København afgiver præstestillingerShare|

København er taberen, mens Helsingør, Roskilde og Århus vinder i fordelingen af fremtidens præstestillinger

På landsplan skal over 26 præstekald holde flyttedag i løbet af de næste seks år. København skal afgive syv stillinger, mens Helsingør, Roskilde og Århus stifter vinder. Omflytningen spejler de store demografiske ændringer i de senere år. Dels udflytningen fra centrum af byerne til forstæderne, dels afvandringen fra yderområderne til storbyerne.

Det fremgår af et notat, der er udsendt fra Kirkeministeriet, og som efter mange drøftelser er blevet afstemt i bispekollegiet. Notatet gengiver den model, der er brugt til beregningen af fordelingen af præstestillingerne og viser tydeligt de to dilemmaer, som forhandlingerne har været præget af.

Middelalderlig sognestruktur

På den ene side findes en ældgammel sognestruktur, der spejler det gamle middelalderlige landbrugssamfund. Det betyder, at der eksisterer en væsentlig overvægt af kirker og præstestillinger i landets yderområder, dvs. Lolland-Falster, Ribe og Ålborg stifter, fordi folk er flyttet fra ”den rådne banan” og til storbyerne. Dette forhold spejler den nye fordeling dog kun delvis, idet en del af de samlede stillinger, 52 i alt, er reserveret i en særlig ”stiftspulje”, som bruges til at kompensere for en løsning, der alene tilgodeser de tæt befolkede dele af landet. Især Lolland-Falster nyder godt af denne omfordeling. Næsten en femtedel af stillingerne i dette stift skaffes fra denne pulje.

København

På den anden side spejler fordelingen, at der gennem den seneste generation er sket en boligrenovering i det indre af København. Små lejligheder er blevet til store, mens stadig flere er flyttet ud i forstæderne, der ligger i henholdsvis Roskilde og Helsingør stifter. Det betyder en stor overvægt af kirkebygninger i brokvartererne, som også København kompenseres for via stiftspuljen. Men hovedstaden skal alligevel afgive godt syv stillinger til nabostifterne.  

Interne omfordelinger
Et forhold, som den nye fordelingsnøgle ikke demonstrerer, er desuden de krav om omflytning af ressourcer, som det enkelte stift er stillet over for. Det gælder især København, hvor strukturtilpasningen på en gang skal tilgodese afvandringen fra Bornholm og udvandringen fra bymidten til de nye kvarterer, Ørestaden, Sydhavnen og senere Nordhavnen. Alle tre steder mangler ikke kun præster, men også kirkebygninger. Det gælder dog også stifter som Roskilde og Århus, hvor yderområderne i Vestsjælland og på Djursland også er præget af afvandring og sæsonbetonet sommerhusbebyggelser.

Det mest bemærkelsesværdige ved notatet er dog, at strukturtilpasningen forventes gennemført i løbet af de næste seks år.

Karen Schousboe

Læs hele notatet