Københavnsk prikkerundeShare|
De københavnske provstier pålagde sig for et par måneder siden at drøfte kriterierne for, hvornår en kirke skal tages ud af brug. Og at pege på den kirke i deres provsti, der ”bedst” opfylder kriterierne. Se kirkernes navne her
Sct. Andreas, Sankt Pouls, Bavnehøj, en af de tre kirker i Blågårdens sogn, Lutherkirken, Utterslev og Aalholm. Det er de kirker, som syv af de otte københavnske provstiudvalg efter lange og seje drøftelser i går aftes meldte ud som kirker, der skal tages ud af brug og eventuelt for nogles vedkommende sælges. Alt sammen for at sikre, at det lokale kirkeliv rundt om i bydelene ikke drænes yderligere, efterhånden som befolkningssammensætningen ændrer karakter.
Smertefuld øvelse
Drøftelserne om den fremtidige økonomi i hovedstadens kirkeliv har pågået længe. Rundt om bordet i Københavns kirkelige budgetudvalg hersker der da også en forståelse for, at det vil blive nødvendigt med deciderede kirkelukninger. Hertil kommer ønsket om at frigøre den kapital, der er brug for i forbindelse med de kirkebyggerier i Sydhavn, Ørestad og Nordhavn, som på grund af de nye boligkvarterer må overvejes i disse år.
Påbegyndte drøftelser
- Det har været vigtigt at få ”navne” på. Nu kan drøftelserne nemlig gå i gang; også af de kriterier, som de enkelte provstier hver især lægger til grund for deres overvejelser, udtalte budgetudvalgets formand, Torben Larsen og fortsatte:
- Derfor nedsatte vi også for flere måneder siden et udvalg, der skulle gennemdrøfte de kriterier, som man kan lægge til grund for at tage en kirke ud af brug og eventuelt sælge den, fortæller han. På budgetudvalgsmødet fremlagdes derfor også indledningsvis hovedkonklusionerne af udvalgsarbejdet, som pegede på, at der i drøftelserne af kirkelukninger bør overvejes følgende spørgsmål:
1. Hvilke konsekvenser vil det have for kirkelivet i sognet og de tilliggende sogne? Kan der skabes mere bæredygtige sogne med et bedre kirkeliv?
2. Hvilke demografiske forhold gør sig gældende? Sker der en afvandring eller en tilvandring?
3. Hvilke kulturpolitiske hensyn bør man tage? Hvilke bygningsmæssige og kulturhistoriske kvaliteter har de omhandlede kirkebygninger?
4. Hvilke besparelser kan høstes ved at nedlægge den ene kirke sammenlignet med den anden? Er kirken salgbar, så et salg kan bidrage til at skaffe penge til kirkebyggerier i de nye bydele?
5. Hvordan spiller en nedlæggelse sammen med den sogne- og pastoratsstruktur, der findes?
Mange af provstiudvalgene havde taget udgangspunkt i disse spørgsmål. Men også andre overvejelser havde spillet en rolle.
– Vi tænker primært videre i den model, der indebærer et udvidet samarbejde, udtalte Erik Thorsted, repræsentanten fra Vor Frue Provsti således og fortsatte: - Ikke mindst i lyset af, at vi allerede for tre år siden tog Fredens Kirke ud af brug for i stedet at udleje den.
Domprovstiet ønskede dog at optræde loyalt over for kollegerne i budgetudvalget. Erik Thorsted endte derfor med afslutningsvis at pege på Sct. Andreas, som såvel Københavns Universitet som Det Danske Musikkonservatorium tidligere har ytret ønske om at købe.
Amagerbro ikke med
Mens syv ud af de otte provstier havde valgt at ”levere” varen og ”prikke en kirke”, valgte Amagerbro imidlertid at stritte imod. Provsten på Amagerbro gjorde rede for sit og provstiudvalgets synspunkt, at gældende lov er, at en kirke kun kan tages ud af brug, dersom et menighedsråd vælger at ønske dette. Hvorfor det ikke tilkommer et provstiudvalg, at ”udpege” en kirke. Desuden oplyste provsten, at fire sogne på Amager var i færd med at forhandle konkrete sammenlægninger. Såfremt provstiet udpegede en bestemt kirke som lukningstruet, kunne det betyde, at disse forhandlinger ville bryde sammen. – Det vil jeg derfor ikke være med til, udtrykte provst Leo Kamstrup Olesen.
Udmeldingen gav anledning til en række forslag fra de øvrige provstier. Blandet andet at Amagerbro til sin tid, når de andre provstier ”indhøstede” deres besparelser, skulle tvinges til at spare forholdsmæssigt samme beløb. Sagen landede dog med et kompromis, hvorefter
”Budgetudvalget anbefalede Amagerbro provsti at overveje fremtiden for enten Allehelgens eller Sundkirken”. Dette kompromisforslag gik til afstemning, hvor seks stemte for og to imod.
Et historisk møde
- Jeg mener ikke, at vi på sigt undgår at drøfte fremtiden for op mod tyve kirker i København, udtalte Torben Larsen og fortsatte:
- Så aftenens drøftelser er kun det første skridt på vejen. Til gengæld er der tale om et meget væsentligt skridt fremad. Tiden er ikke længere til at skubbe disse vanskelige og følsomme sager ned under gulvtæppet, fordi de gør ondt på os, udtalte formanden afslutningsvis.
Karen Schousboe
Læs også om budgetudvalgets behandling af byggesagerne i Sydhavnen og på Vesterbro (Gethsemane kirke)