Præsters tavshedspligtShare|
Tavshedspligten er en essentiel del af det at være præst, men præster kan komme i situationer, hvor deres samvittighed byder dem at bryde den, udtaler biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen
Som konsekvens af de omfattende pædofilisager i den katolske kirke er spørgsmålet om præsters tavshedspligt til diskussion. SF foreslår, at tavshedspligten erstattes af en skærpet indberetningspligt i tilfælde af overgreb mod børn. Det skete på baggrund af, at TV2 torsdag den 18. marts bragte et indslag om emnet, hvor domprovst Anders Gadegaard og formand for Præsteforeningen, Per Bucholdt Andreasen fremhævede tavshedspligtens lovpligtighed.
Et dilemma
– Det er lovpligtigt ikke at bryde tavshedspligten, men præster kan komme i situationer, hvor samvittigheden byder dem at bryde tavshedspligten, og hvor de så må tage de konsekvenser, det måtte have for én selv. Selvom de fleste er enige om, at vi ikke må lyve, er der jo ikke tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, hvis der stod en SS-mand uden for døren, og jeg havde en jøde liggende under sengen, siger Peter Skov-Jakobsen.
Selvom tavsheden er en pligt i præsters arbejde, er det altså ifølge Københavns biskop ikke entydigt, hvordan den enkelte præst i praksis skal håndtere den.
– Vi befinder os altid i dilemmaer som mennesker, og det er også tilfældet, hvad angår tavshedspligten, siger Peter Skov-Jakobsen.
Tavshedspligten er essentiel
– Tavshedspligten er en essentiel del af det at være præst og ikke noget, præster har fået for at skjule kriminelle handlinger. Den er der, fordi mennesker skal have mulighed for at tale med nogen i fuldstændig fortrolighed. Tavshedspligten er simpelthen uløseligt forbundet med det at være præst, slår Peter Skov-Jakobsen fast.
Vigtig skelnen
Det er vigtigt at skelne mellem det, der kommer frem i forbindelse med den personlige, fortrolige samtale, og det, man som præst får nys om, finder sted, siger domprovst Anders Gadegaard.
– Det, jeg udtalte mig om i klippet på TV2, drejer sig om det personlige, fortrolige møde med en præst, hvor en person har brug for at lette sit hjerte omkring sine misgerninger. I det tilfælde er der tale om en tavshedspligt, som jeg mener, det er afgørende at bevare. Men det er en helt anden sag, hvis man i alle mulige andre sammenhænge får nys om, at der finder seksuelle overgreb eller andre væsentlige, kriminelle handlinger sted. Og hvis jeg bliver bekræftet i min viden om sådanne forhold i den eller de kirker, jeg har med at gøre, vil jeg helt sikkert inddrage politiet, udtaler Anders Gadegaard.
Forpligtet til at handle
Mennesker skal vide, at der er et fortrolighedsrum, hvor det er muligt at lette sit hjerte og måske selv komme til den erkendelse, at det er nødvendigt at melde sig. Jeg betragter det ganske enkelt som en meget vigtig institution i vores samfund, siger Per Bucholdt Andreasen, der ligesom Anders Gadegaard blev interviewet til indslaget på TV2 torsdag aften.
– Præster skal bære rundt på meget og nogle gange tung viden om de mennesker, som han eller hun er præst for. Og i den forbindelse fungerer loven om tavshedspligt som en stopklods, som skal gøre, at præster tænker sig om, inden de bryder med den pligt, siger Per Bucholdt Andreasen og understreger, at tavshedspligten ikke gælder dér, hvor der er tale om kendskab til vold mod andre i fremtiden.
– Det er kun de ting, der
er sket, der er omfattet af pligten til tavshed, men får jeg kendskab til, at det vil ske i morgen, så er jeg forpligtet til at gøre, hvad jeg kan for at forhindre det, siger Per Bucholdt Andreasen.
Kirsten Weiss Mose