Livets luksuriøse brødShare|
Mere end 13 mio. mennesker lider af sult i Etiopien. Alligevel er landet udset til at skulle brødføde Dubais overklasse
Hver dag plukkes tonsvis af peberfrugter, tomater og andre grøntsager i store højteknologisk forfinede drivhuse i Etiopiens mest frugtbare dale ved Awassa. 24 timer efter er kasserne fragtet de 300 km til Addis Abeba og fløjet mere end 1500 km til Dubbai, Jeddah og andetsteds i Mellemøsten. Jorden, som grøntsagerne dyrkes på, er lejet i 99 år af en saudisk milliardær. Han er i færd med at investere mere en 20 milliarder kr. for at opkøbe og udvikle mere end 500.000 hektarer afrikansk land. Jorden tilbydes af den etiopiske regering uden nogen form for konsultation med jordens virkelige ejere, de lokale jordbrugere. Dette er bare et af mange eksempler på, at fødevaregiganter i Mellemøsten og helt ud til Kina er i færd med at få løst deres problemer med vandmangel og fødevarekriser ved at udsulte afrikanerne, mens europæiske virksomheder har travlt med at opkøbe jord til produktionen af biobrændsel. Samtidig fortsætter de internationale prisstigninger på fødevarer, skabt af finansverdenens interesse for at spille på verdens fødevarebørser.
Alt det tænkte jeg på forleden, da 23.000 danskere i anledning af årets sogneindsamling gik på gaden med raslebøsser for at samle 16 mio. kroner ind til at afhjælpe sulten i bl.a. Afrika. Det forslår jo som en skrædder i helvede, tænkte jeg. Og hvor er det politiske engagement til at gøre noget ved denne skandale? Som jo ret beset er i færd med at gøre det samme ved afrikanerne, som guldjægerne, der drog ud i det vilde Vest, og endte med at gøre reducere indianerne til forsultede, fordrukne og forarmede kummerformer glemt og gemt inde bag hegnet rundt om de usle reservater.
Det her ender ikke godt med mindre vi gør op med vores grådighed og nøjes med den manna, der falder fra Himlen. Den gode nyhed er så, at det kan vi jo så udmærket godt, hvis vi vil. I et historisk tilbageblik er der nemlig ikke tvivl: Det var således modige kristne, der gik forrest i kampen mod slaveriet. Ligesom det senere var korshære og andre kristne organisationer, der parallelt med den politiske kamp kæmpede for bedre sociale vilkår for industrisamfundets udbyttede arbejdere. I dag er det så kampen for en mere anstændig global verdensorden, der står på dagsordenen.
Den bør vi tage på os! Ikke af politiske årsager. Eller for at prædike politisk. Men fordi det angår os alle kristeligt betragtet.
Karen Schousboe