Davidskirken 100 årShare|
På Østerbro ligger mange forskellige kirkefondskirker med hver deres historie og kunstneriske kvaliteter. Det er en styrke, fortæller provsten, fordi det åbner op for lokalt at udvikle specielle kirkeprofiler. Vi mødte ham i anledning af 100-årsdagen for hans egen kirke
Nem adgang
– Davidskirken er en dejlig kirke, mener provst Erik Balslev-Clausen, der har prædiket i Koldinggade i 36 år. Kirkens anden præst er Anne-Mette Gravgaard, som har været ved kirken i 14 år. – Det er et ideelt kirkekompleks; tærsklen er lav, kirken ligger i fortovshøjde og kirkerummet er intimt. Det betyder at kirkerummet føles fyldt uanset om der sidder 25 en almindelig sommersøndag eller 75 når der er barnedåb. Endda er der plads til 400 børn, når vi holder julegudstjeneste for skolerne, der ligger rundt om os, fordi kirken i bedste kirkefondsstil kan udvides med møderummet ved siden af. Desuden er det en velholdt kirke, som menigheden har passet godt på. For ikke længe siden blev taget sat i stand og kirken er netop nymalet, fortæller provsten, der viser rundt i kirkerummet, med den opfriskede altertavle med forarbejdet til Joakim Skovgaards bebudelsesbillede, der i den endelige udgave
kan ses i Helligåndskirken på Strøget.
- Desuden er der tale om en helstøbt kirke, fordi den så at sige er bygget op omkring kirkeinventaret, der oprindeligt blev indkøbt til Davidskirkens forgænger, den midlertidige kirke i danseetablissementet ”Valkyrien”, Vesterbrogade 17, der fungerede i sognet fra 1898 – 1908, fortæller han.
Mange forskelligartede kirker
- Det gode ved Davidskirken er imidlertid også, at den så fint føjer sig ind i forhold til de andre kirker i provstiet. Den kan således noget helt specielt på samme måde, som det gælder for de andre kirker, eksempelvis i Rosenvænget sogn, som kirken hører til. Det er grundlaget for en meget vigtig arbejdsdeling, som vi længe har været aktive for at få udfoldet. I Frihavnskirken er der således rigtig gode rammer omkring det levende børne- og familiearbejde. Her kommer sognets mange børnefamilier til spaghettigudstjenester, babysalmesang og ikke mindst det store korarbejde. På tilsvarende vis har Lutherkirken sine kvaliteter med det dramatiske kirkerum og det store kor. Det betyder at denne kirke med sin kirkehave er rigtig velegnet til events, teater, litteraturcaféer, oplæsninger og lignende, fortæller provsten, der ser mange muligheder for udviklingen af også denne kirkes liv i fremtiden. I Davidskirken, er det endelig ”voksen” arbejdet med den meget velbesøgte kirkehøjskole, Milles Café osv. der fylder meget. Det er blandt andet nemt her, fordi kirken har så fine adgangsforhold – også for handicappede, fortæller han.
– Samtidig har Davidskirken også en opgave i forhold til sognets skoler. Det var her at ideen til den første af vores folkekirkelige skoletjenester blev undfanget i 80erne og lokalt er vi vedblevet med at holde fast i skolearbejdet, fortæller han.
Arbejdsdeling
For provst Erik Balslev-Clausen er det således vigtigt at understrege, at kirkerne på Østerbro i fremtiden skal blive gode til at ”arbejdsdele”. Det skyldes efter hans opfattelse, at kirkerne er nødt til at tage bestik af det ændrede befolkningsgrundlag. Da han kom til Østerbro i midten af 70erne var der stadig tale om, at fine folk boede i des store lejligheder ud til Østerbrogade, mens arbejderne boede i de små lejligheder i sidegaderne. I dag er mange små lejligheder imidlertid lagt sammen, baggårdene revet ned og bag portene gemmer sig næsten parklignende gårdhaver med ideelle legeforhold for bydelens børn.
- Det er symptomatisk, at der ikke længere ligger værtshuse og beverdinger, som det var tilfældet da jeg kom. Nu er der til gengæld caféer på hvert et gadehjørne. Det er et tegn på, at beboerne i bydelen i dag er veluddannede og vante til at kunne vælge og vrage mellem mange og fine tilbud i hele byen. I lyset heraf skal vi derfor sikre, at kvaliteten af den enkelte kirkes tilbud er tip-top. Det fordrer samarbejde mellem kirkerne i provstiet, så specialiseringen får lov til at udfolde sig, siger han.
Kirkelukninger
– Alt dette giver mig altså derfor også lyst til at sige, at jeg egentlig ikke synes, at det giver mening at skulle lukke kirker i Østerbro provsti. I hvert fald ikke så længe vi ikke ved, hvad der sker med vores nabokirker i Holmens og Vor Frue provsti. Hele den debat, der har udfoldet sig på det seneste, inspirerer mig snarere til at opfordre til, at vi skal være endnu mere kreative med at udvikle på vores kirker, så de hver for sig løfter forskelligartede opgaver. Desuden har vi lokalt her på Østerbro endnu ikke udtømt de besparelser, der kan findes ved at se på vores øvrige bygningsmasse. Et område, som vi bl.a. skal arbejde med, er fælles kirkekontorer og lignende. Her ligger mange besparelser gemt.
- Vores kirkebygninger er gamle huse fyldt med mange minder. Det må vi ikke glemme i vores jagt på hurtige løsninger, udtaler provsten afslutningsvis.
Karen Schousboe
Om glasmosaikken Mandylion - Kristi ansigt
Glasmosaik af Peter Brandes udført hos glarmester Per Hebsgaard 2003 (se ill. ovenfor)
Inspirationskilden er legenden om Mandyliet, det klæde Jesus skal have trykket sit ansigt imod og sendt til kong Abgar af Edessa.
Kong Abgar blev helbredt for sin dødelige sygdom ved at se på Jesu ansigtsaftryk.
Abgar-legenden i denne version er nedskrevet af Evagrios ca. 600. Klædet blev æret som et kostbart relikvie og senere overdraget som løsesum til Konstantinopel i 900-tallet, hvorfra det forsvandt under det 4. Korstog i 1204.
Aftrykket af Jesu ansigt blev kaldt for ”acheiropoitos” (ikke malet af menneskehånd) og blev prototype (original/ forbillede) for alle ikoner med Jesus som verdens herre, ”Pantokrator”.
Mandyliet fejres i den ortodokse kirke den 16/8. Men kunne ansigtet også være Jesu forfader, kong Davids? Kong David, hvis ”Herres trone” englen Gabriel lover Marias søn på indskriften over alteret, og den David, som har givet Davids kirke sit navn.
Bemærk kongekronen, som tillige er en tornekrone, og glorien, der omgiver det hellige ansigt.
Mosaikvinduet er doneret af Augustinus Fond og Peter Brandes.
Peter Brandes er repræsenteret på mange museer og står for store udsmykninger i ind- og udland.
Læs mere om glasmosaikken i artikel fra Østerbro Lokalavis
|
Læs mere om Davidskirkens historie: Gravgaard, Anne-Mette: Storbyens virkeliggjorte længsler. Kirkerne i København og på Frederiksberg 1860 – 1940.
Se mere om 100-årsjubilæet på www.davidskirken.dk