Sandheden gør levendeShare|

Fasten er den tid, hvor vi har muligheden for at stille os selv ind under sandhedens frigørende udsagn. Tør vi? Eller skal vi bare gøre en vane af fedtstikkeriet?

”Den der holder fast ved mit ord skal aldrig i evighed se døden.” Johannes 8,51

Der er på en og samme tid noget nøgternt og kolossalt irriteret over dagens tekst. I fatter ikke, hvad jeg siger, og det er, fordi I har djævelen til far, havde Jesus påstået. Mon ikke godt man kan sige, at Jesus er noget arrig.                 

Forfriskende hykleri
Hans samtid er nemlig forfriskende hyklerisk! Vi kender vist godt til det! Det er dejligt at tale om alt det, der er rigtigt. Hvor godt gør det ikke at præsentere alle de korrekte holdninger. At tale om fred og samtidig opruste. At tale om en bedre fordeling af goder uden at se på eget forbrug. At tale om frihed og ytringsfrihed og samtidig se skævt til dem, der bruger deres ret.

Plads til store ord
Jeg har lige været i Berlin. Den by gæster man ikke uden at opdage, at Tyskland to gange i det 20. århundrede var plaget af systemer, som anvendte terror og trusler og gjorde livet besværligt og til tider umuligt for modstandere. Men der var ingen grænser for brugen af store ord i nogle af systemerne. Begge systemer syntes også, det var i orden at lukke munden på modstanderen. Nazisterne havde ikke brug for så mange argumenter. DDR-regimet derimod talte gerne om demokrati, men altså lige som de forstod det. Den politiske modstander var der ikke plads til, men nok til de store ord.

Selvbedraget frem i lyset
I vil ikke lade jer rykke af sandheden, er det, som om Jesus hævder. I vil ikke have ulejlighed af at skulle tage hensyn til hverken sandhed eller medmenneskelighed, for I vil have det, som I har bestemt med jeres store ord. Han stiller skrapt på selvbedraget og på løgnen og på fedtstikkeriet.

Ikke plads til at snige sig udenom
Så er der lige en, der kommer og skal være smart med spørgsmålet: ”Er der ikke noget om, at du er samaritanerne?” Det lød rigtig smart! Er der ikke noget med, at du er udenfor, har en karakterbrist, ikke er en del af fællesskabet og derfor forsøger at aflede vores opmærksomhed! De skulle aldrig have spurgt sådan, for det hykleri blev afsløret på stedet. Men hvor kender vi det dog godt. Hvis de peger på en svaghed hos mig selv, så find én, der er større hos dem, og så er der fred. Nej, der var ikke fred. Han nægtede at gå på kompromis. Der var ikke plads til at snige sig uden om sandheden og eftertanken over den. Det var det mindste, de skulle!

Spørgsmålene myldrer i fasten
Fasten er den tid, hvor vi har en særlig mulighed for at stille os selv ind under sandhedens frigørende udsagn. Tør vi? Vil vi? Må vi? Eller skal vi bare gøre en vane af fedtstikkeriet? Jesus hævdede, at vi skulle turde måle os på sandheden, for den får spørgsmålene til at myldre. Hykleriet stiller kun tilpas og fedter ind, og alle farver er grå, og livet bliver døsigt. Sandheden forarger, gør levende og får os til at vende om! Besværligt ikke at kunne gemme sig bagved rigtige ord, men livligt!

Peter Skov-Jakobsen