image
image

Hvert sogn sine troldeShare|

100-års sognejubilæum i Godthaabskirken fejres med en foto- og tegnekonkurrence, som skal dokumentere livet i sognet.
Idémanden bag konkurrencen er sognepræst Martin Elvstrøm Vieth. Han er spændt på at lade sig overraske af hemmelige kroge og skæve vinkler i sognet, han endnu ikke er stødt på i løbet af sine otte år ved Godthaabskirken

Hvorfor fejre jubilæum med en foto- og tegnekonkurrence?
- Det er simpelthen for at få sat nogle billeder på sognet. Sognebevidstheden er så godt som ikke eksisterende i dag, Danmark er ikke kun delt ind i regioner og kommuner, men i også sogne med hver sin egenart. ’Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde’ som det hedder i sangen. Det vil vi gerne sætte fokus på ved hjælp af sjove og skæve vinkler fra sognets indbyggere, siger Martin Elvstrøm Vieth.

Hvad håber I at opnå med konkurrencen?
- Målet er at sætte nogle tanker og refleksioner om Godthaab Sogn i gang. Når noget eller nogen har fødselsdag, fokuserer man på festens midtpunkt. Et sogn er efter min mening mere end en død inddeling, mere end nogle streger på et stykke papir, forklarer Martin Elvstrøm Vieth og fortsætter:
- Er der en egenart i vores sogn, særligt liv, vi kan vise, som går til sognegrænsen og ikke kun afspejler Frederiksberg Kommune generelt? Vi glæder os til at se kontrasterne i sognet, ikke kun de velfriserede områder, men også sociale boligbyggerier, skæve eksistenser og de mange forskellige børn og aktiviteter, der foregår.

Hvordan får I formidlet konkurrencen til sognets beboere?
- Konkurrencen har været omtalt i kirkerne på Frederiksbergs fælles indstik i Lokalavisen og kan også ses på vores hjemmeside. Efter påske vil vi intensivere annonceringen, måske kontakte billedkunstlærerne på skolen på La Cours vej. Vores historie går hånd i hånd med skolens, som fylder 100 år i 2011. Men vi vil meget gerne have hele aldersspektret repræsenteret, forhåbentlig også voksne med en fotograf i maven, og konkurrencen er derfor opdelt i forskellige aldersniveauer med tilhørende præmier, fortæller Martin Elvstrøm Vieth.










Med fotokonkurrencen er det sognejubilæet, som fejres. Selve Godthaabskirken fylder 100 år i marts 2011. Det fejres bl.a. med tolv kirkekoncerter, hvoraf den ene løber af stabelen den 30. marts, hvor man i Godthaabskirken kan høre fransk påskemusik kl. 20.

Læs mere:
Om foto- og tegnekonkurrencen
Om jubilæumskoncerterne
Godthaabskirkens historie og dramatiske indvielse

Læs om de ansatte i kirken:
Dagbog af sognemedhjælper ved Godthaabskirken, Lise Leiko Yoshida
Portræt af nyansat kirketjener ved Godthaabskirken, Ulrik Buur Mikkelsen

 

Elsebeth Grummesgaard Gjesing

Opdateret  20-07-2010