En nyordineret præsts dagbogShare|

Sognepræst, Anne Katrine Blinkenberg, Sct. Nicolaj Kirke i Rønne, Bornholms provsti

Dagbog uge 4, 2010

Mandag d. 25. januar

Det er min fridag. Jeg har sovet 10 timer i nat.

Det var tiltrængt, for hele ugen, har jeg følt det som om, jeg er blevet centrifugeret:

På min sidste fridag var jeg med til at lave kirkehøjskole i København. Der har i ugens løb været dåbssamtale, 2 hold konfirmander, møder, bisættelsessamtaler (med taleskrivning), plejehjemsgudstjeneste, dåb af konfirmander, prædiken til onsdag næste uge, forberedelse til næste uges højmesse og til konfirmanderne, skrivning af bøn på vers til støttekoncert for Haiti, ringen til journalister, mini-konvent, middagsaftale, kaffeaftaler, forberedelse til minikonfirmander  - har desuden brugt det meste af en dag på at få embedscomputeren til at virke i et stærkt samarbejde med Lars fra IT-kontoret.

Har forgæves forsøgt at gennemskue pensionsordning og forgæves forsøgt at få det sidste på plads med banken. Det her var osse ugen, hvor jeg fik hyret rengøringshjælp – dyrt, men sikkert godt givet ud. Det var også ugen, hvor jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg ikke fik vist flaget til 2 foredrag, en koncert og en stillegudstjeneste.

I dag kører min kæreste og jeg til det vinter-øde Gudhjem og lader de små tanker få plads.

Tirsdag d. 26. januar

Dagen begynder med det ugentlige personalemøde i kirken.

Så kører jeg hjem, hopper i kjolen og kører mod kapellet, hvor der er bisættelse. Jeg når hjem, telefonen ringer uophørligt, og jeg aftaler med ham, der står for sangaften i sognegården, at jeg sætter stole og borde klar til 50. Han kommer forbi for at vise hvordan, og jeg møder ham i sneen med min frokost i hånden. Han bor i mit kvarter og indbyder mig til aftensmad – jeg takker ja.

Så kommer konfirmanderne. Vi holder andagt i sognegården og går hjem til mig og taler om skabelsen. De er helt emminente, de unge mennesker – så interesserede, suger til sig. To hjælper med at sætte stole klar efter undervisningen. Nogle andre bliver for at snakke om personlige ting. Jeg bruger etermiddagen på at skrive lidt og tager så til middag – en uforglemmelig kotelet krydret med ditto anekdoter, i øvrigt!

Onsdag d. 27. januar

Jeg mødes med mine præstekollegaer fra Sct. Nicolai, med præsten fra Svaneke,  sognemedhjælperen og en af organisterne i kirken. Vi skal planlægge salmesangsprojekt for øens børn. Jeg når hjem og spiser tidlig frokost, inden der er plejehjemsgudstjeneste. Før tjenesten overrækker organisten mig et digt af Johannes Møllehave – det hedder 'Portræt af en moderne præst'. Da jeg kommer hjem, ser jeg på sneen, der tager til og tager digtet frem – det er sjovt og illustrerer helt igennem den vilde præstehverdag i en let ironisk tone. Digtet slutter:

'Så det, man egentlig gik ind for som præsteviet til, var det, man siden fik den allermindste til til'.

Pointen er, at forkyndelsen får en meget lille plads. Jeg tror ikke, jeg er helt enig. For min oplevelse af hverdagen er, at Gud på en eller anden forunderlig måde breder sig ud over hele dagen, selvom man føler sig lidt hovedløs til tider.

Jeg er træt og betænker power-nap, men så ringer Tv2 Bornholm, de vil gerne lave et portræt, så kameramanden kommer og sætter op i stuen og går med over til minikonfirmandundervisning. Det er første gang, jeg skal prøve at have 4. klasserne og er spændt på hvor mange, der kommer. Omtrent 20 dukker frem fra sneen, der fyger. Heldigvis tager vores dygtige sognemedhjælper teten. Hun har prøvet at undervise før, og det bliver rigtigt godt.

Så kommer min nye rengøringshjælp, og interviewet skal afsluttes i præstegården. Kameramanden tager afsted 16.30, og da sangaftenen i sognegården ved siden af præstegården bliver aflyst, går det op for mig, at jeg ikke kan komme ud med min bil. Den er sneet inde. Heldigvis henter menighedsrådsformanden mig, da vi skal til møde. 

Torsdag d. 28. januar

Fra morgenstunden kommer et sognebarn, der har brug for lektiehjælp. Vi laver tysk, engelsk, dansk og matematik og får desuden snakket om løst og fast. Siden spiser vi frokost.

Om eftermiddagen kommer Tv2 Bornholms kameramand igen, da han har brug for billeder skudt på stranden, hvor jeg plejer at gå tur. Han skal ha' noget at klippe sammen af. Der er fuldkommen isglat dernede, og jeg har på fornemmeren, at jeg tager mig temmelig uelegant ud ála Bambi på glatis. Jeg bryder mig virkelig ikke om at blive filmet, men tænker det er god reklame for kirken og minikonfirmandundervisningen.

Resten af eftermiddagen bruger jeg på at skrive til salmesangsprojektet og på at tænke et foredrag for Kirkens Korshær igennem.

20.30 ringer det på døren. Det er spejderne, der holder til i sognegården. De har taget en udhulet kokosnød med fulgefrø og fedt med til mig som indflytningsgave. Betænksomt!

Fredag d. 29. januar 

Kl. 8.10 kommer ugens andet konfirmandhold. Vi holder andagt og går i præstegården og har undervisning. Jeg undrer mig over hvor meget forskel, der er på de to hold. Dem på fredagsholdet er stille og eftertænksomme. Tirsdagsholdet er fra tid til anden lidt larmende, men det bidrager sært nok også til undervisningen, fordi de bare siger, hvad de tænker. Tirsdagsholdet holder mig skarpe, og fredagsholdet får mig til at føle ro.

Jeg bruger eftermiddagen på at skrive, og der kommer en håndværker, der skal sætte navneskilt op. Desuden laver jeg forskellige aftaler pr. telefon. Og så er det tid til stegt flæsk og persillesovs, for min kæreste og hans datter kommer med Villum Clausen. Men færgen er forsinket, og jeg må 'bakke' flæsken. Min kæreste møder én fra rådet og hendes mand på Villum, og de får et lift. Sådan er det her på øen: man tænker på hinanden, jeg smiler over nyheden og hælder et glas rødvin op.

Min provst og kollega i kirken ringer. Han er så rar, at sætte mig fuldkommen ind i morgendagens højmesse med dåb. Sikke en lettelse at kolleger rundt om på øen vil agere livliner!

Lørdag d. 30. januar

Dagen begynder med telefonen, der kimer. Det har sneet helt vildt i nat, og vi er sneet inde. En bisættelse må aflyses, og det samme må støttekoncerten til fordel for Haiti. I stedet går vi i Brugsen, der ligger overfor præstegården, bager boller og laver varm kakao med flødeskum. Vi sætter flag på bordet, fordi det er min lillebrors 25-års fødselsdag. Vi laver også hule til min kærestes datter under trappen, hænger lamper op og ser på dukkehus.

Jeg forbereder højmesse med dåb og når endda en lur, før vi går ud i haven og leger med sne. Her er det meget godt, at bøgehækken er en kende skamferet, for vi får nemlig snakket med en af mine nye bekendte, der er baptist, og har været så sød at tilbyde os en guidet tur på øen. Men lige i dag bliver det ikke - kun militærkøretøjer og politiet trodser vejret, da vejene ikke er ryddede. Det er som et vintereventyr. Vi ser solnedgang fra køkkenet, laver pizzaer og drømmer os mod fjernere himmelstrøg, da vi ser Hodja fra Pjort.

Søndag d. 31. januar

Jeg vågner med feber, og det føles som om, jeg er blevet kørt over. Sluger to piller. Måske var gårsdagens sneboldskamp lidt for vild?!?

Sognemedhjælperen ringer og fortæller, at dem, der plejer at lave børnekirke under højmessen, er sneet inde. Min kæreste og hans datter træder til, og vi kører i kirke. Og grunden til, vi faktisk kan tage bilen, er, at de ansatte i Brugsen har givet mig lov til at bruge deres personale-parkeringsplads, der ikke fyger til – udenfor mit hus ligger nemlig en halv meter sne.

Gudstjenesten går godt, men jeg kommer ubevidst til at tale for hurtigt, da jeg er hunderæd for at miste stemmen. Vel hjemme falder jeg om og sover en time på stuegulvet. Om aftenen skal jeg køre min kæreste og hans datter til færgen, og om morgenen har jeg i febervildelse tjekket afgange – vi kommer 30 minutter for sent til færgen. Jeg har set forkert og de må blive en ekstra nat.

Så ugen slutter – eller begynder om man vil - med held i uheld.

Katrine Blinkenberg, sognepræst i Sct. Nicolaj Kirke, Rønne, Bornholms Provsti

Sct. Nicolaj Kirkes hjemmeside

Interview med Anne Katrine Blinkenberg Pedersen, januar 2010