Hvilken morgenstundShare|

I modsætning til de øvrige evangelier, hvor kvinderne kommer til graven og finder den tom og forladt, skildrer Matthæusevangeliet kvinderne ved graven som umiddelbare vidner til begivenhederne omkring opstandelsen

Men englen sagde til kvinderne: ”Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. Matt 28, 5-6

Det er tidligt om morgenen. Det er den første dag i ugen. Maria Magdalene og den anden Maria gør sig klar for at tage ud at se til graven, hvor Jesus ligger. Solen varmer allerede på denne første morgen i en ny uge. Hvilken morgenstund.

En engel, der er som lynild
Lyden af et kraftigt jordskælv og en engel, der stiger ned fra himlen, er det syn, der møder kvinderne. Det er en guddommelig hændelse, de er vidner til. De ser stenen foran graven blive væltet bort. De ser engelen sætte sig på stenen. De ser engelen, der er som lynild med klæder så hvide som sne. Alt det ser de. Med deres egne øjne. Men de ser ikke Jesus. Opstandelsen forbliver uset af kvinderne. Den sker skjult. Den sker, mens de med store øjne ser på denne Guds engel. Det er ikke kun kvinderne, der er vidne til, at noget ikke er, som det plejer at være, også vagterne ved graven ser det. ”De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde” (Matthæusevangeliet 28, 4). Den samme magt, som oprejser den døde, får de levende til at blive som døde. Guds forvandlende skaberkraft er virkelig til stede. Den er virksom lige nu, hér ved gravhulen. Hvilken morgenstund.

Frygt ikke!
Der er dog en forskel mellem vagterne og kvinderne. Hvor vagterne lammes af frygt, indbydes kvinderne til ikke at frygte. ”Frygt ikke”, er englens ord til Maria Magdalene og Maria. Herrens engels faste hilsen. Det er englen, der meddeler begivenhedernes betydning og skaber vished. Englen er på denne måde ikke bare en passiv, guddommelig indgriben, den griber selv aktivt ind i begivenhederne. Englen ”ved” desuden, at kvinderne søger Jesus, den korsfæstede. Hvilken morgenstund. De forventede at finde Jesus inde i gravens sorte rum; i stedet står en skinnende hvid engel foran dem i morgensolen. Frygt ikke. Frygt ikke, siger den.

Han er opstået
”Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt.” (Matthæusevangeliet 28, 6a). Det er forgæves at søge Jesus i graven. Som en understregning af dette henleder englen kvindernes opmærksomhed på det sted, hvor de lagde ham. Der er en markant kontrast mellem Guds handlinger og menneskers handlinger. Gud opvækker til liv fra graven. Mennesker anbringer den døde i graven. Som teksten står, får den tomme grav alene karakter af tegn og ikke af bevis. Det er således ikke den tomme grav i sig selv, der udløser forkyndelsen af den opstandne. Det er i første omgang englens budskab, i anden omgang mødet med den opstandne. I forhold til dette møde er den tomme grav af sekundær betydning. Men hvilken morgenstund.

Tilbage til Gallilæa
Som de første modtagere af opstandelsesbudskabet, får kvinderne af englen overdraget den opgave at give budskabet videre til Jesus’ disciple. Englen siger: ”Og se, han går i forvejen for jer til Gallilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.” (Matthæusevangeliet 28, 7b). Jesus er tilbage, hvor han begyndte. I Gallilæa. Igen figurerer denne by som modpol til det fjendtlige Jerusalem. Ham, som de søgte, er gået i forvejen for dem til Gallilæa. Han er gået i forvejen. Midt i livet er han gået i forvejen for at komme dem i møde, for aldrig at forlade dem.

Stor glæde
Hvor Markusevangeliet slutter med at berette, at kvinderne var rystede og ude af sig selv, flygter bort fra graven og ikke siger noget til nogen, ændrer Matthæus på denne beskrivelse i positiv retning. Som optakt til det følgende møde tales der om ”frygt og stor glæde”. Maria Magdalene og den anden Maria skynder sig. Med solen bagende ned over sig skynder de sig så meget, de kan. De skal fortælle Jesus’ disciple, hvad der er sket. Det mest utrolige. Han er opstået. Han er ikke i graven. Da de løber fra graven den morgen, er de glade. Ikke død, ikke grav, intet, hverken over eller under jorden, kan skille dem fra Gud. Hvilken morgenstund.

Ulla Toft

Læs mere
Påskesøndags tekst kan læses i Matthæusevangeliet 16, 1-8. Parallelle tekster kan læses hos Matthæus 28, 1-10, Lukas 24, 1-12 og Johannes 20, 1-18. Der er også salmer, der belyser teksten fra forskellige vinkler:
236: Påskeblomst, hvad vil du her
227: Som den gyldne sol frembryder

Gå i dybden
Garland, David E., Reading Matthew: A Literary and Theological Commentary on the First Gospel. New York 1993