image

Hyltebjerg kirke retter henvendelseShare|

I sagen om homoseksuelle vielser retter Hyltebjerg Kirke nu henvendelse til folketinget


Et enstemmigt menighedsråd ved Hyltebjerg Kirke i København har på sit møde den 4. marts 2010 besluttet at rette henvendelse til Folketingets Kirkeudvalg og Kirkeministeren for at opfordre dem til at starte arbejdet med at sikre ligestilling ved indgåelse af ægteskab, således at der ikke er forskel på ægteskaber indgået mellem to mennesker af samme køn og på ægteskaber indgået mellem to mennesker af forskelligt køn.

Folkekirken består af 2300 kirker, der i det daglige forvaltes af 2100 selvstændige menighedsråd.  Sognenes – og dermed folkekirkens - anliggender styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Når politikerne derfor har markeret, at sagen først bliver taget op, når der kommer en henvendelse fra folkekirken, opfatter Torben Larsen, menighedsrådsformand ved Hyltebjerg Kirke, det som naturligt, at henvendelserne kommer fra de enkelte menighedsråd.

- Vi har valgt at tage dette spørgsmål op, fordi det er så vigtigt, udtaler Torben Larsen. - Og når nu opfordringen er kommet fra politikernes side, til at folkekirken skal henvende sig, så vil vi, som en i al beskedenhed lille del af folkekirken, følge op herpå og henvende os til Folketinget om denne sag. 
    
Karen Schousboe

Yderligere oplysninger:
Formand for menighedsrådet ved Hyltebjerg Kirke Torben Larsen på telefon 40 41 44 43
Opdateret  20-07-2010