Morgenandagten og kirkestoffet truetShare|
Hvad sker med kirkestoffet, når P1 og P2 skal fusionere? Det føres der lige nu intense forhandlinger om i DR
Hver dag hører 38-40.000 danskere morgenandagten. Det svarer til ca. 5 % af alle de lyttere, som Danmarks Radio har på hverdage i tidsrummet mellem 8:05 og 8:25. Det er en anelse færre, end det antal af lyttere, der hører søndagens gudstjenestetransmission kl. 10.00, som 71.000 lytter til. Disse tal er gennemsnitligt på linje med så mange andre magasinprogrammer. Eksempelvis Eksistens, Mennesker & Tro samt Religionsrapporten genererer henholdsvis 51.000, 87.000 og 59.000 lyttere, mens et magasinprogram i en helt anden kategori: Mennesker og Medier har en lytterskare på gennemsnitligt 81.000. Set med disse briller står morgenandagten altså ikke helt så stærkt. Men der er stadigvæk tale om, at en anseelig portion danskere specifikt vælger programmet til. Lidt over halvdelen af P2’s lyttere zapper dog konsekvent væk, når Morgenandagtens orgelpræludium klinger ind.
Program eller fladetænkning Udfordringen er imidlertid, at selvom hvert program har en trofast lytterskare, er de fleste af morgenens radiolyttere bedre karakteriserede ved at være tilfældige surfere på en foretrukken flade. Vi kender det alle: Vi kører i bil og stiller radioen ind på vores foretrukne kanal – P1, P2, P3 eller P4 - for at høre, hvad der lige nu er på dér. Altafgørende for ethvert stofområde er det derfor, at det ligger centralt på en fordelagtig ”flade”. Det er her, den store kamp er gået ind i slipstrømmen på det seneste medieforlig. Det siger nemlig sig selv, at når to FM-kanaler, P1 og P2, skal fusionere til én, bliver der mindre ”flade” til deling. Hvordan skal denne flade opbygges? Hvordan skal de forskellige stofområder prioriteres? For Morgenandagten bliver dette et særligt prekært problem, i og med at vi ved, at det netop er på dette tidspunkt, at mange tilfældige surfere kan nås. Kampen står derfor ikke mindst mellem P1-folkets ønske om at fastholde deres flade med nyheder og perspektivering, kontra P2-folkets ønske om at fastholde deres udbud af ”lettere” klassisk musik, der i løbet af dagen fører frem til aftenens feinschmeckeri. Offeret, der er udset til at tabe i kampen mellem journalisterne på P1 og ”Klassikerne” på P2, er den grimme ælling: Morgenandagten, der ikke rigtig passer ind i den herskende ”flade-tænkning”.
Marginalisering - Rygtet er, at der helt klart er lagt op til en marginalisering af morgenandagten, udtaler Katrine Winkel Holm, der sidder i DR’s bestyrelse. Som det ser ud nu, findes der en meget overordnet skitse, hvori det hedder, at P1 og P2 skal bevares, men først og fremmest skal være at finde på DAB-radioen, mens FM-båndet skal reserveres til en fusion af de to. I henhold til disse overvejelser ser det ud til, at morgenens P1-flade fortsætter, mens den klassiske musik vil blive placeret om aftenen og natten. Dette spil kan meget vel ende med, at Morgenandagten anbringes i en skammekrog. Men det er direktionen, ikke bestyrelsen, der har programansvaret. Vi kan kun stille spørgsmål og følge sagen, udtaler Katrine Winkel Holm.
Møde
Anders Gadegaard, der som domprovst har det overordnede ansvar for Morgenandagten, har været indkaldt til et møde i Radioen. Også han er bekymret for den fremtidige udvikling
- Det er klart, at vi ved Vor Frue Kirke forventer, at når P1 og P2 skal lægges sammen, så vil vi befinde os på denne kanal også fremover - ligesom vi jo lige siden 1931 har ligget på P1. Jeg er overbevist om, at et eftertankens break på 18 minutter med orgelspil, salmesang og bøn midt i nyhedsstrømmen vil være en gevinst for kanalen. Jeg tror ikke på tesen om "rene flader": At der skal være nøjagtig ensartede udsendelser hele tiden på de enkelte kanaler. Så længe radioen primært sender på FM-bånedet med plads til relativt få kanaler, skal DR's kanaler være blandings-stof.
- Morgenandagten mistede 10-20.000 faste lyttere, da vi blev flyttet fra P1 til P2 - dem vil vi glæde os til at få tilbage ved en sammenlægning af kanalerne.
Hvis DR-ledelsen beslutter at marginalisere morgenandagten på en såkaldt DAB-kanal, vil man fuldstændig lade hånt om sin public service forpligtelse overfor tusindvis af mennesker, for hvem P1 og P2 kanalerne er de "rigtige" kanaler og derfor ikke ønsker at erhverve sig en DAB-radio, og for hvem Morgenandagten er en helt afgørende del af deres morgenrutine. Den brede skare af morgenandagtslyttere skal ikke tages som gidsler i en strategisk plan fra DR om at vænne befolkningen til DAB-kanaler, udtaler domprovsten afslutningsvis.
Karen Schousboe