En kvinde med en krukkeShare|
Det officielle Israel står i kulissen og venter på en mulighed for at komme Jesus til livs. Det er kort før påske, og Jesus er i Betania, en lille landsby ved oliebjerget
Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende. (Mark 14,9)
Som et mellemspil, inden vi hører, hvordan Jesus’ modstandere når deres mål gennem Judas’ forræderi, står denne lille fortælling om kvinden, der salver Jesus. Scenen sættes i Betania, en lille by, hvor Jesus har overnattet før. Han er åbenbart ikke taget ind til byen den sidste dag før påske, men er forblevet i landsbyen. Jesus er i Simon den Spedalskes hus. De er i gang med aftensmåltidet.
En kvinde træder ind
Under måltidet kommer en kvinde med en alabastkrukke. Krukken, hun bærer, er en lille og lang krukke med lang, smal hals. Vi kender ikke kvinden. Vi har ikke set hende før eller hørt om hende før. Hun forbliver navnløs. Det er gerningen, der er i centrum. I krukken har kvinden ægte, meget kostbar nardusolie. Det har sikkert duftet i hele rummet. De forsamlede mennesker kender godt duften af den fine og dyre olie. Efter at kvinden har brudt krukkens hals af, hælder hun salven ud over Jesus' hoved. Som når man salver en konge. Der siges intet om motivationen for kvindens handling, men alle ved, at det er udtryk for en højagtelse af Jesus.
En ødselhed uden mage
Hændelsen fremkalder imidlertid alene ærgrelse hos nogle af de tilstedeværende. De synes, det er spild. Hvorfor ødsler hun sådan med den fine olie? Olien kunne være solgt for mange penge, en arbejders fulde årsindtægt, og pengene kunne være givet til de fattige. De tænker på den forestående påskefestuge, hvor de som gode jøder er særligt forpligtet til at give almisser. Det, de ser nu, er en ødselhed uden mage. De reagerer sådan set rigtigt, disse Jesus’ bordfæller. Måske ser de hen på Jesus og venter hans accept. Men deres reaktion går fejl på grund af den særlige situation, de befinder sig i. Det varer ikke længe, før Jesus hænger på et kors. De er bare ikke klar over det.
Kærlighedsgerninger
Jesus afviser imidlertid de protesterende. Han siger: ”Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig." (Markusevangeliet 14, 6). Gode gerninger kender de alt til. De er delt op i almisser og i kærlighedsgerninger. Almisser gives kun til fattige, kun til levende og består af pengegaver. Kærlighedsgaver øves såvel mod fattige som mod rige, såvel mod levende som døde. De kræver en personlig indsats. En vigtig kærlighedsgerning er at sørge for den dødes begravelse. At salve den dødes legeme. Tolkningen af hendes handling antydes allerede nu.
En umiddelbart forestående død
”De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen.” (Markusevangeliet 14, 8). Sådan svarer Jesus dem. Salvingen er en tegnhandling, der forudgriber hans død. Det er hans kommende fravær, der fremhæves. Omsorgen for de fattige gøres ikke til skamme, men dette tilfælde gøres til et undtagelsestilfælde. På denne måde sætter Jesus salvingen i forbindelse med sin forestående død og begravelse. Det er en forudgribende begravelsessalving af hans legeme, som den ukendte kvinde har udført. Tiden for at gøre en god gerning mod ham er snart forpasset. Hans død er umiddelbart forestående.
Himmelkongen
Et afsluttende amen-ord understreger betydningen af kvindens handling. Hendes gerning skal fortælles til erindring om hende. Hun udnyttede tiden med de muligheder, hun havde. Hvad de andre har ærgret sig over, skal indgå i ”dette evangelium”. Hendes gerning erklæres for en umistelig bestanddel af det evangelium, der skal forkyndes. Denne Messias-salving i skyggen af døden er på en måde med til at kaste lys over, hvordan Jesus er Messias. Jesus bliver salvet af en repræsentant for dem, han er messias for, mens ypperstepræsterne og de skriftkloge udtænker, hvordan de kan slå ham ihjel. Denne kvinde salver Jesus, som man salver en konge. Når kvinderne senere, efter al den lidelse der snart kommer, går ud til Jesus’ grav for at salve ham dér, indhentes de af opstandelsesbudskabet. Jesus er blevet den himmelske konge.
Ulla Toft er sognepræst i Vetterslev og Høm
Læs mere
Søndagens tekst kan læses i Markusevangeliet 14, 3-9. Parallelle tekster findes i Matt 26, 6-13, Luk 7, 36-50 og Joh 12, 1-8.
Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler:
176: Se, hvor nu Jesus træder
208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte
Gå i dybden
Janice Capel Anderson and Stephen D. Moore. Mark & Method. Fortress Press 1992.