Gud og menneske i JerusalemShare|
Om nogen hører Thomas Kingos salme ’Se, hvor nu Jesus træder’ hjemme Palmesøndag. Her bliver påskens begivenheder antydet, og vi inviteret til at være med
Med Kingos palmesøndagssalme er vi med ét i Jerusalem og står sammen med de mange mennesker, der er stimlet sammen for at få et glimt af Jesus, mens hans rider ind i Jerusalem. Men til forskel fra dem, ved vi, ligesom Jesus gør det, hvordan det ender.
”Se, hvor nu Jesus træder / hen til den morderstad, / enddog man ham bereder / så tungt et blodebad. // Enddog med Guddoms-øje / sit fængsel, kors og nød / forud han skuer nøje, / ja, ser sin visse død. // Dog vil han fri i sinde /mod sine fjender gå; / han ved, han skal dem binde / og evig sejer få.”
Menneskets og Guds offer
Men det er ikke blot et menneske, der bliver hyldet som konge, denne dag i Jerusalem. Han er samtidig Gud. Og det kan godt være, at det umiddelbart er mennesker, der er på færde, men det er samtidig Gud, der vil gøre en ende på offertanken.
”Her er han, som vil løse / hver syndebunden træl; / her er han, som vil øse / trøst i hver bange sjæl. // Her er han, som vil favne / dig med sin kærlighed; / her er han, som vil gavne / dig med sin blodig sved. // Her er han, som vil bære / en tornekrans for dig, / her er han, som skal være / din drot evindelig.”
En gammel historie der stadig har betydning
Kingo genfortæller ikke bare historien om Jesus, der rider ind i og igennem Jerusalem. Han genopliver beretningen og gør den nutidig. At Gud og menneske er til stede i manden på æslet, der rider ind i byen, giver ikke umiddelbart mening for et rationelt tænkende menneske. Men at han red der, den dag i Jerusalem, på vej til forhør, tortur og død, har stadig betydning.
”O Jesus, gid jeg kunne, / som jeg så gerne vil, / dig ære nogenlunde, hjælp du mig selv dertil! // Jeg gerne mine klæder / vil lægge for dig ned, / jeg med i flokken træder, / som er til tak bered. // Jeg bær’ og mine palmer / til ærens konge frem; / jeg sjunger mine salmer, / o Jesus, hør dog dem! // Vort hosianna klinge! / Du ærens konge, gak / vor død at undertvinge / og hav så evig tak!”
----------------------------------
Kingo skrev salmen i 1689, og den blev i 1699 optaget i Kingos salmebog. Men ligesom en række andre bibelhistoriske salmer blev den fundet for let i den rationalistisk dominerede Evangelisk-kristelig Psalmebog. Efter Mynsters omskrivning blev den dog igen optaget i Psalmebog for Kirke og Hjem fra 1899.
------------------------------------
Kirsten Weiss Mose
Læs mere
Erik Norman Svendsen: Syng for livet. Kristeligt Dagblads Forlag 2009
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II, Det Kgl. Vajsenshus’ Forlag 2002