Påskens salmer og musikShare|
At finde musik og salmer til påsken er altid en stor udfordring og en oplevelse. Det er hver især nogle meget indholdsmættede dage, og der er så mange salmer, man gerne vil have sunget, lige som motetudvalget også rummer mange muligheder
Skærtorsdag
Skærtorsdag handler om Jesus som forbillede i tjeneste og nadverens indstiftelse. Den første læsning er fra Det Gamle Testamente, Salme 116, som taler om Guds velgerninger og indeholder ordene ”Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn”. Derefter følger Paulus' nadverberetning fra 1. Korintherbrev. Evangeliet handler om fodvaskningen som eksempel til efterfølgelse i tjenersind.
Præludium Gudstjenesten indledes med J. S. Bachs smukke orgelkoral over ”Schmücke dich, o liebe Seele”.
Salmer, 1.del 458: Dette bord i aftenstunden. Der er pudsigt nok ingen salmer, der handler om fodvaskningen, så derfor må nadverbilledet bruges.
60: Jesus, min drot, klippe og slot. En takkesalme, der afspejler Salme 116 fra Det Gamle Testamente og indeholder både syndsbekendelse og tak.
473: Dit minde skal, o Jesus, stå. Salmen gengiver epistlens ord om ”hver gang I spiser”.
Motet
Motetten er en bachkoral over samme melodi som Præludiet, men med teksten fra nr. 462 ”Jesus livets sol og glæde”.
Salmer, 2. del
178: Han står på randen af sin grav. Salmen er en gengivelse af nadverindstiftelsen.
690: Den ypperligste vej. Tjenestemotivet kommer frem i sidste vers af denne salme, som er en gendigtning af kærlighedens højsang.
457: Du som gik foran os. Der afsluttes med en stille, eftertænksom salme, der også minder os om, at vi i efterfølgelse sendes ud i verden.
Postludium
Skærtorsdag afsluttes med tonerne af Peter Møllers dystre og meget udtryksfulde orgelkoral over ”Tunge, mørke natteskyer”, der tydeligt udtrykker, at der i morgen venter en alvorlig beretning.
Langfredag Til denne dag er der mulighed for at bruge hele to gammeltestamentlige tekster som læsninger. Men med de vægtige salmer, som hører denne dag til, vil det blive en særdeles tung formesse, så derfor er kun Salme 22 valgt. Evangeliet er fra Lukas kap. 23, fordi det også nævner Simon af Kyrene.
Tanken er, at orglet skal spille en så lille rolle som muligt, hvilket betyder, at salmeledsagelsen er tilbageholdt og svagt gennem hele gudstjenesten.
Præludium
Koret synger som introitus en sats af Axel Madsen med navnet ”Krist for verdens synd er død”.
Salmer, 1.del 192: Hil dig, Frelser og forsoner. Denne salme er salmebogens flotteste salme til indledning.
197: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig! Dette er en af salmebogens nye salmer af Hans Anker Jørgensen, som smukt afspejler Salme 22 fra Det Gamle Testamente.
Motet Koret synger tre strofer fra salme 193 ”O hoved, højt forhånet”, satsen er en Bachharmonisering. Alternativt kunne man også overveje, at organisten istedet spillede den smukke orgelkoral af J.S. Bach ”O, Mensch, bewein dein Sünde gross” som motet eller eventuelt som postludium.
Salmer, 2. del 209: Et kors det var det hårde, trænge leje. Salmen er ikke lige populær, men mange har måske en tradition for at synge den.
204: O hjertekære Jesus Krist. Både melodi og tekst er en alvorlig sag, der i strofe 5 henviser til nadveren med talen om Jesus' blod.
210: Syng højt, min sjæl, om Jesu død. Gudstjenesten afsluttes med en kort og magtfuld salme.
Postludium Sidste salme havde melodi af N.W. Gade, og han har også komponeret det exitus med musik, som afrunder Langfredag. Koret synger N.W. Gades ”Det hellige kors, vor Herre selv bar” strofe 1 og 4.
Påskedag
Påskedag er kirkens store festdag. Her er der mange pragtfulde påskesalmer, og hvert år må man vælge nogle fra. Den gammeltestamentlige læsning, Salme 118, er en jubelsalme, der taler om Guds storværk. Epistlen er fra 1. Peters brev, hvor Gud takkes for det levende håb ved Kristus' opstandelse, som vi er genfødt til. Det er også dette vers, der indleder enhver dåbshandling, hvor vi genfødes som Guds børn. Evangeliet fortæller Matthæus' opstandelsesberetning og indeholder helt kosmiske virkemidler i sin beskrivelse af jordskælv og lynild.
Præludium Lige så stille og tilbageholdende som orglet var Langfredag, lige så sprudlende og udadvendt skal orgel være på denne dag. Med første salme i tankerne indledes gudstjenesten med N.W. Gades 8-stemmige motet ”Kristus er opstanden”, som er skrevet for dobbeltkor.
Salmer, 1.del 408: Nu ringer alle klokker mod sky. Ganske vist Ingemanns søndagssalme, men den passer perfekt til påskemorgen
223: Herren af søvne opvågned, opsprang. Salmen passer til den gammeltestamentlige læsning og er en magtfuld salme.
400: Så vældigt det mødte. Salmen taler om det levende håb og henviser dermed både til dåb og nadver.
MotetKoret synger et Halleluja af Telemann for sopran, alt, tenor og bas med et continuo-akkompagnement.
Salmer, 2. del 218: Krist stod op af døde. Salmen er den gamle lovsang om Kristus' opstandelse. Alternativt kan man også synge nr. 219, men nr. 219 er ikke så kendt.
227: Som den gyldne sol frembryder. Salmen er Kingos store påskesalme, hvor sidste vers passer vældig godt efter nadveren.
234: Som forårssolen morgenrød. Den smukke og lyse salme leder næsten over i postludiet.
Postludiet
Organisten afslutter denne festdag med sidste sats af Mendelssohns Sonate i B-dur, som på en gang er fyldt med værdighed, storhed og liv.
2. påskedag Endnu en gang skal vi høre en salme fra Det Gamle Testamente. På 2. påskedag er det Salme 16, som gengiver påskedagens tema med ordene om ikke at blive prisgivet til dødsriget. Dernæst følger som epistel Paulus' smukke begrundelse for troen og opstandelsen. Evangeliet er Johannes' skønne påskeevangelium, som næsten lyder som en øjenvidneskildring med disciplenes kapløb til graven og Marias møde med den opstandne, som hun først antager for at være havemanden.
Præludium
Som optakt til 1. salmes Piæ Cantiones indledes med J. S. Bachs orgelkoral ”Christ lag in Todesbanden”.
Salmer, del. 1
235: Verdens igenfødelse. Salmen kan synges på melodien til 'Blomstre som en rosengård', som er mere jublende i sit tonesprog end Piæ Cantiones. Laubs melodi er også fin, men er nok kun kendt af få.
229 Hvor er dog påske sød og blid. Salmens tekst afspejleder den personlige fortrøstning, der også kommer til udtryk i Salme 16 fra Det Gamle Testamente.
236 Påskeblomst! Hvad vil du her? Grundvigs vidunderlige gendigtning af epistlen.
Motet Bernhard Lewkowitch har komponeret en dansende motet over teksten ”Herre, du vendt min sorg til dans”. Mon ikke det er Maria Magdalenes oplevelser ved graven, vi der hører om?
Salmer, del 2 241: Tag det sorte kors fra graven! Med dagens evangelium passer den salme perfekt.
242: Hører, I, som græde. Teksten er en efterklang af Marias gråd ved graven og er en gedigen Brorson-salme, hvor sidste strofe er en stærk afslutning efter altergangen.
233: Jesus lever, graven brast. Lige som påskedag afsluttes gudstjenesten med en kort salme, der understreger påskens budskab.
Postludium
Her lyder Peter Møllers fantastiske, levende og rytmisk energiske bearbejdelse af "Krist stod op af døde", som er 1. sats af hans værk ”Forvandling”.
Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard Læs tidligere klummer af Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard her:
Fastelavns Søndag
1. søndag i fasten
2. søndag i fasten
3. søndag i fasten
MidfasteMariæ bebudelsePalmesøndag