Abraham, djævelen, Gud? Hvem er ophav til Jesus? Og os?
Det er tilsyneladende ikke ligegyldigt, hvem der er ens far. I hvert fald var det ikke ligegyldigt i tidligere tiders patriarkalske samfund. Problemet er jo, som enhver ved, at det engang imellem kan ses på næsen. Men måske ligner næsen faktisk postbudets. Før DNA-undersøgelser endegyldigt kunne afgøre det, måtte denne verdens fædre derfor også ubetinget klynge sig i tillid og tiltro til denne verdens kvinder. Den eneste, der kunne vide den slags, var jo sådan set moderen. Det er naturligvis den historiske baggrund for søndagens tekst, hvor Jesus og jøderne gensidigt beskylder hinanden for at have henholdsvis djævelen, samaritanere og dæmoner, som deres far. Måske et ekko af fortidens sladder om Jesus, der efter nogles mening var født uden for ægteskab. Men i hvert fald alt sammen for at diskreditere hinandens prædiken og livsudlægning.
Hvis er barnetAch, tænker vi. Hvor forældet en diskussion. Denne søndags tekst er virkelig uden moderne klangbund. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at denne diskussion tilsyneladende heller ikke i dag er ligegyldig snak. I dag kan man nemlig for godt 1500 kr. sende en dna-prøve på sit barn til de mange firmaer, der mod betaling tilbyder at afgøre slægtskabet. Det benyttede 5000 fædre sig af sidste år her til lands, mange af dem i det skjulte. Groft sagt vil det sige, at hver tiende far havde en så nagende tvivl, at de følte trang til bag om moderens ryg at få det afgjort på videnskabelig vis. En tredjedel heraf fik så i øvrigt det måske nedslående svar, at barnet ikke var ”deres”. Det svarer til at sølle 3 % af samtlige børn årligt bliver undfanget i dølgsmål, som det hed i gamle dage. Nogle danskere har da også prøvet at rejse et krav om, at dna-tests skal indføres som et retskrav. Vi må vide, hvis barnet er, synes nogle stadig at mene. Og ikke hvem barnet er.
Optaget af ligegyldighederHer er det imidlertid så pludselig, at søndagens tekst bliver meget vedkommende. For hvad er det nu lige, der står: ”Hvis Gud var jeres far, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet”. Underforstået: Så ville I nemlig være mine brødre og søstre ud i ånden. Og I ville ikke trætte mig på denne ligegyldige facon om vores respektive biologiske og kulturelle herkomst og adkomst til at sige noget om denne verdens indretning. Så ville vi fra begyndelsen af være enige om, at når vi talte om verden og dens indretning, var det med Gud som det fælles fortegn.
Tag jer sammenSagt med andre ord: hvis Gud var jeres far, ville I ikke spørge, hvis barn hører til hvem. Men I ville tage de børn på jer, som I mødte på jeres vej. Og elske dem. Uanset ”hvis” børn de måske så også var. Sådan som masser af fædre og mødre gør i dette samfund, der opdrager hinandens ”bonusbørn”. Tag jer dog sammen fædre! Alternativet er, at vi kvinder bare fravælger jer og "køber" sæden udenbys! Hvad flere og flere kvinder i øvrigt gør.
Karen Schousboe