Sognestrukturen under presShare|
Nyt lovforslag lægger op til enklere muligheder for samarbejde mellem menighedsråd inden for rammerne af et pastorat. I realiteten udvander det sognestrukturen
Et nyt lovforslag har til hensigt at lette samarbejdsbestræbelserne inden for rammerne af de mange pastorater, hvor præsten betjener flere kirker og måske også to eller flere menighedsråd. Den nye lov betyder, at det bliver meget enklere at slå menighedsråd sammen.
Administrative lettelser
Hidtil har to forhold været begrænsende. For det første har lovgivningen krævet, at alle tre menighedsråd i et tre-sognspastorat skulle være positive, hvis et samarbejde skulle kunne reslutere i et pastoratsråd. Det kan ske nu. For det andet åbnes der op for muligheden af, at et eventuelt nyt menighedsråd selv kan vælge antallet af medlemmer. Det betyder, at små sogne godt kan indlede et samarbejde uden at være bange for ”storebrorseffekten”. Ganske vist har sognene hidtil kunnet hente dispensation til at stille med et menighedsråd med flere medlemmer end lovbefalet. Nu kan de imidlertid selv bestemme lokalt. Det vil samtidig også være muligt at bestemme selv, hvorvidt man ved en sammenlægning ønsker at udpege ikke kun én kirkeværge, men to.
Sognesammenlægninger
Der står udtrykkeligt i bemærkningerne i lovforslaget, at hensigten ikke er at pille ved sognestrukturen. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der bliver tilbage, når sognene inden for et pastorat får disse udvidede muligheder og vælger at benytte sig af dem. Der er nemlig næppe tvivl om, at udviklingen går i retning af, at stadig flere pastorater oprettes på tværs af de små landsogne. Dette kan biskoppen tage beslutning om efter konsultering med de involverede sogne. Såfremt to eller alle af disse sogne efterfølgende vælger at oprette et fælles menighedsråd, er der i praksis intet tilbage af de gamle sogne. Især da ansættelsen af kirkefunktionærerne i mange sammenhænge forventes at ske på provstiniveau af hensyn til vikardækningen.
Menighedsråd og menighedsmøde
Samtidig peger loven på, at disse ændringer kan ske uanset menighedsrådenes holdning. Beslutningen herom træffes nemlig ikke af menighedsrådene, men på menighedsmøder. Sådanne menighedsmøder skal ifølge § 41 afholdes, enten når de kirkelige tilsynsmyndigheder anmoder derom, efter beslutning af menighedsrådets formand, når et flertal af menighedsrådet anmoder derom, når en af præsterne sammen med mindst et valgt medlem anmoder derom, eller når 25 valgberettigede medlemmer af menigheden skriftligt anmoder derom. På sådanne menighedsmøder kan der således træffes bindende beslutninger om, at to menighedsråd skal indlede et samarbejde med henblik på oprettelsen af et nyt, fælles menighedsråd.
Ny fleksibilitet
- Det er nyt og spændende, udtaler provst Sten Wenzel fra Vesterbro. Efter hans opfattelse giver det en større fleksibilitet end nu, hvor samtlige menigheder i et fælles pastorat skal give tilslutning til oprettelsen af et fælles menighedsråd. To sogne kan således - hvis loven vedtages - give sig i kast med et samarbejde på menighedsrådsniveau, uden at andre sogne nødvendigvis skal involveres her. Sten Wenzel fortsætter:
- Da disse beslutninger i henhold til loven af 2007 i øvrigt skal træffes på menighedsmøder og ikke menighedsrådsmøder, vil det givetvis skærpe opmærksomheden blandt menighedsrådene til at være i overensstemmelse med den i lokalsamfundet bofaste menighed. Specielt i København er det interessant, fordi så mange menighedsråd er bemandet med sognebåndsløsere, udtaler provsten.
- Det vil også skærpe menighedsrådenes forestilling om, at de sidder på et folkeligt mandat. Det har vi da set en del eksempler på i forbindelse med den københavnske strukturdebat, at nogle menighedsråd ikke havde fuldt blik for, slutter provsten af med at sige.
Karen Schousboe
Læs lovforslaget her