I Luthers fodsporShare|
I anledning af Lutheråret 2017 planlægger folkekirken med inspiration fra Tyskland at iværksætte en folkefest. Måske tager man endda forskud på fornøjelserne, således som det sker i Tyskland >>>
- I 2017 er det 500 års jubilæet for Luthers teser, der blev optakten til hele reformationen. Det skal vi naturligvis markere både folkeligt og kirkeligt, oplyser biskop Niels Henrik Arendt, der af bispekollegiet er blevet udpeget til at være tovholder, så der kommer gang i sagerne.
- Jeg har været i Wittenberg i sidste uge og talt med EKD’s ”Beauftragter”, Stefan Dorgerloh, der er ansvarlig for koordineringen af de mange tiltag. De har jo været i gang længe, i og med at de simpelthen har lagt an til en tiårig folkefest, hvor hvert år har sit tema. I år er det ”Melanchton-år”, til næste år er fokus på reformation og frihed for i 2012 at svinge over i reformationen og musikken, fortæller biskoppen og fortsætter: - Det gode er, at den tyske kirke på hele feltet arbejder meget bredt og folkeligt. Jo længere ud de kan nå, des bedre er det. Det betyder, at de arbejder med alt lige fra merchandise, fx kiks med Luther på, over musicals og konfirmandevents til akademiske konferencer. Og alt dette stiller de beredvilligt til rådighed for os, hvis vi ønsker at kopiere ideer, materialer osv. Noget af det kan vi så bruge, mens andet måske ligger mere fjernt fra os. Men det er tydeligt, at den tyske evangeliske kirke har viljen til at gøre dette til en folkefest, også i de lokale kirker. Lige nu er jeg i færd med at orientere mig, men eksempelvis et samarbejde med den tyske kirke omkring reformationen og musikken, synes jeg ligger lige for. Det vil jeg drøfte med folkene i det kirkemusikalske studiecenter i Løgumkloster, som jeg har møde med i næste uge, fortæller biskoppen.
Luther har været her – og hvad så?
- Udfordringen er, at der ganske vist er et kendskab til, at vi er en ”evangelisk luthersk folkekirke”. Men herudover ved folk generelt meget, meget lidt om, hvori ”det lutherske” består, fortæller professor og kirkehistoriker Martin Schwarz Lausten. Han fortsætter:
- Sådan er det også i Tyskland, og det er derfor, de gør en så massiv indsats for at gøre Luther-jubilæet i 2017 til folkeeje. Det har man så gjort ved at instituere hele tiåret som en ”luther-dekade” for derefter at vie hvert år til et bestemt tema. Det er godt med denne grundighed, for det betyder, at de mange nuancer i reformationen bliver mere tydelige. Eksempelvis er det interessant, at de fleste i dag – selvom de rudimentært kender til reformationstidens historie – ikke har et kendskab til, hvilken rolle Melanchthon spillede; det endskønt det faktisk var ham, der var pennefører for Confessio Augustana, et af vores centrale bekendelsesskrifter. Baggrunden herfor var, at Luther ikke kunne rejse til Augsburg og deltage i forhandlingerne. Han forblev på Coburg, og de andre reformatorer rejste videre til Augsburg. Her endte man med at vedtage en tekst, der undlod at berøre en række af Luthers væsentligste teologiske overvejelser omkring de omstridte spørgsmål vedrørende viljens frihed, nadverelementernes forvandling under messen, pavens primat og skærsilden. Melanchthon ændrede senere selv bekendelsens tekst bl.a. i nadverartiklen. Utilfredshed med dette og andre dele af hans teologi, medførte en splittelse i den lutherske verden. Fordi man efterfølgende var uenig i dette kompromis og i andre dele af hans teologi, blandt andet hans opfattelse af nadveren, blev hans rolle derfor helt overset. Det er en meget spændende historie, som det nuværende Melanchthon-år er med til at sætte fokus på. Jeg håber, at vi her i Danmark kan nå med i tide, så det hele ikke bare bliver til tom hagiografi og ”helgenskildring” af Luther, slutter Martin Schwartz Lausten af med at sige.
Karen Schousboe
Martin Schwarz Lausten er til efteråret aktuel med en ny bog om Melanchthon, der udgives på Anis.
Læs også Martin Schwarz Lausten: Martin Luther – munk, oprører, reformator, Alfa (2005) (Under nyudgivelse).
Læs mere om
Lutherdekaden Om
Melanchthonåret