image

SØNDAGENS TEKST

Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham >>>


UGENS SALME

Trods længselens smerte nr. 397 >>>

image

Diakoniens Dag og Aften

Diakoniens Dag afholdes d. 7. februar 2010. I Vor Frue Kirke fejres dagen dog aftenen før

Stiftsudvalget for Diakoni i Københavns Stift har valgt at markere Diakoniens Dag på en anden måde end den, der lægges op til i materialet fra arbejdsgruppen bag denne årligt tilbagevendende begivenhed. Diakoniens Dag er skiftet ud med Diakoniens Aften og afholdes dagen før om lørdagen, dvs. som et integreret led i Vor Frue Kirkes natkirkes program fra. kl. 19.30-23.00.


Livsfortællinger

Københavns Stiftsudvalg for Diakoni inviterer indenfor til en aften med andagter og livsfortællinger. Hvad er egentlig diakoni? At tjene, ja, men er det altid klart, hvem der giver, og hvem der modtager? Det bliver der rig lejlighed til at samtale om i løbet af aftenen, hvor en række mennesker, både brugere og hjælpere, fra frivillige kirkelige organisationer inviterer indenfor i kirkens mange rum. Her gælder samtalen de mange store og små fortællinger om at give og modtage, om at mestre livet, om glæden ved pludselig at kunne tage på ferie, om at bære og blive båret, om at miste og finde, om at kæmpe – og vinde.


Med temaet ”livsfortælling - Gud giver væksten” bydes der således på en mulighed for at besøge en række spændende mennesker. Indimellem vil der dog også være plads til tre andagter, ligesom det også vil være muligt at sætte ord og billede på ens egen livshistorie på Aidstjenestens meterlange papirrulle, der bliver hængt op. Ved arrangementet deltager brugere og frivillige fra så forskellige organisationer som Cafe Exit, Folkekirkens Feriehjælp, AA, Byarbejdet Christianshavn, Diakonissens ældre m.fl.


Diakoniens dag
Andre steder i landet vil man dog på mere traditionel vis festligholde søndagen som Diakoniens Dag. Årets tema er "Gud giver væksten". Dermed sættes der fokus på søndagens prædiketekst, Mark. 4, 26-32 (Søndag seksagesima). Som sædvanlig byder hjemmesiden på prædiken, prædikenvejledning, samt en ny salme og gode idéer til salmevalg og liturgi. Prædiketeksten lægger op til gode, dybe overvejelser over, hvad det dybest set betyder for menneskers diakonale tjeneste, at det er Gud, der giver væksten. Desuden er der idéer til, hvorledes samværet kan foregå i sognets eller institutionens lokaler.

I folderen og på hjemmesiden findes desuden børnetegninger, der lægger op til spændende tolkninger - samtidig med at den barnlige tilgang bevares. Det er sognemedhjælper Kristine Nüchel, Strib-Røjleskov, der også denne gang har tegnet til Diakoniens Dag.


Karen Schousboe

Læs mere på www.diakoniensdag.dk

Se plakaten/flyeren til Diakoniens Aften 

 

Opdateret  04-02-2010 /  af  koebenhavn