1. søndag efter påskeShare|
I tiden efter påske er det oplagt også i salmevalget at markere søndagen som opstandelsesdagen. I det hele taget er de første søndage efter påske gode anledninger til at bruge og genbruge nogle af de gode påskesalmer
J. S. Bach(?): Præludium i B-dur
403 Denne er dagen, som Herren har gjort
218 Krist stod op af døde
349 Herren han har besøgt sit folk
Motet: I dødens bånd vor frelser lå (5-stemmig udsættelse af Johs. Eccard)
492 Guds igenfødte, ny-levende sjæle
246 Kom, lad os tømme et bæger på ny
234 Som forårssolen morgenrød
Postludium: J. S. Bach(?): Fuga i B-dur
Vi indleder med ”Denne er dagen”, der fuldtonende udtrykker opstandelsen som nutidig virkelighed i gudstjenestefejringen.
Som anden salme synger vi 218 hele påsketiden, mens salmen før prædikenen i dag bliver en ”klassiker til dagen”, 349 på Laubs melodi.
Efter prædiken og motet bliver vi i den festlige tone og synger 492, også pga. dens reference til evangeliets tale om at vogte får.
Under altergangen tager vi endnu en klassiker til dagen: 246, mens vi som afslutning genbruger nr. 234 fra påsken. Den fortjener at synges mere end én gang i påsketiden.
Præ- og postludium er fra Bachs "8 små præludier og fugaer". Om det virkelig er Bach der har skrevet dem, er egentlig ligegyldigt. De lodder bestemt ikke de samme dybder som hans øvrige værker, men egner sig fortræffeligt som gudstjenestemusik.
Eccards pragtfulde og fyndige 5-stemmige udsættelse af "I dødens bånd" finder man i "Korsange til Kirkeåret".
Michael Hemmingsen og Allan Rasmussen