Tunge, mørke natteskyerShare|
Der brænder et lys bag et vindue, selvom dagene kan opleves som gudsforladte, meningsløse, ensomme felter af tomhed
Naturen er et truende mørke
Ifølge overleveringen skrev Jakob Knudsen salmen på en køretur mellem Tørring og Mellerup en aften i november. Men mennesket er ikke som hos de gamle salmedigtere fortrolig med naturen og med naturens sprog. Naturen møder os derimod som mørke aftenskyer, en flok sorte krager, der flyver mod skoven, et truende mørke.
”Tunge, mørke natteskyer / op ad himlen drager, / hjem til skovs af marken fly’r / hist de sorte krager; / skumringen sig breder ud, / det er mørkt omsider. Vær os nær, du kære Gud, / medens natten lider!”
Moderne erfaringer
Jakob Knudsens salmer tager udgangspunkt i en moderne erfaring af meningsløshed. Han har beskrevet, hvordan han som barn undrende stod i værelset ved side af, mens hans far grædende sang ”Blomstre som en rosengård”. Men den moderne erfaring af, at tingene ikke giver sig selv som en selvfølgelighed, bliver hos Jakob Knudsen til den mest enkle bøn, i lighed med dem der findes i Salmernes Bog: Vær mig nær!
”Vær mig nær, thi uden dig / ensomhed mig truer; / vær mig nær, thi uden dig / jeg for mørket gruer! / Hold mig med din faderhånd, / så jeg dig fornemmer; fri mig ud af mørkets bånd, / så min frygt jeg glemmer! // Lad mig føle, hver gang når / livet bli’r mig øde, / at du, Fader, hos mig står / og i sådan møde; / og når natten i mit bryst / hjertet vil omlejre / o, da skænk mig livsens trøst, / vind mig lysets sejre!”
Høj sommerMen kristendommen er ifølge Jakob Knudsen ikke mindre blodfattig end at der er plads til en opstandelsens morgen. Hvor skyggerne ikke længere findes, men en evig sommer har afløst de dunkle landskabers skyggefulde flertydighed.
”Og når dødens nat engang / over mig sig sænker, / lad mig høre morgensang, / førend ret jeg tænker: / dine fugles morgensang / i den høje sommer, / der, hvor dag er altid lang, / natten aldrig kommer!”
Et lys i mørket
For mennesket befinder sig nemlig ikke hos Jakob Knudsen i det totale mørke. Det kan godt være, at vi bevæger os ensomt af sted i et truende landskab, men der er alligevel andet at fortælle om verden end ensomhed og meningsløshed. Muligvis er natten mørk og vinduet mat, men Gud kan påkaldes og melde sig som et lille lys i mørket.
”Tung og mørk den tavse nat / over jorden spænder, / hist kun bag et vindve mat / vågelys der brænder. / Du, som lindrer sorg og nød, / al vor synd forlader, / lyser op den mørke død, /tak. du lysets Fader!”
Kirsten Weiss Mose
Læs mere:
Et kor af stemmer. Tematiske læsninger i salmebogen. Anis 1997.