Udvalg for nyt kirkebyggeriShare|
Nyt udvalg skal samle de økonomiske og politiske interesser vedrørende nyt kirkebyggeri i Københavns Stift

Mens kirkelukninger og sammenlægninger er på dagsordenen i nogle af Københavns bydele, er der andre områder, hvor det er behovet for nye kirker, der presser sig på. Det er baggrunden for, at Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, nedsætter et udvalg, der skal arbejde særligt med netop dette område. Udvalget består af to medlemmer af budgetudvalget for provstierne i Københavns Kommune, to medlemmer fra stiftsrådet og et medlem udpeget af biskoppen. Det meddelte Peter Skov-Jakobsen på stiftsrådets møde mandag den 10. maj.
Kirkebyggeri er en fælles sag
– I København er der planer om i første omgang at bygge nye kirker i Sydhavnen og i Ørestaden, og på sigt måske også i Nordhavnen. Det er vigtigt, at den slags omfattende projekter ikke bliver en lokal opgave alene, men derimod en fælles sag for hele stiftet. Et udvalg vil kunne være med til at samle de økonomiske og politiske interesser i forbindelse med byggeprojekterne, slog Peter Skov-Jakobsen fast på mandagens stiftsrådsmøde, hvor udvalgets to medlemmer fra stiftsrådet, Ole Pagels og Michael Riis, blev valgt.
Medlemmerne af Udvalg for nyt kirkebyggeri er:
Arthur Mønsted (Budgetudvalget)
John Christensen (Budgetudvalget)
Ole Pagels (Stiftsrådet)
Michael Riis (Stiftsrådet)
Anders Gadegaard (Udpeget af biskoppen)
Kirsten Weiss Mose