Som året gårShare|
Med sin vintersalme ”Året” (nr. 720 i DDS) tager Sarvig fat i det traditionsrige salmespor, hvor naturen kan læses som udtryk for kristendommens indhold
”Som året går, / skal vore sind / nu vandre gennem vinter ind. / Som træet nu / står tomt og bart, / skal vi dets tanke skue klart: // Hvordan det stod / på bitte fod, / men dybt i jorden / fæsted rod / og voksed til / en kæmpeeg, / ud i hvis grene / livet steg. // Det træ er dødt. / Nu dækker sne / de marker, som / før sang af le / og klang af råb / og motorlarm, / til jorden var / i frostens arm.”
Vi ved det godt. Træet, der blomstrer, bliver ikke ved med at blomstre, ligesom der efter de visne og øde efterårs- og vinterlandskaber igen kommer nyt liv i parker og skove, langs veje og på markerne. Vi ser det i løbet af året og mærker det dagligt på vores egen krop.
Sommeren er langt borte
”I sjæle, / som i verden bor, / nu dækker sne / den ganske jord, / og livets sommer / sover dybt / i glemsels og i / vinters krypt.”
Selvom sommeren er langt væk, står træerne der endnu. Og selvom de er nøgne, står de alligevel og minder os om, at varmen og de grønne blade for ikke mange måneder siden gjorde alle mennesker 10 cm højere og lod os flyve lidt lettere hen over gaderne, mens lune vinde kildede os i nakken. Det kan forekomme næsten uvirkeligt, at vi igen om få måneder skal gå rundt i bare ben og sandaler, her hvor sneen dagligt efterlader sig et nyt lag hvid fernis.
Trøsten til de frygtsomme
”Sig da til hvert / frygtsomt sind: / et nådens barn / er draget ind, / kan ikke ses af hver og én. / Du ser ham kun / hvis du er ren, // og hvis du faldt / som frøet ned / i jordens mørke / evighed. / Hvis du er helt / alene, du, / så skal du se / din frelser nu.”
Men ifølge Sarvig er naturen ikke alene om at bestemme, hvordan verden vender. Et nådens barn er draget ind. Man ser det for sig: Barnet, der skjuler sig i krypten under vinterens snedække. Og Sarvig hævder helt i tråd med bjergprædikenen, at hvis man befinder sig i mørket og ensomheden, så er det muligt at se, hvem Kristus er, og betydningen af kristendommens fortælling om barnet. Det er trøsten til alle mennesker. ”Hvis du er helt / alene, du, / så skal du se / din frelser nu.” Ligesom englen julenat fortalte hyrderne på marken at de ikke skulle frygte, sådan skal det igen og igen siges, at der, når alt kommer til alt, ikke er grund til at være bange. Det er værd at huske på her, hvor sneen dækker livet til, og frosten kryber ind ad alle sprækker.
En færgetur igennem døden
”Han er som liv / i frugt og frø, / der måtte falde / dybt og dø / og færge livets / nye år / igennem vintrens / larm og sår. // Han gror af jeg’ets / hjerterod. / Han er dit liv, / du er hans blod. / Der er så stille / på vor jord. / Se, sneen dækker / nådens ord:”
Men hvad består nåden i? Sarvig benytter her billedet af færgemanden Charon fra den græske mytologi. Charon var den, der færgede de døde fra denne verden til dødsriget Hades. Men modsat Charon ender barnets færgetur ikke i døden, men sejler livet sikkert igennem den.
Livets skjulte spirelag
Måske lægger man ikke mærke til det, hvis ikke man selv står frysende og nøgen. Livet ligger i jorden og venter på at dukke frem, når vinden igen bringer lunere vejr over landet.
”De, der har mistet / alt, som I, / dem vil jeg tage / bolig i, usynlig / for al verdens sind, / og bie der / på sommervind. // Og ingen sjæl / skal se det ske, / som ikke ligger under sne / på denne kolde / vinterdag / i livets skjulte spirelag.”
Kirsten Weiss Mose
Ole Sarvig: Salmer og begyndelser til 1980’rne, Gyldendal 1981
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II, Det Kgl. Vajsenshus’ Forlag 2002
Kirsten Nielsen: Der flammer en ild. Gudsbilleder i nyere danske salmer. Aros Forlag 2007.