Menneskelighedens ÅndShare|
Ånden flytter mennesker. Vi bliver rykket ud af vore vante forestillinger. Vi ser noget andet og fordyber os. Ånden rører os, og verden forvandles
”Den dag skal I erkende at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer” Johannes 14, 20
Midt i tankeflommen
Mon ikke de fleste af os har prøvet at stå midt i et argument, midt i ophidselsen, midt i ord - og tankeflommen, midt i en eller anden drabelig overbevisning for at slås for vores egen sag. Pludselig har vi så oplevet, at et andet menneske har gjort noget uvant, noget tilfældigt eller sagt noget morsomt – og med ét var det, som om alle tirader faldt til jorden. Nogle af os har også prøvet det, når den erkendelse bare bringer en befriende latter med sig. Bare fordi man kommer til at le ad sig selv.
Udsyn til vidderne
Ånden gør, at man godt ved, hvad der er vigtigt. Den, der kan le ad sig selv, er befriet fra selvovervurderingen – og behøver hverken at føle sig lille, undervurderet eller angrebet; men bare befriet fra den latterlige selvovervurdering, som nemt kan virke pompøs. Ånden får os til at se det andet menneske – altså sådan virkelig se. Ånden danner en bro over til den anden, og man vil gerne forstå den anden og se verden fra den andens synspunkt. Ånden fjerner mennesket fra det selvkredsende og åbner for vidder i sjæl og tanke.
Et uventet perspektiv
Helligånden er Kristi Ånd, Guds Ånd. Ord, ord, ord vil nogen sikkert sige; men hvad betyder det?
Helligånden er troens fantasis Ånd, og den overrasker mennesker med det uventede perspektiv. Helligånden kan pludselig drive os mod vore medmennesker, og vi kan overvinde den afstand, som vi troede, var en uovervindelig kløft. Somme tider er broen en rungende latter. Til andre tider en kærlig håndsrækning. Somme tider en sirlig tanke og en eftertænksom fornuft. Helligånden befrier os ofte gennem farver, kunstværker, håndværk, som får os til at drømme om det smukke, det skønne!
Når dorskheden opvækkes
Hvert år glæder jeg mig til at synge: ”Lifligheds magt gøre dorskhed opvakt… Tonerne dybe i gry og kvæld, røre selv hjertet så hårdt som fjeld”. Ånden får én til igen at beundre livet. Pludselig kan man ikke gemme sig bagved fordomme og snusfornuft. Livet har direkte adgang til én. Helligånden formidler ikke kun Guds tanker om sig selv til den enkelte. Helligånden får os også til at se vort medmenneske – altså, den gør os menneskelige, og pludselig kan vi se, at vi bærer på et fælles håb om, at verden må forvandle sig med sandhedens Ånd.
Helligånden er Guds åndedræt i verden, og den forvandler vore stivsindede tilbøjeligheder, får os til at turde eftertanken og medfølelsen og får os til at slå en latter op og forandre vores liv. Det er Guds Ånd; men det er også menneskelighedens Ånd.
Peter Skov-Jakobsen