Fra ørkenvandringens mannaregn til Jesus som livets brød. Brødet er gennemgående i søndagens gudstjeneste, hvilket tydeligt ses på dagens salmer og musik
Fra ørkenvandringen hører vi fortællingen om, hvordan Gud mættede folket med vagtler og manna. Sammenhængen til epistelen er ikke krystalklar, men den taler om, hvad menigheden har behov for. Derimod er evangeliet en klar henvisning til manna´en, ”brødet fra himlen”, som Jesus her tolker som ham selv, der er ”livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte og den, der tror på mig, skal aldrig tørste”.
Præludium
Det er altid en overvejelse hvordan præludiet på bedste måde er med til at sætte dagsordenen. Når første salme er ”O kristelighed” bliver den jo i den grad sat med manér. Så måske man ikke skal synes, præludiet nødvendigvis skal være på samme ”højde”, men alligevel lægge op til? Alt efter temperament og evt. tid kunne man vælge 1. eller 2. sats af Sonate i B-dur af Mendelssohn.
Salmer, 1. del
321, O kristelighed. En vægtig lovprisende salme, der foruden nadver-aspektet også som overskrift har netop dette, at ”kristeligheden” skænker os, ”hvad verden ej ved”.
31, Til himlene rækker din miskundhed, Gud. Efter manna-beretningen synger vi: ”Du kvæger i ørknen den tørstende sjæl”.
444, Gudshusets dør er i vor dåb. Epistelen er ikke nem at finde en salme til, men denne salme taler om den kristne ydmyghed og referer til sidste sætning af epistelen med talen om den dør, der er åbnet for os i dåben.
MotetSom en enkel motet er den lille kanon fra det lille grå tillæg ”Jeg er livets brød” jo ganske velklingende. Placér evt. korsangerne forskellige steder i kirken, så lyden omkranser menigheden. (Hvis man har et børnekor, der medvirker, er til gengæld Harald Gullichsens korsats ”Guds brød er det, som kommer ned fra Himmelen” helt uundgåelig).
Salmer, 2. del
662, Hvad kan os komme til for nød. Ikke til at undgå: taler både om himmelbrødet og peger frem mod nadveren.
467, Du er vor skat, o Jesus sød! En genuin nadversalme, der taler om Jesus som ”livets brød”, som evangeliet gjorde det.
476, Kornet som dør i jorden. Endnu en henvisning til nadveren og Jesus som livets brød.
Præludium
Denne dag slutter vi gudstjenesten stille og lyttende med et exitus, idet koret synger den meget kendte ”Panis angelicus” – brødet fra himmelen af Cèsar Franck, et elsket valg af både sangere og menighed.
Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard
Læs tidligere klummer af Karsten Woll og Bente Kiil Toftegaard her:
Fastelavns Søndag
1. søndag i fasten
2. søndag i fasten
3. søndag i fasten