Kirkelig bæredygtighed Share|
Strukturen i folkekirken er ikke optimal, udtaler formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Inge Lise Pedersen. Provstierne har ansvaret for økonomien, men mangler redskaberne til at finde bæredygtige løsninger
- Kirkelig bæredygtighed er et begreb, jeg mener, vi er nødt til at indføre i folkekirken, udtaler Inge Lise Pedersen. Sogne kan komme så langt ned, blive så nedslidte, at de mennesker, som skal arbejde i den situation, ikke kan finde en fornuftig løsning. Så må det være muligt udefra, dvs. på provsti- og stiftsniveau at arbejde for at finde strukturelle løsninger, der tilgodeser det samlede kirkeliv i nærområdet. Som det er nu, forlanger vi af provstierne, at de forvalter ansvaret for økonomien, samtidig med at de ikke kan finde fornuftige strukturelle løsninger på problemerne forbundet med skæv geografisk fordeling af ressourcerne. Det ønsker jeg at problematisere, således at vi får en bred drøftelse af disse spørgsmål i folkekirken. Men hermed også være sagt at jeg ikke kommer med færdige løsninger. Vi skal have ændret på ansvarsfordelingen, så fastlæggelsen af den overordnede struktur i sidste ende ligger på et mere overordnet niveau. Men hvordan den skal lande, skal vi først til at drøfte nu.
Sognesammenlægninger Udgangspunktet for formandens udtalelser er, at folkekirken de seneste ti år har oplevet en stærk vækst i antallet af sognesammenlægninger. Gennem det sidste årti er der sket sammenlægninger af menighedsråd, som involverer næsten 500 sogne, og mange af dem finder endda sted midt i valgperioden. De fleste steder går det smertefrit, især på landet, hvor menighedsråd godt kan se, at det ikke i længden er bæredygtigt med selvstændige enheder, hvor der er færre end 100 medlemmer. I de større byer, derimod, synes processerne ofte at blive mere smertefyldte, fortæller hun. Her flytter folk rundt, mens pengene og kirkerne ikke på samme måde lader sig omdirigere. Det giver store udfordringer og kræver efter Inge Lise Pedersen en alvorlig drøftelse af forholdet mellem kompetenceniveauerne i folkekirken.
- Vores vision i Landsforeningen er at være den samlende organisation for det folkekirkelige engagement i folkekirken. Derfor kan man eksempelvis også blive medlem af Landsforeningen, hvis man sidder i et provstiudvalg uden at være medlem af et menighedsråd. Og på årets landsmøde lægger vi op til, at det også skal gælde for tilsvarende medlemmer af stiftsrådene, udtaler hun og fortsætter: - Vi tager os af den folkekirkelige interesse i bred forstand, hvilket blandt andet betyder at vi har stor glæde af at kunne hjælpe med bistand, også i form af proceskonsulenter og lign.
Overenskomster
Fremtidens Landsforening skal i øvrigt også gå mere aktivt ind i overenskomstforhandlingerne, hvis det står til mig, oplyser Inge Lise Pedersen.
– Vi skal have overenskomsterne til at fungere, udtaler hun og fortæller, at det faktisk har været et rigtigt hårdt år for de fleste menighedsråd, der har skullet håndtere de mange nye ansættelsesvilkår, de nye momsregler og reglerne for regnskabsføring. Jeg ser det som en væsentlig opgave, at vi i Landsforeningen af Menighedsråd bliver mere aktive, når den slags nye regelsæt skal udformes. Vi må ikke unødigt bebyrde hinanden i folkekirken med ureflekteret at vælte den slags ned over hinanden, uden at der er hjælp at hente, udtaler formanden afslutningsvis.
Karen Schousboe
Læs hele Formandsberetningen fra 2010 her Læs et referat af Kirkeministerens kommentarer til den kirkepolitiske situation fremlagt ved til Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde 2010