6. søndag efter påskeShare|

Salmetungen holder flyttedag. Ole Reuss Scmidt og Agnethe Zimino fra Korsvejskirken lægger ud med salme- og musikforslag til Kristi Himmelfart og 6. søndag efter påske

Kristi Himmelfartsdag

Budskabet Kristi Himmelfartsdag betyder rigtig meget. Hos evangelisten Lukas betyder Jesus’ Himmelfart så meget, at han gentager beretningen om denne dag i Apostlenes Gerninger, for uden Jesus var blevet ophøjet til Faderens højre hånd, så var Helligånden ikke blevet udgydt. Det sidste, disciplene hører, er, at de skal være vidner om Jesus, men først når de er blevet iført kraft fra det høje. Derfor har Kristi Himmelfartsdag altid været dagen, hvor vores mission til verden uden for kirken er blevet understreget, men en dag, hvor der også peges fremad mod pinsens herlige budskab om Helligåndens komme som udrustning til tjeneste. Salmerne og musikken denne dag må derfor bære præg af selve Himmelfarten, men også bære præg af den mission, vi har som kirke - at være Jesu Kristi vidner. Samtidig må forventningen om Helligåndens udgydelse bære os videre ind i de 10 dages ventetid inden pinsen.

Introitus
I Hans Leo Hasslers vidunderlige motet "Cantate Domino", hedder det på latin
fra Davidssalme 96: "Annuntiate inter gentes gloriam eius, in omnibus populis mirabilia eius". Det betyder oversat: ”Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag.” Som introitus vil jeg derfor bruge denne motet, som findes i Sthen Lindholms samling "24 Latin Motets from the Renaissance and Baroque Periods", Egtved 1980, og naturligvis vil jeg sørge for en skriftlig oversættelse til menigheden.

Salmer 1. del
Til denne dag har vi nogle helt fantastisk flotte salmer, som virkelig understreger dagens højtid, ja, triumf, at Jesus er ophøjet på tronen. Vi synger med begejstring og glæde i stemmen DDS 257 "Vaj nu, Dannebrog, for voven" som den første salme, men kan slet ikke lade være med at fortsætte med Ingemanns flotte Kristi Himmelfartssalme DDS 254 "Fuldendt er nådens store værk" efter læsningen af Davids lovsprisningssalme om Herren, der er ophøjet over alle folkene. Inden prædikenen synger vi DDS 259 "Din Himmel-krone ser vi stråle", en salme af Helge Severinsen fra 1999. Menigheden skal nok lære melodien, men nye salmer må vi også have med og bliver jo først kendt ved at blive sunget.

Som motet synger koret en festlig Bachkoral, f.eks. "Lover den Herre". Og hvis man benytter Grundtvigs karske tekst "Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige" bliver der endnu mere samhørighed med missionsperspektivet i prædiketeksten. Bachkoralen kan man finde mange
steder, bl.a. i Harald Vilstrups samling af Bachkoraler, Wilhelm Hansen 1963.

Salmer 2. del
Efter prædikenen ser vi både tilbage på ordet, vi har hørt og ser fremad mod den pinse, som er 10 dage frem. Vi synger Grundtvigs salme DDS 251 "Jesus, himmelfaren.” Verset efter nadveren er en bøn om Helligånden. "Tænd din ild, og tal dit ord på den hele vide jord!" Det er salmen DDS 264 "Herre Jesus, du, som troner", og vi slutter gudstjenesten af med lovsangen DDS 356 "Almagts Gud velsignet vær!" En vidunderlig lovprisning af Gud Fader, Søn og Helligånd og en ægte missionssalme, som minder mig om, at Biskop Ole Bertelsen sagde: "Mission er at lade verden lytte til vore lovsange! Det er klart, vi har lyst til at give menigheden mulighed for at stå op og synge denne salme. En festlig
afslutning på en Kristi Himmelfarts gudstjeneste!

Postlusium
Som postludium kan man lade sig inspirere af Kristus, der farer til himmels og forsvinder op i skyerne. Vi lægger derfor ud i et lavt leje på orglet, og bevæger os så gradvist opad for til sidst at lade improvisationen slutte på en firefodsfløjte i det høje leje, der bliver svagere og svagere, dels fordi der tyndes ud i harmonikken, og dels fordi svellen langsomt lukkes til.


6. søndag efter påske

Vi er på vej mod pinse. Det er svært denne søndag at lade være med at læse profeten Joel, hvor Gud siger: "Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker", men de andre tekster fra Romerbrevet og Apostlenes Gerninger slår også tonen an - om Guds kærlighed, som intet kan skille os
fra, og de Jesustroende, som samledes på 1. salen i Johannes Markus' mors hus, hvor de alle i enighed holdt fast ved bønnen - sikkert bønnen om Guds Helligånds udgydelse over alle mennesker, og så har vi som evangelietekst en del af Jesus’ ypperstepræstelige bøn, hvor det især er bønnen om enhed for, at
"verden skal tro", og for at "verden skal forstå", det drejer sig om. Musikken og salmerne denne dag må være præget af temaet om Guds Ånd, der skaber den enhed, som Jesus så brændende ber om må være midt iblandt os. En enhed, som skal afspejle forholdet mellem far og søn, og en bøn om at vi må se hans herlighed.

Som introitus, og som optakt til gudstjenesten, skriver organisten denne søndag en lille komposition over følgende ord fra prædiketeksten: ”Jesus sagde: Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os (pause) for at verden skal tro, at du har udsendt mig”.

Salmer 1. del
Vi synger naturligvis allerede Helligåndssalmer, som vi har så velsignet mange af. Vi begynder med DDS 289 "Nu bede vi den Helligånd", som netop taler om den enhed og kærlighed, som Ånden skaber, og om Ånden, som forvisser os om, at vi er af Gud Faders små! Som 2. salme synger vi DDS 313 "Kom, regn af det høje!" som et udtryk for vores længsel efter Åndens liv og den vækst, som Ånden vil skabe. Før prædikenen synger vi DDS 309 "Bøj, o Helligånd, os alle". Dels har vi lige sunget to længere salmer, men endnu mere er det en bøn, hvor vi lige før prædikenen synger, "at i ordet, som du fører, Herrens liv og Ånd sig rører!" Det kan der nok være brug for at synge, før man står på prædikestolen.

Motet
Som motet synger vores meget dygtige sopransanger i koret satsen: ”If God be for us, who can be against us” fra Händels Messias. Teksten til denne arie er direkte taget fra søndagens episteltekst, og nu ved jeg godt, at en og anden rundt omkring, der læser disse linjer, vil rynke på næsen over, at der således synges på engelsk i gudstjenesten. Men i Korsvejskirken har vi for længst gjort den mageløse opdagelse, at det i 2010 såmænd virker ganske naturligt at opføre korsatser i gudstjenesten på engelsk, det fremmedsprog, som alle danskere talere og forstår i forvejen. Alligevel vil jeg naturligvis sørge en skriftlig oversættelse til menigheden.

Salmer 2. del
Efter prædikenen, som handler om vigtigheden og velsignelsen i kristen enhed, synger vi DDS 288 "Drag ind ad disse porte", hvor vi beder "Lad styrte alle vægge, som skiller kristne ad!" Det er dog skønt, at vi i disse år oplever en enhed på tværs af kirkeskel. Vi skriver f.eks. kirkehistorie i Korsvejskirken, idet vi i en luthersk kirke har en migrant menighed, som er baptister. Hvem havde troet, det kunne lade sig gøre - bare for nogle få år siden!! Efter nadveren synger vi verset fra DDS 299 "Ånd over ånder, kom ned fra det høje" - en salme, som er naturlig at synge her inden pinse, hvor vi beder Gud om også at give os, som er kristne i 2010, sin Ånd til at "bygge Guds kirke, oplyse hans folk!" Den sidste salme kunne være DDS 281 "Nu nærmer sig vor pinsefest". Det er måske ikke allerheldigst at synge en så lang salme til allersidst, men mine konfirmander har taget tid på salmer på 10 vers og fundet, at det kun tager et par minutter at synge selv så lang en salme. Man kunne også vælge at synge de tre første vers alene. Hvis man tager enkelte vers ud af en salme, så lægger man ofte endnu mere mærke til ordene.

Postludium
Postludiet skal passe til den inderlige stemning i Jesus’ ypperstepræstelige bøn i prædiketeksten. Det skal være stilfærdigt, og nr. 1 fra Jesper Madsens ”Fem præludier 1979/1981” kan fint bruges her.

Agnethe Zimino og Ole Reuss Scmidt er sognepræst og organist i Korsvejskirken

Opdateret  20-07-2010