De små børnShare|
Børn er et af flere sindbilleder på de svage og forsvarsløse, som Jesus lægger hænderne på
I Ashkelon, i det sydlige Israel, udgravede man i 90’erne en kloak, der på et tidspunkt var blevet fuldstændig stoppet til. Ved den lejlighed fandt man skeletresterne af hen ved 100 små, nyfødte babyer. Siden har man funderet over de små skeletter, og nogle har ment, at det var børn af de prostituerede, der holdt til i et offentligt bad nærheden. Andre har ment, at det var usandsynligt, eftersom datidens prostituerede udmærket kendte til præventive og abortfremkaldende midler. Den mest sandsynlige forklaring er da også, at børnene bare var resultatet af den udbredte græsk-romerske praksis, der bestod i at sætte uønskede børn, specielt pigebørn, ud.
Allerede tidligt var det imidlertid en praksis, der ikke fandt gehør blandt de kristne. I Didaké, en kort fremstilling af den kristne lære fra formentlig år 100-150, hedder det således, at ’Du skal ikke myrde et barn eller dræbe dem, når de er født’. Samme pålæg kan findes mange andre steder i skrifterne fra den tidlige kirke.
Barnemordet i Bethlehem
Nogle mener i forlængelse heraf, at den besynderlige historie om barnemordet i Bethlehem mest af alt var en legende, beregnet på at forklare, hvorledes Jesus, født i dølgsmål og af en enlig kvinde, undgik den skæbne det var at blive sat ud, således som det var almindelig praksis i en verden, hvor den lokale hersker, Herodes, havde slået tonen an ved at myrde sine to sønner og en svigerdatter, og hvor praksis kunne resultere i uhyggelige fund som det i Ashkelon.
De udsatte og børnene
Hvorom alting er, så optræder børnene i fortællingerne om Jesus tydeligvis som ét blandt flere sindbilleder på de svage og forsvarsløse. Sammen med enkerne, de jordløse og fattige hører også gadens forældreløse, der har levet præcis så kummerlige liv, som børn lever, der ikke har et sted at vokse op. Det er den slags børn, som Jesus lægger hænderne på i fortællingen hos Markus, også kaldet børneevangeliet eller Evangelium Infantium.
Sult er hverdagskost
Som bekendt er det dette børneevangelium, der læses højt ved enhver barnedåb i dette land. Den giver os derfor varme og venlige associationer og erindringer. Men derfor er det også ekstra værd at tænke over, at teksten i sin oprindelse syntes at pege hen på noget ganske andet, nemlig at børn skal vi tage særlig vare på: Ikke kun fordi de hver især er Guds udvalgte, men også fordi de hver især er særligt udsatte. Alle børn er nok små perfekte mennesker. Men de er altså også og samtidig helt og aldeles forsvarsløse.
Karen Schousboe