Guds egen kære sønShare|
Mellem påske og pinse er søndagenes evangelier som bekendt overvejende hentet fra Jesu afskedstaler til sine disciple i Johannes-evangeliet kap. 14-17. Disse ofte ret komplekse udredninger fokuserer især på et bestemt motiv: nemlig disciplenes forhold i verden, når Jesus har forladt dem. Her siger Jesus, at han går bort fra dem for at berede dem en plads i Himlen – en plads, som de allerede nu har lod og del i, når de tror på ham, og når de beder til Gud i hans navn
Denne spænding mellem frelsen som et himmelsk udestående og som virkelighed her og nu, behandler K. L. Aastrup i salmen ”Guds egen kære Søn”. Salmen tager sit udgangspunkt i, at Jesus selv har lært os at bede bønnen Fadervor:
Guds egen kære Søn
har sagt os for sin bøn,
og altid er han rede
med sine små at bede,
for Gud vor bøn at føre,
så han vil nådigt høre.
Frelsen her og nu
Pointen hos Aastrup er, at netop bønnen Fadervor gør frelsen til virkelighed for os her og nu, fordi vi med den bøn befries fra alle jordiske trængsler og i stedet føres over i en tilstand af fred og tryghed:
Det er hans bøn med os,
som byder angsten trods,
som fører os til sæde
i rigets fred og glæde
At bede Fadervor, ligesom Jesus gjorde det, giver da også muligheden for at erfare, at vi allerede har fået plads i Guds rige:
med ham er alt vi fremme
og har hos Fader hjemme.
Det evige rigeDette giver da, som Aastrup siger: ”frimodighed til livet”; en frimodighed, der fjerner bekymringerne for fremtiden, fordi den kommer af troen på, at Jesus er gået i forvejen for os og at han – og ingen anden – står parat for at tage imod os i sit evige rige:
Går jeg af verden ud,
han er for mig hos Gud;
han er der som min næste,
han er der til mit bedste.
Han plads for mig bereder,
mit Fadervor han beder.
Sådan har Aastrup leveret et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvad der er hovedsagen i Jesu afskedstaler: nemlig at bønnen i Jesu navn overvinder afstanden mellem det jordiske og det himmelske; mellem det tidslige og det evige – til fordel for oplevelsen af, at Gudsriget bliver nærværende for os her og nu.
Peter Thyssen, sognepræst ved Holmens Kirke
Læs hele salmen (DDS 587) her