Alle mine kilderShare|
I Grundtvigs salme ’Alle mine kilder’ er det ikke mennesket, der priser Gud, selvom det er nærliggende at forstå det sådan. Derimod er det Gud, der fortæller mennesket, at alle hans kilder er hos os
Gud møder os i vores ingenmandsland og tilbyder os vand at drikke. Det er ikke altid, vi ser, hvem han er, eller hører, hvad han siger, men det ændrer ikke ved, at han er der med alle sine kilder.
Gud er nær
Men om Zion hedder det:
Her er hver og én født,
den Højeste har selv grundfæstet den.
Herren skriver folkene op,
Dér er de født. Sela
Dansende synger de:
Alle mine kilder er i dig.
Salme 87 i Det Gamle Testamente har inspireret Grundtvig til hans salme ’Alle mine kilder’, som oprindeligt havde overskriften 'Livs-kilden i Daaben'. Gud bor ikke på ét bestemt geografisk sted, hvor mennesket kan opleve hans nærvær, men er nærværende igennem hele historien.
”Alle mine kilder skal være hos dig! / Det var Guds-ordet i gamle dage / til det folk, som er uden mage, / som bar på vor Herres moder hos sig. // Alle mine kilder skal være hos dig! / Det var Guds-ordet i tidens fylde, / da han fødtes, som engle hylde, / da jomfru Marie ham bar hos sig.”
Salmen er en fortættet udlægning af, hvad kristendom er, hvor den kommer fra, og hvad den drømmer om. Gud er til stede i verden med alle sine kilder fra begyndelsen til enden. Det er fælles for både den jødiske og den kristne forestilling om Gud, men noget har forskubbet sig. Fra menneskets henvendelse til Gud til Guds stadige bekræftelse af sin optagethed af verden, klart udtrykt i at han blev menneske. Kristendommens fortælling er netop et udtryk for denne ændring i orienteringen. Gud viser sig med Jesus ikke kun at lukke de særligt udvalgte ind. Det er ikke os, der skal gøre os særligt egnede til medlemskab af det gode selskab. Når Gud viser sig i et menneske, er det et udtryk for, at selv når vi ikke kan synge med på den gammeltestamentlige salmes: 'Alle mine kilder er hos dig', så er Gud stadig hos os.
Dåben er Guds bekræftelse
Dåben er et håndgribeligt, konkret udtryk for Guds nærvær. Som han ved Jesus’ dåb bekræftede, at Gud er nær i Jesus, helt konkret nær fordi han er rykket ud fra sin høje himmel og er blevet et menneske, sådan bekræfter han også ifølge Grundtvig, hver gang et menneske bliver døbt, og hver gang vi holder nadver, dette nærvær i verden i det enkelte menneske og i det sociale fællesskab.
”Alle mine kilder skal være hos dig! / genlød røsten fra himlen åben / Faderrøsten ved Jesus-dåben: / Min Søn! Jeg har velbehag i dig. // Alle mine kilder skal være hos dig! / Det er Guds-ordet i nådens dage / til det bad, som er uden mage, / Åndsbadet, vor Herre bar i sig”
Gud kommer til verden
Vi befinder os i, hvad der i kirken kaldes helligtrekongertiden, dvs. perioden mellem jul og faste. Helligtrekongertiden eller epifanitiden, som den mere sigende også kaldes, selvom ordet umiddelbart er uforståeligt. Epifani betyder tilsynekomst, og i denne tid fortælles netop historier, som i særlig grad udfolder, hvem Gud er, han som blev født som mennesket Jesus.
Det er også intentionen bag Grundtvigs salme. Gennem de seks vers viser han samtidig, at den nye forståelse af, hvem der er kilden, og hvem der har adgang til den, har forbindelse til den jødiske opfattelse. Det er den samme Gud, men forståelsen af ham har ændret sig. Da Gud viste sig i barnet Jesus, led opfattelsen af Gud som en ophøjet og verdensfjern skikkelse et skæbnesvangert knæk. Derimod viste han sig at være en overordentlig verdensnær Gud, uanset hvordan verden end vender og drejer.
”Alle mine kilder skal være hos dig! / Det er Gud Faders den høje tale / til den dåb, som i jordens dale / vor Herre han bærer skjult hos sig. // Alle mine kilder skal være hos dig! / Af dig genfødes skal jord og himmel, / folks og tungers og stjerners vrimmel / med alt, hvad jeg evig bar i mig!”
Kirsten Weiss Mose
Læs interview med interview med Jørgen I. Jensen om salmen Alle mine kilder på kristendom.dk her