image

SØNDAGENS TEKST

Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham >>>


UGENS SALME

Trods længselens smerte nr. 397 >>>

image

Religiøs mangfoldighed i et verdsligt Europa

Københavns Universitet er partner i et nyt stort europæisk forskningsprojekt >>>

Udgangspunktet for et nyt stort europæisk forskningsprojekt er, at religiøs og kulturel mangfoldighed er en social realitet i Europa. Men samtidig, at denne mangfoldighed håndteres på vidt forskellig vis i de 27 medlemsstater, politisk såvel som juridisk. Projektets formål er at kortlægge denne variation, samt vurdere konsekvenserne af religionsfrihed for europæiske liv, således som de er udspændt mellem religiøse og verdslige værdier i nutidens Europa. Nærmere betegnet betyder det, at forskerne skal undersøge betydningen af forskellige europæiske grupperingers religiøse og verdslige værdier i forhold til deres familie, arbejdsmarkedet, religionen i det offentlige rum og staternes forhold til kirker og trossamfund.  Forskningen skal udføres i et samarbejde mellem tretten universiteter i ti lande og har et budget på over 20 millioner. Heraf tilfalder ca. en mill.  ‘Center for Europæisk Islamisk Tænkning’.


Policy-making
Forskningsprojektets hensigt er dog ikke kun at gøre forskerne og os andre klogere på, hvad der egentlig foregår rundt om i et Europa, der efter nogles mening burde være gennemsyret af verdslige, demokratiske værdier, men som i stadig højere grad synes styret af diverse kirkesamfunds religiøse dagsordener. Hensigten er også at tilvejebringe et grundlag for EU at træffe beslutninger på, hvad angår lovgivning og sikring af de europæiske frihedsrettigheder. En mere 'skjult' dagsorden er formentlig også at skildre de konkrete juridiske tilstande i ti forskellige Europæiske lande samt Tyrkiet med henblik på at tilvejebringe et sammenligneligt grundlag til brug for den videre optagelsesproces af Tyrkiet. Selve forskningsprojektet rummer derfor tre faser: En undersøgelse af lovgivningen i de udvalgte lande, en undersøgelse af retsplejen på området samt den konkrete administrative forvaltning, som foregår på området. Endelig følger en fase med policy-formuleringer. Kort sagt: resultatet forventes at være en kortlægning af omfanget og karakteren af den religionsfrihed, der er en menneskeretteigheder, men som af historiske, kulturelle, retlige årsager begrænses de fleste steder af forvaltningsmæssige og traditionelle adfærdsmønstre. Resultaterne vil formidles via det sædvanlige mix af hjememsider, bøger, konferencer og debatarrangementer.

 

Karen Schousboe

 

Læs mere om forskningsprojektet 

Opdateret  04-02-2010 /  af  koebenhavn