Præsters efteruddannelse opprioriteresShare|
Københavns Stifts efteruddannelse er det nye navn for det, der tidligere hed Københavns Stiftscentral. Navneskiftet er udtryk for øget fokus på præsternes efteruddannelse
Københavns Stiftscentral skifter navn til lettere forståelige: Københavns Stifts efteruddannelse. Men det er ikke kun navnet, der er ændret. Samtidig er det besluttet, at stedet alene skal koncentrere sig om præsters efteruddannelse, ligesom religionspædagogikken opprioriteres, konkret udmøntet i, at der tilknyttes 30 % af en præstestilling til dette område.
Efteruddannelse af præster
Ændringerne er udsprunget af Betænkning 1503 om uddannelse og efteruddannelse af præster, som blandt andet anbefaler en styrkelse af efteruddannelsesindsatsen i stifterne. Derfor skal udvalget for fremtiden koncentrere sig alene om præsternes efteruddannelse.
– Vi ønsker at tilbyde stiftets præster drypvise kurser, blandt andet i form af workshops, der kan være med til at styrke de redskaber, præsterne hele tiden gør brug af i deres arbejde. Det har vi i praksis gjort hele tiden, men nu er det formelle også kommet på plads, forklarer stiftspræst Helene Dam, der er leder af Københavns Stifts Efteruddannelse.
– Da Stiftscentralen blev oprettet i begyndelsen af 90’rne, ønskede vi at lave kurser for både præster og andre af kirkens faggrupper. Men i praksis blev det kurser for præsterne, der kom i fokus. Og det har vi nu på baggrund af betænkningen taget konsekvensen af, fortæller Finn Vejlgaard, der oprindeligt var medinitiativtager til oprettelsen af stiftscentralen og nuværende formand for udvalget bag Københavns Stifts efteruddannelse.
– Samtidig er vi helt klar over, at efteruddannelsen af de øvrige kirkelige faggrupper er et område, som vi i den grad skal have kigget nærmere på. På stiftsrådsmødet den 10. maj tog vi netop hul på de indledende drøftelser af dette, og stiftsrådet vil arbejde videre med det på de kommende møder, understreger Finn Vejlgaard.
Kirkelig undervisning skal styrkes
I de senere år er det religionspædagogiske område gledet lidt mere i baggrunden, og det ønsker både biskop og udvalg at ændre på, fortæller Finn Vejlgaard videre.
– Det religionspædagogiske område er af overordentlig stor betydning. Uvidenheden om, hvad kristendommen handler om, er så stor i dag, at det er oplagt at styrke kvaliteten af den kirkelige undervisning. Men religionspædagogikken er til alle tider umådeligt vigtig. Det er fx tydeligt at se, at de steder, hvor man slækker på konfirmandundervisningen, der mister man også kontakten med store dele af befolkningen og vice versa. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at fastholde kontakten til konfirmanderne og deres forældre. Men beslutningen om at opprioritere det religionspædagogiske område betyder ikke, at det homiletiske og retoriske område skal svækkes, og derfor er sognepræst Anna Mejlhede blevet tilknyttet Københavns Stifts efteruddannelse med religionspædagogikken som sit særlige område.
Kirsten Weiss Mose