Gudsfrygt, bøn og omvendelse - en ny bog om københavnske altertavler på vejShare|
En ny bog om københavnske altertavler fra 1700-tallet ser dagens lys i anledning af efterårets Golden Days-festival, der har fokus på denne periode. Kunsthistorikerne Karin Kryger og Ole Nørlyng står bag bogen om altertavlerne fra nogle af byens markante kirkerum
1700-tallet betragtes normalt som en periode, hvor det kirkelige byggeri og den tilhørende udsmykning var i en bølgedal, men af flere grunde forholder det sig modsat med kirkerne i hovedstaden, forklarer forfattere og forlag i en beskrivelse af bogen, der vil give en grundig gennemgang af altertavlerne i Kastelskirken, Vor Frelsers Kirke, Frederiksberg Slotskirke, Frederiksberg Kirke, Garnisonskirken, Helligåndskirken, Trinitatis Kirke og Christians Kirke.
Pietistisk fornyelse
Pietismens ønske om en større inderlighed i gudsdyrkelsen er medvirkende til fornyelsen.
– Den pietistiske strømning giver en særlig billeddannelse med blandt andet allegoriske fremstillinger. På altertavlen i Helligåndskirken giver man for eksempel billedlig form til begreber som gudsfrygt, andagt og længsel efter Gud, hvor længslen er afbilledet som en skikkelse, der klamrer sig til en hjort – med henvisning til den tørstende hjort i Salme 42, fortæller Karin Kryger.
Det skal man imidlertid have forudsætninger for at se og skabe mening i i dag, og derfor kommer bogen også ud over beskrivelser af de enkelte altertavlers motiver til at rumme et kapitel om ikonografi – altså om billedernes indhold og symbolske betydning.
Altertavlerne har dog også vist sig at rumme overraskelser for forfatterne.
– Jeg er ikke færdig med undersøgelserne endnu, men det ser ud, som om et af reliefferne i Helligåndskirken, en nadverfremstilling, er uden forbillede. De øvrige nadverfremstillinger kan man finde forlæg for, men dette relief forekommer nyt og innovativt. Det er en nadverfremstilling, hvor apostlene ligger på knæ i bedestilling omkring bordet, snarere en apostelkommunion end en nadver, og det mener jeg, er usædvanligt i denne periode, siger Karin Kryger.
Prædikestolsaltre og enevælde
Ole Nørlyng skriver i bogen blandt andet om tidens forskellige altertavletyper, blandt andet det særlige prædikestolsalter, hvor prædikestolen er placeret over eller helt erstatter altertavlebilledet.
– Det er en særlig protestantisk specialitet, forklarer Karin Kryger, som pietisterne var glade for, fordi man på den måde fik markeret ordet og forkyndelsen som det centrale i gudstjenesten.
Bogen vil også i et særskilt kapitel komme ind på enevælden, fordi kongens store indflydelse på religion og kirkeliv er en anden væsentlig grund til, at altertavlerne er kommet til at se ud, som de gør. Karin Kryger nævner igen som eksempel Helligåndskirken.
– Altertavlen har oprindelig stået på Københavns Slot, og et relief af Frederik IV indtager en noget anmassende position, kan man vist godt sige. Han har i hvert fald en spektakulær placering oven over altermaleriet af Kristi Himmelfart, hvor man, hvis man vil være lidt maliciøs, kan sige, at Jesus ikke er på vej op til sin far i Himlen, men til Frederik IV. Og det kan måske være lidt svært at begribe i dag, men kongen var Guds statholder på jord.
Altertavlerne på festival
I forhold til festivalens titel ’Det åbne og det lukkede land’ er altertavlerne et godt eksempel på den internationale udveksling, der finder sted i begyndelsen af 1700-tallet.
– De fleste af altertavlerne er lavet efter Københavns brand i 1728 af indvandrede kunstnere og håndværkere, og pietismen er i allerhøjeste grad en international strømning med tætte kontakter imellem København og Halle, der var et centrum for pietismen, siger Karin Kryger.
– Pietisterne står ikke for det muntre liv, men det internationale udsyn fejlede bestemt ikke noget.
Under festivalen i september har Karin Kryger og Ole Nørlyng planer om at tilbyde guidede ture, hvor man vil komme rundt til altertavlerne i to kirker ad gangen. Men forfatterne håber også, at bogen kan bruges af folk til selv at komme omkring i kirkerne med.
– Ambitionen har ikke været at lave en decideret guide, men bogen får en størrelse, der gør, at man kan tage den med og gå på opdagelse med den i hånden.
Sara Nørholm er cand. mag. i dansk med tilvalgsstudier i teologi.
Bogen udkommer på forlaget Falcon og får titlen Gudsfrygt, bøn og omvendelse.
Læs mere i temaet om oplysningstiden >>>