Fra otte kirker til seks - eller fire eller énShare|
Bykirken på Vesterbro er på forsøgsbasis rammen om et ambitiøst udviklingsprojekt. I går aftes aflagde formanden for bykirken midtvejsrapport for stiftsrådet. Rapporten gav anledning til en drøftelse af fremtiden for kirkebygningerne i bydelen
Der blev lyttet intenst ved mødet i stiftsrådet i går aftes, da formanden for Vesterbro Bykirke, Jens Andersen, fortalte om de mange udfordringer med at udvikle kirkelivet på Vesterbro. For hvordan ”flytter” man rundt på en supertanker i storbyen med knap 23.000 medlemmer, der er organiseret i 8 sogne med tilhørende menighedsråd og 12 præster?
Siden projektets første spæde start i 2005 er det endt med en struktur præget af professionel ledelse, fælles kirkekontor, medarbejdere, der er organiseret i teams, samt gensidig vikardækning. Af igangværende projekter fortalte formanden om det styrkede arbejde med kommunikation, ungdommen og diakonien samt en række fælles gudstjenester, passionsspil mv. Specielt omtaltes initiativet med at gøre bydelens kirker ”grønne”.
Udfordringer Ørerne på stiftsrådets medlemmer blev dog ekstra spidsede, da formanden gjorde rede for de udfordringer, som bykirken står over for, specielt når det gælder koordineringen af gudstjenestelivet og forvaltningen af de mange kirkebygninger.
Et spørgsmål, som er vanskeligt at håndtere, er eksempelvis at få etableret en fornuftig arbejdsdeling, når det gælder gudstjenestelivet. Mange af kirkerne vil gerne holde fast i højmessen søndag kl. 10, selvom det samlede antal kirkegængere er faldende, og der er en tilsvarende højmesse i en nærliggende kirke. Bykirken bestræber sig imidlertid på, at der skal være flere forskellige gudstjenesteformer og tidspunkter i løbet af søndagen. I den fælles gudstjenesteplan for det kommende kirkeår er der typisk tre højmesser kl. 10 og to kl. 11. Herudover arbejdes på udvikling af to ”nye” gudstjenester kl. 12 og 17 – og endelig er der korshærsgudstjeneste 19.30. Den type ændringer er det vanskeligt for mange at vende sig til, men i bykirken håber man dermed at kunne få flere nye til at komme til gudstjenesterne.
De mange kirkebygninger
Endnu mere kompliceret bliver det, når bykirken skal forholde sig til den solidariske beslutning i de københavnske provstier om at drøfte kirkelukninger. På det seneste fælles seminar i bykirken kunne man ganske vist blive enig med hinanden om, at der skal peges på mindst to til tre kirker og måske snarere fire, der skal tages ud af almindelig sognekirkeligt brug og derefter lejes ud eller sælges. Det tilsiger den demografiske struktur i bydelen. Men hvilke kirker? Og skal man hellere rive ned eller ombygge alle otte og bygge en stor, moderne katedral?
Selvom medlemmer af stiftsrådet i forbindelse med den generelle strukturdebat pressede på for at få ”navne” på bordet, vægrede bykirkens formand sig imidlertid under henvisning til at den diskussion endnu ikke er taget i bykirken, og at det derfor vil være forkert at foregribe processen. Han gjorde dog opmærksom på, at det forrige stiftsråd i sin strukturrapport fra 2008 allerede har peget på nogle kirker.
- Absalons, Gethsemane og Bavnehøj – og at provstiudvalget har peget på Bavnehøj, som en kirke der kan tages ud af brug. Men også at situationen nu er en anden. Bl.a. blev det understreget, at der formentlig er en løsning på vej for Gethsemane, hvor planen er, at kirken for fondsmidler skal bygges om til ”kombi-kirke” og dele af driften herefter vil blive betalt af de fremtidige brugere fra nærområdet rundt om Litauens Plads.
Udvikling eller besparelser
I den forbindelse understregede bykirkens formand, at hele bykirkeprojektet var udviklet efter devisen, at de indhøstede stordriftsfordele indtil nu var blevet omkanaliseret til udvikling af det kirkelige arbejde. Om man kan få lov til på sigt at fortsætte hermed, må tiden vise, konkluderede han afslutningsvis.
Karen Schousboe