Kig stiftet i korteneShare|
Stiftets årsrapport fra 2009 er interessant læsning for alle dem, der interesserer sig for, hvad et stift er, og mere præcist, hvad der foregår i Nørregade
Københavns Stift er en mangeartet virksomhed. Nu foreligger årets rapport, og det giver mulighed for alle dem, der ønsker at finde ud af, hvad et stift egentlig er for en størrelse, og hvilke opgaver der mere præcist løses i Nørregade.
Når det så er sagt, bærer årets regnskab præg af de ganske særlige forhold, der rådede i stiftet i 2009, hvor der blev afholdt bispevalg. Her fungerede Stiftsadministrationen i en lang periode som sekretariat for valgbestyrelsen med en ganske betragtelig forøget arbejdsbyrde til følge. Helt konkret betød det, at stiftet måtte opjustere bemandingen med en ekstra jurist.
Endvidere bærer regnskabet præg af de forøgede omkostninger, som de mange nye tiltag rundt om i stiftets kirker har foranlediget. Nærmere betegnet blev 2009 året, hvor det for alvor gik op for menighedsråd, at de havde mulighed for at få ekstra præster ansat, såfremt de selv kunne finde midler til at finansiere dem. Det er tydeligt, at dette har givet anledning til et større arbejde med at få ansættelseskontrakter udfærdiget. Især da mange af disse nye præster enkeltvis er blevet ansat i forskellige kombinationsstillinger.
Endelig er det også tydeligt, at det store arbejde med at rådgive sogne og menigheder omkring de nye jobbeskrivelser og ansættelseskontrakter har givet anledning til en del ekstra arbejde.
Men læs selv. Årsrapporter er altid interessante for dem, der er interesserede i forvaltning og virksomhedsdrift.
Karen Schousboe
Læs hele årsrapporten her