt for homoseksuelle at indgå partnerskabet i kirken. I Københavns Stift har det allerede i nogle år været muligt at blive velsignet ved en særlig velsignelseshandling i kirken.
Debatten vælder frem og tilbage. Jeg beder jer om at være opmærksomme på, at udvalget har forholdt sig til den gældende danske lovgivning, som består af ægteskabslov og partnerskabslov.
Foranlediget af debatten bad biskopperne kirkeministeren om at nedsætte et udvalg, som skulle tage stilling til tre sagsområder:
• Skal det fortsat være muligt at blive gift i folkekirken, eller skal alle samliv indgås for den borgerlige øvrighed, hvorefter der er mulighed for en kirkelig velsignelse?
• Skal partnerskab mellem to personer af samme køn også kunne indgås i folkekirken, og hvilket ritual skal så kunne anvendes?
• Hvordan sikrer man, at præster, som af samvittighedsgrunde ikke kan medvirke ved indgåelse af partnerskab i kirken, har frihed til at sige nej til det?
Kirkeministeren lagde vægt på, at udvalget skulle bestå af teologer og lægfolk, som tilsammen afspejlede et bredt spektrum af de forskellige holdninger i folkekirken. 12 personer blev personligt udpeget som medlemmer af udvalget, heriblandt jeg, der blev udnævnt til formand.
Den 17. september 2010 er udvalgets rapport - "Folkekirken og registreret partnerskab" - blevet offentliggjort. Dermed er der inviteret til debat om den, og der er mulighed for at sende kommentarer til den til Kirkeministeriet. Høringsfristen er fredag 17. december 2010.
Når I læser rapporten, vil det hurtigt stå klart, at de forskellige holdninger, som kirkeministeren ønskede afspejlet i udvalgets sammensætning, også er afspejlet i rapporten.
Det er også min overbevisning, at overvejelser og anbefalinger i rapporten grundlæggende afspejler de folkelige og kirkelige overvejelser og holdninger i Danmark om disse spørgsmål. Den kommende debat kan være med til at vise, hvor mange der tilslutter de forskellige synspunkter i rapporten.
Jeg vil derfor gerne opfordre menighedsråd, præster og andre interesserede i Københavns Stift til at tage invitationen op, læse rapporten, drøfte den og indsende kommentarer til den.
Ægteskab og partnerskab er to forskellige ordninger - og ægteskab skal fortsat kunne indgås ved kirkelig vielse I udvalget har der været meget stort flertal på to punkter.
Elleve af udvalgets tolv medlemmer - heriblandt jeg - er enige om, at ægteskab og partnerskab mellem to af samme køn må betragtes som forskellige ordninger, der har hver sin begrundelse og hver sin historiske baggrund. Vi mener derfor, at det vil være udtryk for et ejendommeligt abstrakt syn på mennesket, hvis der stiles mod en såkaldt kønsneutral ordning for ægteskab.
Et af udvalgets medlemmer har den opfattelse, at ægteskab og partnerskab sagligt set er ét og samme fænomen.
I udvalget har der været enighed om, at der ikke er afgørende teologiske argumenter i forhold til, om den juridiske del af ægteskabsindgåelsen kan eller skal foregå som en del af vielse i kirken. Derfor må spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat skal være muligt at blive gift i kirken, eller om det skal ske borgerligt med efterfølgende mulighed for en kirkelig velsignelse, vurderes ud fra bl.a. traditionen og den aktuelle folkelige holdning.
Ti af de tolv udvalgsmedlemmer - heriblandt jeg - vurderer, at der blandt folkekirkens medlemmer generelt er et udtalt ønske om, at det fortsat skal være muligt at blive gift i kirken. Vi anbefaler derfor, at der fortsat skal være valgfrihed mellem kirkelig og borgerlig vielse
To af de tolv medlemmer anbefaler med til dels forskellige begrundelser, at den juridiske del af vielsen flyttes ud af kirken og varetages af kommunen, og at der derefter kan ske en kirkelig velsignelse af det borgerligt indgåede ægteskab.
Partnerskab - velsignelse eller indgåelse i kirken?
Udvalget har - og det havde mange nok forventet - været mere delt med hensyn til, om der skal indføres en officielt anerkendt kirkelig handling for velsignelse af partnerskab mellem to af samme køn, og endnu mere delt i spørgsmålet, om, hvorvidt partnerskab mellem to af samme køn skal kunne indgås ved en kirkelig handling.
Ni af udvalgets tolv medlemmer - heriblandt jeg - finder, at der bør kunne ske en kirkelig velsignelse af et partnerskab i henhold til et autoriseret ritual. Vi finder, at folkekirken både kan og bør være lydhør over for den folkelige accept af samliv mellem to personer af samme køn, og over for, at der er registrerede partnere, som ønsker, at der ved en kirkelig handling bedes for og lyses Guds velsignelse over deres liv med hinanden.
Et autoriseret ritual for den kirkelige velsignelse vil indebære, at borgerligt indgået ægteskab og partnerskab sidestilles, idet registrerede partnere dermed får et retskrav på at få handlingen foretaget i deres sognekirke, og idet der efterfølgende udstedes en attest for den kirkelige velsignelse.
Tre medlemmer af udvalget kan ikke tilslutte sig, at der bliver givet mulighed for kirkelig velsignelse med et autoriseret ritual.
Det mere vidtgående forslag om, at partnerskabet skal kunne indgås i kirken, er vi seks der anbefaler. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det er min overbevisning, at vi kirkeligt og folkeligt nu er der, hvor vi bør gøre, som de seks anbefaler. Vi mener, at to af samme køn, der frit forpligter sig til at leve med hinanden i kærlighed og trofasthed i et forhold, der omfatter hele deres tilværelse, har lov til at gøre dette i tillid til, at Gud lægger sin vilje til deres, så samlivet kan blive redskab for Guds vilje og Gud til ære. Vi betragter bønnen om Guds velsignelse som det centrale ved enhver vielseshandling, og vi ser ingen teologisk hindring for, at den retsgyldige handling foregår i kirken. Hvis sådanne par ønsker, at der ved en gudstjeneste bedes for og lyses Guds velsignelse over deres liv med hinanden, så skylder kirken efter vores mening at gøre det, ligesom den skylder dem forkyndelsen af Guds ord.
De øvrige seks medlemmer finder - til dels med forskellige begrundelser - at det vil være forkert at åbne for indgåelse af partnerskab ved en kirkelig handling. Fire af disse medlemmer finder bl.a., at det vil være forkert i lyset af det herskende syn på ægteskab og ægteskabets stilling i traditionen.
I udvalgets rapport er der forslag til ritualer, som kan anvendes ved henholdsvis kirkelig velsignelse af partnerskab og indgåelse af partnerskab. Udvalget lægger op til, at kun de centrale dele af ritualerne i givet fald skal autoriseres, mens der i øvrigt skal være en udstrakt valgfrihed i forhold til at tilrettelægge, hvordan den kirkelige handling skal forløbe. Det vil f.eks. sige valgfrihed med hensyn til formulering af bønner og valg af tekster fra Bibelen, som skal læses under handlingen.
Et enigt udvalg anbefaler i øvrigt, at eventuelle ritualer bliver trykt i ritualbogen med en indledning, der lyder: "Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at anvende dette ritual, fordi de finder det uforeneligt med kristen ægteskabsforståelse, er fritaget fra at bruge det."
Præster skal kunne sige nej til at medvirke Enigheden om den nævnte indledning til ritualet skal ses i sammenhæng med, at der i udvalget også har været enighed om, at præster af samvittighedsgrunde skal kunne sige nej til at medvirke ved velsignelse af eller indgåelse af partnerskab.
Udvalget mener, at præster tilsvarende bør have ret til at nægte at medvirke ved velsignelse eller indgåelse af partnerskab.
Jeg håber, at jeg med denne introduktion til udvalgets overvejelser og anbefalinger har givet lyst til at læse og drøfte rapporten, som er sendt til menighedsråd og præster via intranet og IT-skrivebord, og som i øvrigt også kan hentes på Kirkeministeriets hjemmeside -
www.km.dk.
Med venlig hilsen
Peter Skov-Jakobsen Biskop