Katolske præsters tavshedspligt i klemmeShare|
I Danmark har folkekirkens præster såvel en skærpet meldepligt som en udvidet tavshedspligt. Justitsministeren og kirkeministeren mener ikke, at dette også gælder for de katolske præster
Folkekirkens præster har en særlig tavshedspligt, der gælder oplysninger, som kommer for dagen under skriftemål. Denne pligt er stadfæstet i Danske Lov og i straffeloven. Den gælder, med mindre præsten ved at bryde tavshedspligten kan forhindre en forbrydelse mod staten eller en ulykke, dvs. en forbrydelse af en vis grovhed mod f.eks. liv og legeme. Som offentligt ansatte har folkekirkens præster endvidere på linje med andre offentligt ansatte en skærpet underretningspligt, der indebærer, at de ”skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.” Dette betyder, at selvom formodningen er opstået som følge af forhold, der er betroet under sjælesørgeriske former, skal præsten i disse særlige tilfælde bryde sin pålagte tavshedspligt og henvende sig til de sociale myndigheder.
Gælder tavshedspligten katolske skriftemål I følge en
tale, som justitsministeren forleden holdt i et åbent samråd, som Retsudvalget i samarbejde med Kirkeudvalget havde indkaldt til, gælder alt dette imidlertid ikke for præster i den katolske kirke eller i andre trossamfund her i landet. De er som andre danskere omfattet af § 154 i serviceloven, der omhandler danskeres almindelige underretningspligt. I servicelovens § 154 hedder det, at ”Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.” Når andre trossamfunds præster udøver offentlig virksomhed som eksempelvis fængselspræster er de dog efter straffeloven omfattet af en tavshedspligt, der svarer til folkekirkens præster.
I praksis betyder dette ifølge Justitsministeriet, at eksempelvis katolske præster i Danmark i henhold til dansk lovgivning har en mere begrænset ret til at undslå sig for at fortælle om, hvad der måtte afdækkes under skriftemålets segl, såfremt de får kendskab til, at der foregår forbrydelser mod børn og unge, eller disse er udsat for alvorlige forsømmelser. De skal nemlig ikke afveje denne pligt i forhold til en tavshedspligt, der ikke er dem lovhjemlet, med mindre de er i offentligt ærinde.
Såvel folkekirkepræster som katolske præster skal således underrette myndighederne, men hvor folkekirkepræsten har pligt (og ret) til at afveje sin underretningspligt i forhold til tavshedspligten, gælder dette ikke de katolske præster.
Den ubetingede og ubrydelige tavshedspligt, som de katolske præster siden i hvert fald 1151 ifølge kanonisk ret har påberåbt sig, gælder således ikke her til lands. I det åbne samråd den 6. maj, slog justitsminister Lars Barfoed (K) ifølge Jyllandsposten da også fast, at sagerne fra den katolske kirke kan få følger, hvis det vurderes, at kirkens præster burde have slået alarm i henhold til den almindelige underretningspligt. Dette uanset om præsterne har fået kendskab til sagerne under det skriftemål, der i den katolske kirke betragtes som et sakramente med tilhørende ”ubrydelig tavshedspligt”.
Spørgsmålene om, hvem der vidste hvad og hvornår om de forskellige sager, vil dog næppe kunne belyses retligt, eftersom den katolske kirke nu oplyser, at dele af kirkens arkiv og brevvekslinger, der hidrører fra disse sager er bortkommet i forbindelse med en flytning fra Bredgade til St. Kongensgade.
Ikke entydigt Professor Lisbeth Christoffersen peger imidlertid på, at man i en samlet vurdering efter hendes opfattelse ikke må overse to forhold: Alle trossamfunds præster er udelukket fra at vidne på linje med folkekirkens præster, og alle trossamfunds præster har efter straffeloven tavshedspligt med hensyn til, hvad de erfarer, når de udfører offentlig tjeneste eller hverv; eksempelvis i relation til vielser, begravelser m.m.
Lisbeth Christoffersen finder desuden den tolkning af Danske Lov, som ministerierne har fremlagt, bemærkelsesværdig og problematisk.
- Når alle præster er ligestillet med hensyn til vidneudelukkelse, forekommer det fagligt set mærkværdigt, at de ikke også skulle være ligestillet med hensyn til tavshedspligten, dvs.
kun have pligt til at anmelde forbrydelser, de kan afværges samt til at anmelde til de sociale myndigheder. Det springer her i øjnene, at ministeriernes notat slet ikke omtaler vidneudelukkelsesreglen i retsplejeloven, der som sagt gælder for alle, udtaler hun afslutningsvis.
Karen Schousboe
Læs også Kirkeministerens klumme fra Kristeligt Dagblad
Læs også Lisbeth Christoffersens kronik, der blev bragt i Politiken
Den 4.juni holder Professor Lisbeth Christoffersen i øvrigt en tiltrædelsesforelæsning på RUC med titlen: Grundlov - Globalisering - Guddommelig Ret? Her vil emnet blive belyst.
Det springer her i øjnene, at ministeriernes notat slet ikke omtaler vidneudelukkelsesreglen i retsplejeloven, der som sagt gælder for alle, udtaler hun afslutningsvis. Læs også Læs også , der blev bragt i Politiken Den 4.juni holder Professor Lisbeth Christoffersen i øvrigt en Her vil emnet blive belyst.