Etik til en varmere klode Share|

Skærtorsdag spises der lammesteg i snart sagt hver anden kirke i København. Imens syder og braser det derhjemme i samtalekøkkenerne. Men er det en god ting? Det spørgsmål rejses i en ny rapport fra Det Etiske Råd

Allerede de første eksegeter forundredes over de forskelle i skildringen af den sidste nadver, der findes hos Paulus og de fire evangelister. At måltidet havde betydning rituelt og symbolsk var der ikke tvivl om. Ej heller at der i beskrivelsen af måltidet kunne genfindes et ekko af såvel måltidsbeskrivelser i Det Gamle Testamente såvel som i den jødiske måltidsskik, som knyttede an til påsken. I oldtiden kendes derfor også til nadvermåltider, hvor mælk, honning, ost, olie, salt, frugt, grøntsager og fisk er med i billedet. Men aldrig lam, eftersom Jesus jo selv betragtedes som offerlammet. I takt med at nadvermåltidet ritualiseredes som det centrale led i gudstjenesten, reduceredes nadverelementerne imidlertid til brød og vin. Det var dog spørgsmål, der stadig debatteredes på kirkemøder i slutningen af 300-årene, og som vedblivende eksisterede som en understrøm i de kunstneriske skildringer af den sidste nadver, som frembragtes til forskellig tid. Også før reformationen, således som kalkmalerierne i vores kirker bl.a. dokumenterer.

Reformationen
Med reformationen fandt der imidlertid en eksplosion sted i fremstillingen af nadverens måltidselementer. På Da Vincis nadver spistes således bjerge af fisk og stegt ål, garneret med appelsin samt granatæbler, brød og vin. Det blev simpelthen mere almindeligt på billederne at ”servere” delikat tillavede retter af fisk, lam og svin. Samtidig blev mængden af mad synligt forøget. Mere præcist har man beregnet, at mængden af mad og tallerkenernes størrelser (set i forhold til antal hoveder) voksede med mellem 23 og 69 % fra 1500-årene og fremefter. Askesens tid var tydeligvis forbi! Sidenhen blev det almindeligt at spise lammekølle til påskemiddagen søndag aften, ligesom det i de sidste ti år – siden Joachim Stenders berømte påskemiddag i Kirke Saaby – er blevet stadig mere almindeligt, at menigheden inviteres på et fælles påskemåltid skærtorsdag, der enten serveres i sognegården eller i midtergangen i selve kirkerummet. Ved denne lejlighed serveres det som regel komplet med bitre urter og usyret brød, mens sognepræsten læser højt af Bibelen om uddrivelsen af Ægypten og den sidste nadver.

Tilbage til fortiden
En ny rapport fra Det Etiske Råd: Vores Mad og Det Globale Klima – Etik til en Varmere Tid, sætter imidlertid spørgsmålstegn ved dette frådseri. Her gøres der rede for, at 22-31 % af EU’s samlede bidrag til udledning af drivhusgasser kommer fra vores samlede forbrug af fødevarer. I Danmark drejer det sig om 20 %. Godt og vel halvdelen heraf – eller ca. 10 % af den enkeltes samlede udledning - hidrører fra konsumptionen af okse- og fårekød. Årsagen hertil er dels, at drøvtyggere lukker methan ud, som er mere ødelæggende for klimaet end CO2. Dels forårsager kvæg store naturødelæggelser, fordi de kræver foder om vinteren, typisk sojaprotein importeret fra naturødelæggende monokulturer i Sydamerika. Et andet oplagt spareobjekt er dog også ifølge rapporten at skære ned på madspildet. Det anslås, at hen ved 30 % af vores mad køres direkte på lossepladsen på grund af den omsiggribende datofacisme, der bl.a. betyder, at halvgammel mælk, der i øvrigt egner sig fortrinligt til at bage med, hældes ud i vores køkkenvaske. Alene ved at skære ned på dette frås kunne vi således spare 6-7 % af vores samlede udledning.

Hvorvidt disse overvejelser skal resultere i, at netop påskens traditionelle fejring lider et knæk, og vi vender tilbage til tidlige tiders asketiske måltider, således som de afbildedes i datidens kunst, skal ikke afgøres her. Men selve rapporten er værd at læse og drøfte i forårets kommende studiekredsarbejde, der lægger op til at gøre den enkelte kirke ”grøn”.

Karen Schousboe

Vores mad og det globale klima - Etik til en varmere klode. Det Etiske Råd 2010 

The largest Last Supper: depictions of food portions and plate size increased over the millennium

Læs mere om Grøn Kirke

Opdateret  20-07-2010