Vi er kommet til kirkens tredje, store højtid – en højtid, som vi i den grad har brug for at fokusere på og glædes over. Læs salme- og musikforslag til Pinsedag og Anden pinsedag
Pinsedag
Vi er kommet til kirkens tredje, store højtid – en højtid, som vi i den grad har brug for at fokusere på og glædes over. Vi har som kirke og kristne brug for Helligåndens fylde, så vi frimodigt må dele evangeliet med mennesker, som i hverdagen ikke skænker Gud en tanke, eller som måske netop er søgende og spørgende efter livets mening og mål.
Disciplene – en flok på 120 – sad på 1. sal i Johannes Markus’ mors hus og bad, ventede på den kraft til tjeneste, som Jesus havde lovet at sende over dem, og Helligånden kom over dem. Fra frygtsomme og bange disciple blev de forvandlet til frimodige kristne, som trodsede modstand og forfølgelse og med stor glæde og begejstring forkyndte evangeliet til hver en tid. Den glød og begejstring, som Helligånden giver, har vi brug for i vore kirker. Derfor er pinsen væsentlig for vores tro og for kirkens fremtid.
Introitus
Med ordene fra prædiketeksten: ”Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid” in mente, er det meget nemt at vælge introitus, idet Thomas Tallis (engelsk komponist ca. 1505–1585) har skrevet en sand perle af en korsats over denne tekst. En korsats, hvor man ligefrem kan mærke det inderlige tonefald i Jesus’ afskedstale til sine disciple. Titlen på korsatsen er: ”If ye love me, keep my commandments”, og i udgaven fra Wilhelm Hansen 1973 er der både en dansk og en engelsk tekst.
Salmer 1.del
Vi begynder naturligvis gudstjenesten pinsedag med Grundtvigs salme DDS 290 ”I al sin glans nu stråler solen”. Der ville blive oprør i menigheden uden den en pinsemorgen. Rygtet siger, at en præst engang forbigik denne salme pinsedag. Utroligt! Det måtte præsten høre for længe efter.
2. salme bliver DDS 287 ”Kraften fra det høje.” Det er en fornøjelse at synge sidste vers, hvor Grundtvig synger ” Kraften fra det høje os i vort sind fornøje”. Helligånden virker glæde, ja, begejstring, ligeså vel som Helligånden fører os sammen fra alle fire verdenshjørner (vers 2). Glæde og enhed har vi brug for.
3. salme bliver DDS 291 ”Du, som går ud fra den levende Gud.” Både melodimæssigt og indholdsmæssigt løfter den os op i en lovprisning og bøn om, at Helligånden må blive hos os – både når vi forkynder, og når vi møder mennesker, der har brug for styrke midt i deres svaghed, at der må være trøst til dem, der græder. En mægtig bøn om Helligåndens nærvær i os og imellem os.
Motet
Motetten knytter til ved omtalte inderlige tonefald med Anton Hansens (dansk organist, f. 1945) koral: ”Kom Gud Faders Ånd Fuldgod”. (DOKS Nytårspublikation 2004)
Salmer 2. del
Efter prædikenen skal vi synge DDS 294 ”Talsmand, som på jorderige”. Igen er det selvfølgelig Grundtvig, som beskriver Helligåndens virke på sin helt egen fantastiske måde. Vi bliver ikke ladt alene med opgaven at føre evangeliets sag ud i verden. Helligånden vil som Guds talsmand selv tale Guds sag over for verden.
Før nadveren synger vi endnu en Grundtvigsalme, DDS 298 ”Helligånden trindt på jord”, hvor nadveren bliver nævnt, som det sted, hvor vi får åndelig næring. Selv midt i en ørken skal Gudsfolket ikke savne mad og drikke. Nej, vi lever højt ved Herrens bord.
Pinsedagens festgudstjeneste sluttes af med bønnen DDS 305 ”Kom, Gud Helligånd, kom brat!” Jo, vi må bede om en ny pinse i Guds kirke på jord!
Postludium
På Kristi Himmelfartsdag blev der som postludium improviseret over Kristus, der forsvinder op i skyerne i skikkelse af en firefodsfløjte. På pinsedagen sender Kristus sin afløser, det som apostlen Johannes i prædiketeksten kalder ”en anden talsmand” til jorden. Derfor vil der blive improviseret over et motiv, der begynder i det høje leje og ender med en trompet 8 i det dybe leje, fordi den anden talsmand kommer ned på jorden og forsyner apostlene med ”tunger som af ild”. Her forærer kirkeårets gang for alvor os organister et fantastisk godt improvisationsemne.
Anden pinsedag
Denne dag er ikke bare ”dagen derpå”. Her hos os tager vi alle til pinsegudstjeneste på 5-øren, som er kendt for sine grønne koncerter. 11 kirker på Amager er nu i flere år gået sammen om en festlig friluftsgudstjeneste, som bliver besøgt af flere hundrede mennesker. Det er skønt en gang om året at mødes med kirkegængere fra hele Amager. Nogle steder vælger man at holde gudstjeneste hjemme, og salmer og musikken nedenfor er valgt til sådan en hjemmegudstjeneste. Men uanset, om man er ude eller hjemme, fortsætter vi 2. pinsedag gudstjenesten med at glæde os over Helligåndens komme.
Introitus
Den svenske komponist Sven-Erik Bäck (1919-1994) har skrevet en fin, modernistisk korsats med teksten: ”Jeg er livets brød” (Gehrmans Musikförlag 1992). Den er fem-stemmig et par steder, men den kan fint rettes til og opføres af fire sangere, og med den som introitus bliver der tale om, at gudstjenesten indledes med en pendant til dagens prædiketekst, hvor Jesus bl.a. siger: ”Jeg er det levende brød”.
Salmer 1. del
1. salme En del kommer kun til gudstjeneste en af de to helligdage, så vi skal endnu engang synge DDS 290 ”I al sin glans nu stråler solen”. Den tåler også gentagelse, og så skal vi synge nogle af de Helligåndssalmer, som vi har dejligt mange af, og som vi ikke ellers sang pinsedag.
2. salme Efter teksten om de første disciples nære fællesskab med hinanden (Apostlenes Gerninger kap. 2, 42ff), er det naturligt at synge DDS 292, Kærligheds og sandheds Ånd.
3. salme Evangelieteksten handler om Jesus som livets brød, og før prædikenen synger vi derfor DDS 310 ”Gud Helligånd, i tro os lær” som en god indledning til Ordets tjeneste.
Motet
Der er ikke blevet opført musik af Bach siden Kristi Himmelfartsdag, og for at imødegå alvorlige, polymalinære Bach-abstinenser, må vi hellere finde Bach-bøgerne frem til resten af gudstjenesten, hvilket vi i øvrigt hellere end gerne gør her i Korsvejskirken. Som motet synges derfor koralen: ”Komm, Gott Schöpfer, heiliger Geist”, som findes bl.a. i ”J.S. Bach Korkoraler” WH 1963. Vi foretrækker at benytte den danske salmetekst ”Kom sandheds Ånd! og vidne giv”, på grund af denne salmes uforlignelige kerne-pinseindhold.
Salmer 2. del
4. salme Efter prædikenen kan der vælges forskelligt, for Helligåndssalmerne er mange og gode. Man kunne f.eks. vælge DDS 312 ”Sandheds tolk og taler”, som både giver udtryk for vores behov for ”glød på tunge”, så vi taler og synger Herrens pris på jord, og som nævner vores længsel og bøn om mere fylde af Ånd i Guds kirke, knyttet til Kristus.
5. salme Salmen efter nadveren må blive DDS 208 ”Skriv dig, Jesus, på mit hjerte”, for pinsens budskab er jo, at Helligånden netop peger på Jesus Kristus som ”konge og min Gud”!
6. salme Gudstjenesten sluttes af med DDS 318 ”Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige”, for pinsen er også kirkens fødselsdag, og det skal vi fejre med dette festfyrværkeri af en salme! Menigheden må gerne opfordres til at stå op og synge denne sidste salme, men der skal selvfølgelig også være frihed til at blive siddende, hvis der er behov for det.
Postludium
Som postludium spilles orgelkoralen fra ”Orgelbüchlein” over den samme melodi: ”Komm, Gott Schöpfer, heiliger Geist”.
Glædelig pinse!
Agnethe Zimino og Ole Reuss Schmidt er sognepræst og organist i Korsvejskirken
Læs tidligere salmeklummer her