1700-tallet uden pietismen – går det an
Efterårets Golden Days festival vil aktualisere 1700-tallet under overskriften ’Det åbne og det lukkede land’ med fokus på udviklingen af det moderne demokrati og Danmark som en del af et globalt netværk. Men hvor bliver tidens intense religiøsitet af?
Det er en spændende periode i dansk historie, der vil blive bragt til live d. 3.-26. september under Golden Days. Idékataloget løfter blandt andet sløret for en dramatisk fejring af flådens 500-års jubilæum, foredrag om tidens pædagogiske tænkere og debat om demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder – for ikke at tale om et sandt væld af koncerter, oplæsninger og teaterstykker.
Der er planlagt en udgivelse om de københavnske altertavler, der bliver til i perioden, men ellers er emner som tro og religion stort set fraværende. Og hvad med en digter som Brorson?
Det åbne og det lukkede land
Umiddelbart kan man få den tanke, at overskriftens åbne og lukkede land refererer til en modstilling imellem oplysningstid og religion. Det afviser festivalchef, Ulla Tofte, imidlertid:
- Der er bestemt ikke tale om en modsætning. ’Det åbne land’ omfatter også det religiøse, hvis man ser til åbenheden over for religiøse retninger, som f.eks. herrnhuterne i Christiansfeld. Og omvendt er den pietistiske kristendom åben over for andre folkeslag, man kan sige, at de ligesom købmændene er eksportorienterede – med Hans Egedes rejse til Grønland som det fremmeste eksempel. Men missionen går også til De vestindiske øer og Trankebar. Man kommer også på det religiøse område virkelig ud i verden.
- ’Det lukkede land’ henviser til det, man kan iagttage i slutningen af 1700-tallet omkring Struenses fald, hvor de tyske embedsmænd bliver sat på porten. Her begynder landet at lukke sig om sig selv, hvorefter vi får en periode i 1800-tallet med dannelsen af en national identitet i fokus – en nationalisme, der overhovedet ikke har haft interesse i det foregående århundrede.
Men hvor er emner som tro og religion så henne i programmet? Og hvorfor nævnes Brorson ikke i forbindelse med tidens andre forfattere?
- Nu er der kun tale om et foreløbigt program, men overordnet fungerer Golden Days på den måde, at vi tager forskellige samarbejdspartnere ind, og polemisk kan man derfor sige, at hvis der ikke er nogen, der finder på at tage fat i Brorson, er det måske, fordi han ikke er så aktuel i dag? Jeg synes, at der er en fare i at kanonisere historiske personer, fordi man tillægger dem en bestemt betydning. Vi vil hellere stille historien op som et spejl for nutiden og forholde os problematiserende og debatterende til, hvad der har sin gang på jorden i dag.
Skal det forstås som en invitation?
- Ja! Er der nogen, der ved noget om tro og 1700-tallet, der vil byde ind, så er de meget velkomne, lyder det fra Ulla Tofte.
Det moderne europæiske menneske
Vi lader invitationen gå videre til professor i Nordisk Sprog og Litteratur ved Københavns Universitet, Erik A. Nielsen, der gerne giver eksempler på troens og religionens betydning for hovedstrømningerne i 1700-tallet. Han mener ikke, at man overhovedet kan tænke perioden uden at inddrage pietismen – uanset hvad man så synes om denne ”energiske og til tider også fanatiske religiøsitet”, som han udtrykker det.
- Hvis man kun fokuserer på oplysningen som en udadrettet aktivitet, der omfatter jura, politik, filosofi og videnskab, så overser man fuldkommen den oplysning af det indre menneske, som pietismen bidrager til. Tilblivelsen af et selvbevidst og selvreflekterende individ, der er i stand til at iagttage og vurdere sig selv, er nært forbundet med denne inderlige religiøsitet. Hvis man vil fortælle historien om, hvordan det moderne europæiske menneske bliver til, så kommer man ikke uden om pietismen.
Brorsons betydning
I litteraturen spiller pietismen en væsentlig rolle i forhold til udviklingen af den moderne roman og en verdslig digtning med udgangspunkt i jeget. – Her er Ewald som den uartige eller trodsige pietist en vigtig figur. Men Brorson er lige uomgængelig som den suveræne kunstner, han er. Han er en uovertruffen stilist og en af de dygtigste lyrikere, vi har haft. Ud over den betydning, han har haft som oversætter, har der altid været stor beundring for hans vers.
Kan du give et eksempel på Brorsons betydning for moderne litteratur?
- Man kan tage en forfatter som Per Højholt, der i Lynmuseet og andre blindgyder (1982) har en historie, der hedder ’Havet komplet’. Her skriver han blandt andet Brorsons vers, de sønderjyske kniplinger og skummet på bølgerne i Vesterhavet sammen i en forunderlig tekst. Det er da forholdsvis aktuelt.
- Men man kan også gå tilbage og modstille Brorson og Holberg, der virkelig ikke kunne lide pietisterne og rasede imod dem i sine Moralske Tanker fra 1744. Det kunne der godt blive et interessant foredrag ud af.
Sara Nørholm
Læs Carsten Pallesens analyse om Højholts Brorsontekst i AlbumAlder her