image

Referat fra bispemødet i ThorshavnShare|

Efterårets første bispemøde blev afholdt i Thorshavn. På programmet var en orientering fra en række udvalg

Referat fra bispemødet på Færøerne den 3. september 2010.

Mødested: Hotel Hafnia, Tórshavn

Tilstede var Henning Toft Bro, Sofie Petersen, Peter Skov-Jacobsen, Elisabeth Dons Christensen, Karsten Nissen, Peter Fischer-Møller, Niels Henrik Arendt, Steen Skovsgaard, og Jógvan Fríðriksson.
Fraværende: Kjeld Holm, Kresten Drejergaard og Lise-Lotte Rebel.
Mødeleder: Karsten Nissen
Referent: Andrias Ziska

Dagsorden:

1. Supplering af emneliste.

2. Kalender.

3. Siden sidst.

4. Rapport fra udvalgene.

5. Orientering om reformationsjubilæums-forberedelser.

6. Kirken og de udviklingshæmmede.

7. Drøftelse af den gejstlige tjeneste i Forsvaret. (PF-M/PS-J).
8. Klokkeringning og Arbejdstilsynet
9. Eventuelt.

KN indledte mødet kl. 16.
Ad.1. Supplering af emneliste. Intet at bemærke.

Ad. 2. Kalender:
Festgudstjeneste i Københavns Domkirke den 3. oktober 2010 kl. 10 i forbindelse med tilslutning til Porvoo samarbejdet. KN, PSJ, EDC og PFM vil være til stede..
Ministersamråd den 18. november 2010,
Bispemøde i København den 4. - og 5. januar 2011.
Bispemøde i Nyborg 12. – 13. april 2011.
Bispemøde Lolland- Falster 20. - 21. september 2011. Mødestart kl.16.00.

Ad. 3. Siden sidst:
SP orienterede om, at den kirken i Grønland efter den nye kirkelov stadigvæk er en del af den danske folkekirke. Dog er biskoppen nu ansat af det grønlandske selvstyre.
EDC orienterede om Folkekirkens konfirmandcenter.
PFM orienterede om konferencen i Løgumkloster om præsteløftet.
NHA orienterede om missionskonferencen i Nyborg den 10. juni 2010, og om visionsmødet vedrørende Folkekirkens Mission.
PFM orienterede om arbejdet i selskabet for kirkeret med særligt henblik på det folkekirkelige tilsyn og betimeligheden af en kirkeforfatning.
SSK orienterede om planerne for et Refugium i Vennerslund i Lolland -Falsters Stift.

Ad. 4. Rapport fra udvalgene.
EDC orienterede om arbejdet i udvalget for dåbsoplæring. Emnet vil blive taget op som hovedpunkt på bispemødet i januar 2011.
PSJ orienterede om arbejdet om betænkning fra udvalget for Folkekirken og registreret partnerskab.
PFM orientede om arbejdet med arbejdsmiljø i Folkekirken

Ad. 5. NHA orienterede om arbejdet med forberedelserne af reformationsjubilæet i perioden op til jubileet i 2017.

Ad. 6. Biskopperne drøftede det folkekirkelige arbejde blandt psykisk udviklingshæmmede. Man besluttede at gøre dette spørgsmål til et hovedpunkt på mødet i april i 2011.

Ad. 7. Biskopperne drøftede den gejstlige betjening af forsvaret under krigstjeneste og besluttede at anmode de tre værnsprovster om at deltage i en samtale på bispemødet 4. – 5. januar 2011.
Ad. 8. Biskopperne drøftede klokkeringning og Arbejdstilsynet på baggrund af klokkekonsulent Per Rasmus Møllers henvendelse af 5. juli 2010, og besluttede at anmode om, at spørgsmålet drøftes med kirkeministeren på det førstkommende ministersamråd.
Ad. 9. Eventuelt. KN mindede om mødet vedrørende folkekirkens kommunikation den 29. september 2010. PFM orienterede om konferencen den 15. og 16. november på Liselund om salmebogen. PSJ orienterede om konferencen den 13.oktober på Christiansborg vedr. DSUK.
Mødet hævet kl. 18.45
Opdateret  19-01-2011