Du som går ud fra den levende GudShare|
Pinse er at noget nyt bliver til – eller rettere: at noget, der er, bliver til på en ny måde. Alt dette – og mere til – får Grundtvig sagt og vist med sin mægtige pinsesalme: Du, som går ud fra den levende Gud
Pinse er liv, ild og ånd. Pinse er bevægelse, kraft og mod. Pinse er tilvejebringelse og fejring af det åndsnærvær i os og mellem os, der gør, at vi kan leve sammen som andet og mere end blot dødelige mennesker. Pinse er at noget nyt bliver til – eller rettere: at noget, der er, bliver til på en ny måde. Alt dette – og mere til – får Grundtvig sagt og vist med sin mægtige pinsesalme: 'Du, som går ud fra den levende Gud'. Salmen er på samme tid en sprudlende udadrettet vision og en inderlig bøn om, at den kristne fortælling som en (op)lysende ild må nå ud til – og ind i – hele den verden, der kan være både stridbar og nattemørk:
Du, som går ud fra den levende Gud,
åndernes Ånd i det høje!
Menneskens køn mod Guds enbårne Søn
stridende står dig for øje,
men af din nåde, o, bliv dog her!
Natten er skummel, og den er nær.
Tunger af ild og dog prædiken mild
giv dem, du salver og sender!
Saligheds ord i apostlenes spor
vandre til jorderigs ender,
så ingen menneskefod har rørt
pletten, hvor ikke dets røst blev hørt!
Helligåndens hvem-hvad-hvor udfoldes i den midterste del af salmen, hvor bønnen er, at Guds Ånd vil sprede glæde, trøst og lys, der hvor den kristne fortælling når frem. At svaghed afløses af styrke og mod, og at selv det hårdeste hjerte vil røres, så troen kan vokse frem som blomster af forårsjord:
Glæde og lys med dem komme til bys,
blomstre lad muld, hvor de træde!
Styrke og mod bringe svaghed på fod,
trøst finde alle, som græde!
Ved evangeliets milde røst
miskundhed vågne i hvert et bryst!
Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes!
Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt,
så på Guds nåde der skønnes!
Tonerne dybe i gry og kvæld
røre selv hjertet så hårdt som fjeld!
I slutningen af salmens femte vers lyder bønnen:
Livstræet skyde af korsets rod!
Smage lad alle vor drot er god!
Fra korset udspringer det liv, der kan vinde over døden. Derfor er korset de kristnes altafgørende livstegn – som det visuelt klart fremgår af det gamle symbol af korset, hvis rod livstræet skyder fra. I nadveren kan vi smage det, og salmens bøn er, at den smag må nå ud til alle.
Salmen slutter med en bøn om Treenighedens sammenhæng: at Faderens råd og Helligåndens dåd må falde sammen i Frelseren:
Saligheds fryd for Genløserens dyd
times lad mennesker alle!
Faderens råd og den Helligånds dåd
sammen i Frelseren falde,
så af det hele, som Gud har skabt,
går kun fortabelsens æt fortabt!
Og skulle nogen – ligesom jeg selv – have bakset med salmens sidste linje om fortabelsens æt, kan besværet måske mildnes ved at huske på Grundtvigs egen udtalelse om, at udtrykket fortabelsens æt ikke betegner konkrete liv, men at det her bruges som billede på døden og det onde: alt det, som livet vinder over i den kristne fortælling om Gud som Far, Søn og Ånd.
Glædelig pinse!
Line Bjørn Hansen er sognepræst i Husumvold Kirke