PalmesøndagShare|
Det er, som om der lurer et eller andet, når man går fra kirke Palmesøndag. Både salmer og musik rummer både indadvendthed og uro

Denne søndag er der to evangelietekster at vælge imellem. Vi foretrækker Johannes 12, da denne perikope ud over salvingen af Jesus, også indeholder beretningen om indtoget i Jerusalem, som dårligt kan undværes Palmesøndag.
Først hører vi Zacharias' profeti om kongen, der kommer ridende på et æsel og
dernæst Pilipperbrevshymnen, der taler om, at Jesus frivilligt giver afkald på guddomsherligheden, som resulterer i korsdøden. Men netop derfor er Jesus ophøjet af Gud. Og så hører vi om Marias salving af Jesus og Jesus' ord om de fattige, som vi altid har i blandt os. Og til sidst om indtoget i Jerusalem som opfyldelsen af profetien.
Præludium
Vi indleder Palmesøndag med at spille 1. sats af Vivaldis koncert i a-mol, som er bearbejdet for orgel af J.S. Bach. Musik der i al sin enkelhed også understreger værdigheden på denne dag.
Salmer, 1.del 176: Se, hvor nu Jesus træder. En salme, der næsten giver sig selv, når temaet er indtoget til Jerusalem.
81: Fryd dig, du Kristi brud. Salmen spiller sammen med valget af Zak 9. som GT- læsning.
57: Herre, fordi du. Salmen er en gendigtning af Filipperbrevshymnen.
Motet ”Benedictus – velsignet være han, som kommer i Herrens navn” er en lille bid af evangeliet, som mange komponister har ladet sig inspirere af. Niels W. Gade har lavet sin egen fortolkning af teksten i en meget velklingende motet for SATB og orgel, som også er den, der synges i dag. Det er en sats ud af to enkeltstående satser. Benedictus-satsen er ofte en stille og lidt indadvendt, musikalsk fortolkning, og det gælder således også for Palmesøndags motet.
Salmer, 2. del83: Glæd dig Zion, glæd dig, Jord! Salmen er en festlig gentagelse af indtogsmotivet som samtidig aktualiserer betydningen.
177: Kom, sandheds konge, Kristus, kom. Igen er Jesus' indtog temaet.
380: Op dog, Zion! Ser du ej. Salmen indeholder både Palmesøndag og nadvermotivet. Alternativt kunne man også slutte med 84, Gør døren høj, gør porten vid!
Postludium Det er, som om der lurer et eller andet efter Palmesøndag. Derfor er det spændende, hvis vi får fornemmelsen af, at musikken, der sender os hjem, er festlig, men samtidig også varsler, at der snart sker noget. En toccata er oftest et festligt og udadvendt stykke musik. Einar Trærup Sark har bestemt også komponeret sin "Toccata Primi Toni" som udadvendt. Men samtidig aner man også en uro og forandring. Det kommer både frem i harmonierne og i rytmerne, så den vælger vi som postludium.
Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard
Læs tidligere klummer af Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard her:
Fastelavns Søndag
1. søndag i fasten
2. søndag i fasten
3. søndag i fasten
MidfasteMariæ bebudelse