Mellem statskirke og frikirkeShare|
En åben folkekirke uden snævre teologiske rammebestemmelser for, hvad præster skal mene, er kun muligt, fordi vi har den mærkværdige ordning, som vi har, mener lektor Geert Hallbäck
Ifølge en spørgeskemaundersøgelse anvendt i en række artikler i Information mellem jul og nytår ønsker to tredjedele af folkekirkens præster, at den nuværende ordningen af forholdet mellem stat og kirke bevares. Præsterne frygter for deres lønsedler, lyder vurderingen fra Svend Andersen, Aarhus Universitet i artiklen fra den 27. december. Vi har talt med Geert Hallbäck, lektor på Københavns Universitet, som vurderer sagen noget anderledes.
Mellem frikirke og statskirke
– Det kan da godt være, at det også handler om at være bange for at miste sit levebrød, smågriner Geert Hallbäck, da han hører om Informations artikel og påstanden om, at præsternes modstand imod en ændring af forholdet mellem stat og kirke skyldes levebrødstankegang.
– Jeg tror langt snarere, at tilkendegivelsen er et udtryk for, at præsterne ønsker folkekirken som institution bevaret i sin nuværende form, påpeger Geert Hallbäck, der ikke er i tvivl om, at en adskillelse mellem stat og kirke vil betyde en anden form for institution.
– Folkekirken som den er skruet sammen nu, er en mærkelig konstruktion. Den er frikirke og statskirke i ét, på én gang presbyteriansk og episkopal i sin kirkeordning. Men den har fungeret nu i 150 år, og skulle dens indretning ændres, ville det skulle tænkes helt anderledes. Først og fremmest ville den utvivlsomt komme til at virke som en selvstændig politisk magtfaktor, som den slet ikke er i dag. Og alene af den grund har jeg også svært ved at tro, at politikerne vil gå med til den ændring.
Fordel for både samfund og kirke
Lige som flertallet af de adspurgte præster betragter han det som ønskeligt, at folkekirken bevarer sin særlige tilknytning til staten.
– Det er både ønskeligt for samfundet og for kirken. For det første er det danske samfund et gammelt, kristent samfund, og det tydeliggøres af den særlige tilknytning. For det andet betyder den nuværende ordning, hvor det i sidste instans er staten, der bestemmer, at præsternes forkyndelsesfrihed er bedre beskyttet end under en ordning, hvor en kirkelig instans fastlægger de teologiske rammer.
Men hvilke scenarier ser du for sig, hvis løsrivelsen bliver aktuel?
– Enten vil den i højere grad blive topstyret og hierarkisk, eller modsat, styret fra bunden. Af fodfolket. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ser den nuværende situation med en eller anden uafklaret balance som den foretrukne. At biskopper og menighedsrådsmedlemmer hver især har noget at skulle have sagt, men at ikke én af instanserne har magten til at skære igennem. Balancen er utvivlsomt med til at holde folkekirken mere åben, hvorimod de andre scenarier i sig rummer en fare for en meget snævrere definition af, hvad kirken er og bør være.
Behov for økonomisk oprydning
En løsrivelse er altså ifølge Hallbäck hverken sandsynlig eller ønskelig. Derimod anser han det for oplagt, at der i mindre målestok bliver lavet om på ordningen, ikke mindst på det økonomiske område, hvor der ifølge lektoren trænger til at blive ryddet op.
– Som det er nu, bliver dele af præsternes og biskoppernes lønninger taget fra den almindelige skat. Og jeg kan godt følge, at det kan forekomme krænkende for mennesker, der måske yderst bevidst har valgt ikke at være medlemmer af folkekirken. I stedet ville det være oplagt at overlade betalingen af den daglige drift af kirkerne til folkekirkemedlemmerne, mens pengene til vedligeholdelse af kirkerne kunne hentes andre steder fra, hvilket for de fleste kirkebygningers vedkommende må anses som almene samfundsopgaver, da der jo er tale om arkitektoniske mindesmærker, lyder vurderingen fra Geert Hallbäck.
Læs artiklerne fra Information her:
Præsterne siger nej til at skille stat og kirke
Præster praktiserer 1800-tallets kristendom
Politiske præster skal redde kirken
’Præster mangler et nyt sprog til at fange befolkningen’
Kirsten Weiss Mose
Opdateret
20-07-2010
|
 |
|