image
image

Mat stemning ved Nyborgmødet 2010Share|

Menighedsråd trætte af regeringens reformiver

Lørdag mødtes over 100 repræsentanter for dansk kirkeliv på Hotel Nyborg Strand. Hensigten var at debattere konsekvenserne af de mange betænkninger, der har været resultatet af forskellige kommissioners arbejde i de senere år – nærmere betegnet den blå, den røde, den grønne og nu senest den gule betænkning . Det var imidlertid tydeligt, at stemningen – ikke mindst blandt de mange medlemmer fra Landsforeningen af Menighedsråds distriktsforeninger var noget mat. Rundt om i krogene luftedes således en opfattelse af, at reformiveren nu gerne snart måtte få en ende, så der kan komme ro over arbejdet med at udfolde konsekvenserne af de mange nye love og regler, ministeriets reformiver var udmøntet i. Ikke mindst de nye overenskomster voldte vanskeligheder; samtidig var det kravene om at lægge mere langsigtede planer for menighedens liv og vækst, som trak tænder ud, forlød det.


Skrækscenarier
Specielt udmattende syntes den direkte anledning til Nyborgmødet: Betænkning 1511 og dens kommissorium, forslaget om at omlægge statens tilskud til folkekirken til bloktilskud. Det helt overordnede spørgsmål var nemlig, om denne omlægning overhovedet ville ske og i givet fald hvornår. Eftersom Kirkeministeren offentligt udtalte, at omlægningen ikke blev støttet af DF samt de to regeringspartier, fusede den del af diskussionen imidlertid ud. Det hele fik en lidt hypotetisk karakter. Ville det ske med en ny regering? Og i givet fald: Skulle man forberede sig på dette skrækscenarie i god tid med fare for at det hele kunne ende med at blive en fuldbyrdet kendsgerning, uden at nogen egentlig havde ønsket det? Det mente de sædvanlige fortalere for en adskillelse af kirke og stat, mens modstanderne hævdede det andet synspunkt.


Kirkens forkyndelse
Et synspunkt gik dog igen i de mange spredte drøftelser under kaffepauserne og i eftermiddagens gruppedrøftelser. Et synspunkt, der hævdedes med fyndig kraft af biskoppernes alderspræsident, Søren Lodberg Hvas.

- Jeg anser det som en meget vigtig opgave at fastholde et helhedssyn på de opgaver, folkekirken løfter. Det giver ikke mening at skelne mellem samfundsopgaver og forkyndelse, således som betænkningen lægger op til. Vedligeholdelsen af kirkebygningerne sker ikke med henvisning til, at der er tale om et stykke dansk kulturarv. Den opgave løser folkekirken for at sikre, at kirkerne fremstår fejede og prydede til Guds ære og som en værdig ramme om gudstjenesten. Og med hensyn til kirkegårdsdriften, indgår det i den kristne kirkes forkyndelse at forestå et begravelsesvæsen, således at den barmhjertighedsgerning kan løftes, at mennesker kan blive begravet. Folkekirken foretager sig i dag ikke noget, der ikke på en ene eller den anden måde har samhørighed med opgaven at forkynde Evangeliet gennem ord og handling, udtalte ålborgbiskoppen, hvilket gav anledning til, at deltagerne klappede spontant.


Samarbejde
På et punkt kunne dog spores en positiv stemning. De mange nye muligheder for at etablere samarbejder på kryds og tværs uden nødvendigvis at spørge ministeriet om lov hele tiden dukkede op flere gange i løbet af samtalerne rundt om ved bordene. Og det opfattedes helt klart som positivt, at der gennem den nyere lovgivning skabes mulighed for at samarbejde på kryds og tværs.

Mødet endte dog uden en egentlig opsamling, da dette ikke var planlagt. Samtidig foranledigede sneen, at deltagerne var meget hurtige til at vende snuden hjemad.

Karen Schousboe

Opdateret  20-07-2010