 Du fødtes på jordShare|
Fordi Gud kommer til os som et lille barn, er der skabt et nyt sprog, en ny mulighed for, at vi kan tale med ham. Det handler Lisbeth Smedegaard Andersens gudstjenestesalme om
Glæden følger med
”Du fødtes på jord / og lå som et spædbarn i favn hos din mor. / Du leged, du voksed, du lo, og du græd; / hvor vi end skal være, dér følger du med / som livsglæden bag / hver gudskabte dag.”.
Det er januar, og julen er bag os med dens fejring af Jesus’ fødsel i Bethlehem for mange Herrens år siden. Men kulden hænger stadig i træerne, blot uden julelys og -ferie forude. Hvor blev julens fortælling af? Jo, den er her stadig ”som livsglæden bag / hver gudskabte dag”, hedder det i Smedegaard Andersens gudstjenestesalme ’Du fødtes på jord’. Salmen blev i første omgang skrevet og udgivet i 1988 med titlen ’Du bor i vor dag’, men blev senest redigeret til sin nuværende udformning i 2002.
Gud og menneske
Hver gudskabte dag / blev levet af dig til vor Herres behag. / Hvor vi ser en tigger, der er til besvær / dér rækker du gudsbarnet menneskeværd / - det daglige brød / fra fødsel til død
Jesus var et helt almindeligt barn, der lige som så mange andre små babyer har vokset, har leget, grint og grædt. Men den dreng, der som så mange andre liv begyndte i en mors favn, indeholdt også noget ganske andet. Smedegaard Andersen anvender hverken ordet Gud eller Guds søn, men viser i stedet, hvad ’det andet’ indebærer. At Gud bliver menneske betyder, at livsglæden er til stede i verden (vers 1). Men det betyder samtidig, at menneskets forhold til Gud er grundlæggende forandret. Gud ser nemlig ikke på mennesker som besværlige tingester, der kan være mere eller mindre i vejen, som vi kan have en tendens til at gøre. Derimod kan forholdet sammenlignes med det, der er mellem elskende forældre og deres børn. Uanset hvad der sker, er der nogen, der ser på os gennem kærlighed.
Gud er til stede
”Til tro og til håb / bliver børnene lagt i din favn under dåb. / Dér tager du imod dem og giver dem magt / til nyfødt at leve på det, du har bragt: / Velsignelsens ord / til liv her på jord. // Til liv her på jord / er brødet og vinen på alterets bord. / Dér kommer vi trætte, dér knæler vi ned; / du løfter dit ansigt og lyser Guds fred. / I dig får vi ord / til bønnen på jord.”
Kristendommen hævder, at Gud ved at blive menneske får afgørende betydning for almindelige menneskers almindelige hverdagsliv. Men det er ikke en betydning, vi kan sige os selv og uden videre leve på. Det skal vi igen og igen mindes om, og derfor går vi i kirke. For at blive mindet om det kærlige blik, som allerede er rettet på os. Men kirken er ikke kun det sted, hvor vi mindes om, hvordan det i forvejen forholder sig med forholdet mellem Gud og mennesker, hævder salmen. I kirken er Gud tilstede. Som han selv og vi andre blev taget op af vores forældre, da vi blev født, bliver vi i dåben lagt i hans favn som hans børn, ligesom det efter nadveren er Jesus, der velsigner os med Guds fred.
Et nyt sprog
Fordi Jesus, der i Johannesevangeliets indledende vers kaldes ’Ordet’, er født, har vi fået en ny mulighed for at være i fællesskab med Gud. Fordi Gud kommer til os som et lille barn, kan vi til gengæld tale med ham og bede ham om det, vi har brug for.
”Så beder vi: Giv / os mod til at leve et menneskeliv, / at vokse i kærlighed, folde os ud, / til alt bliver ét i en lovsang til Gud, / som sendte sit Ord / i dig her til jord.”
Kirsten Weiss Mose
Læs salmen og hør melodien på dendanskesalmebogonline.dk her: http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/69
Læs mere:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II, Det Kgl. Vajsenshus’ Forlag 2002
Lisebeth Smedegaard Andersen: Bristefyldt af sang, Materialecentralen, Religionspædagogisk Center 1989.
Opdateret
20-07-2010
|
 |
|