En organists dagbogShare|
Ole Reuss Schmidt, 54 år, organist ved Korsvejskirken, Amagerland provsti siden 1985, har lige fejret 40 års jubilæum som organist.
Dagbog for uge 5, 2010
Mandag d. 1. februar
Jeg ankommer til kirken kl. 9.30, og mandag er en nem dag, for da har jeg kun et, og absolut kun et punkt på dagsordenen: Aftenens korprøve med det kor, vi har her i Korsvejskirken, og som hedder Kammerkoret Euphonia.
Her er der 28 skolede sangere med en gennemsnitsalder sidst i tyverne, og jeg føler mig virkelig privilegeret ved at lede sådan et kor. Det har medført spændende turneer til en række lande, bl.a. USA, Cuba og Sydafrika, ligesom vi adskillige gange har opført større oratorieværker sammen med musikere fra Det Kgl. Kapel og fremtrædende solister.
Alle korsangerne er godt i gang med enten uddannelse eller karriere, og desuden er ca. halvdelen forældre til mindre børn. De sætter således en hel del til side for at møde frem i koret, og det forpligter mig til at være velforberedt i enhver henseende.
Prøven slutter kl. 21.15, der er en god stemning og flere bliver siddende og snakker lidt bagefter, så jeg er først hjemme ved 22.30 tiden. Det har været en rigtig god dag.
Tirsdag d. 2. februar
Jeg ankommer til kirken kl. 7.50, idet jeg skal spille en salme med konfirmanderne kl. 8.00. Begge præster er til stede, og de synger for på absolut udmærket vis.
Alligevel er det ynk at høre de, i øvrigt flinke og rare, konfirmanders sang. De prøver åbenhjertigt, men der er hverken hoved eller hale i det, de synger, og hvis der ikke var ord på, ville det være komplet umuligt at høre om de sang ”Den signede dag” eller ”Der er noget i luften”. Tog man ud i junglen på Borneo eller i Ildlandet i Sydafrika og bad naturfolkene der synge en salme, ville det formentligt lyde nogenlunde på samme måde.
Det er virkeligt forstemmende at konstatere, at de unge mennesker har fået så sølle en musikopdragelse i skolen, jeg kan ikke se andet, end at de er blevet snydt og bedraget af skolevæsenet på dette punkt.
Det brændende spørgsmål er, om vi i øjeblikket befinder os i en musikalsk bølgedal, hvor pendulet snart vil svinge tilbage igen, og skolen, samfundet og forældrene igen vil begynde at tillægge sang og musik en større værdi. Eller om det vi oplever i virkeligheden er det samme kulturelle styrtdyk, som andre kulturer, eksempelvis romerriget, oplevede lige før de gik helt til grunde. Svaret blæser i vinden, vi må håbe det bedste.
Efter konfirmanderne sætter jeg mig og øver et par timer. Derefter giver jeg mig til at rydde op på mit kontor, hvilket er blevet presserende nødvendigt.
Kl. 13.30 afbryder jeg mit arbejde og cykler de 2½ km ned til Øresund og tager en dukkert. Kl. ca. 14.10 er jeg tilbage i kirken igen som et nyt menneske. Kl. 14.30 skal jeg spille til ældremøde, derefter sætter jeg mig ved og kigger på næste søndags tekster og begynder at tænke over, hvad koret skal opføre og hvad jeg skal spille. Jeg synes selv jeg får nogle gode ideer, og kører hjem kl. 17.30
Onsdag d. 3. februar
Ankommer til kirken kl. 7.50, og spiller for konfirmanderne kl. 8.00. Derefter øver jeg et par timer, hvorefter jeg sætter mig ved computeren i mit kontor og kigger på det foredrag om Paulus’ brev til Romerne, som jeg skal holde om aftenen for en mindre kreds af mennesker inde i Sundby. Det har for så vidt ikke noget med mit arbejde som organist at gøre, og så alligevel, for arbejdet med romerbrevet giver mig i høj grad også input, der er relevant i forhold til den kirkemusik, som jeg beskæftiger mig med.
Der er således tale om delvis studie, delvis arbejde og delvis fritid, og det er ofte tilfældet i min hverdag at tingene på den måde flyder sammen. Det kan både være godt og skidt.
Derefter laver jeg lønopgørelse for januar måned for mine korsangere.
Kl. 15.00 er der møde med præsterne og de andre kolleger i kirken, idet vi skal planlægge en kirkefestival til efteråret. Mødet forløber på bedste vis og slutter kl. 16.30, hvorefter jeg lige når at skrive to breve, det ene vedrører Kammerkoret Euphonias Messiasopførelse til december, det andet vedrører korets sommertur til juli. Jeg forlader kirken ved 17.30-tiden.
Torsdag d. 4. februar
Konfirmandsalmesangen er aflyst, så jeg ankommer først til kirken kl. 9.30. Kl. 10.00 er der personalemøde, som denne gang allerede slutter kl. 10.30. Min ene kirkesanger holder fri på søndag, og derfor må jeg prøve at finde en kvalificeret afløser. Det er ikke helt let, jeg er for sent ude, og ringer til flere, uden held. Kl. ca. 11 ringer en kollega fra provinsen, og forespørger, om mulighederne i hans kirke for en opførelse af Händels Messias med Kammerkoret Euphonia samt musikere fra Det kgl. Kapel. Der er tale om en større sag, og jeg bliver nødt til at ringe til en af musikerne og drøfte det med hende, og til at sætte mig og regne lidt på tallene. Jeg aftaler med kollegaen fra provinsen, at vi skal ringe sammen igen efter at jeg har undersøgt mit bagland.
Efter frokost skal jeg hen til et ældre ægtepar, der optager næsten alle koncerterne i Korsvejskirken med et professionelt udstyr. De har inviteret mig til at komme og høre deres optagelse af to koncerter med Kammerkoret Euphonia, dels Händels Messias i december i Marmorkirken, og dels Mozarts Requiem i Korsvejskirken i januar i forbindelse med mit 25-års jubilæum.
Aflytningen foregår med kaffe, sherry og blødt brød på bordet, og der er en hyggelig og rar stemning. Men der er alligevel tale om et særdeles vigtigt professionelt anliggende for mit vedkommende, for aflytningen giver mulighed for en værdifuld evaluering af disse koncerter. Vi sidder stille og hører Messias i 2½ time og derefter Mozart i en times tid. Så snakker vi lidt hyggesnak, inden jeg siger pænt tak for i dag.
På vejen hen til kirken køber jeg en pose boller i karry, som jeg tilbereder i kirkens mikroovn.
Nu er kl. blevet 18.30, og jeg er helt alene i kirken. Der er en forunderlig fred og ro i huset, og det skal udnyttes, så jeg sætter mig ved orglet og øver. Jeg er på 25. år forelsket i klangen i mit orgel her i Korsvejskirken, og efter at have spillet et par timer, sætter jeg mig ved klaveret og spiller jazz. Dette sidste er ikke bare for sjov, for sådan som jeg ser det, kan den seriøse jazz-musik og den klassiske kirkemusik meget fint befrugte hinanden. Jeg slutter af ved 21.30-tiden.
Fredag d. 5. februar
Jeg ankommer til kirken ved 9.30 tiden. For ca. 14 dage siden er min kalender sporløst forsvundet, og jeg kan nu indse, at den næppe dukker op igen, hvorfor jeg sætter mig med en ny kalender og forsøger at rekonstruere. Ved at gå ind på nettet og ved at ringe til forskellige mennesker lykkes det (tror jeg nok) at få det hele med, men der går et par ærgerlige timer med dette.
Derefter ringer en af korsangerne afbud til søndagens gudstjeneste på grund af sygdom, det er der jo ikke noget at gøre ved, men jeg er heldig, og finder en afløser i løbet af en halv times tid.
Derefter sætter jeg mig og spiller et par timer. Klokken ca. 17 kører jeg hjem. Om aftenen skal jeg spise middag sammen med bestyrelsen i Kammerkoret Euphonia som en afrunding på det foregående års bestyrelsesarbejde. Det er både hyggeligt og rart, men det er også arbejde, idet jeg naturligvis er forpligtet til at deltage.
Lørdag d. 6. februar
Det blev sent fredag aften, så jeg er først i kirken kl. 10.30. Dagen går med at forberede den følgende dags højmesse. På et tidspunkt kommer menighedsrådets næstformand forbi, og ham drikker jeg lige en kop kaffe med. Desuden sætter jeg mig ved computeren og tænker nogle ting igennem vedrørende Kammerkoret Euphonia. Der er hele tre af damerne, der enten er eller skal på barselsorlov, og det kræver nogle overvejelser, hvad vi skal gøre i den situation. Jeg er færdig kl.17.30.
Søndag d. 7. februar
Jeg møder frem i kirken kl. 8.30 og laver kaffe til korsangerne. De møder frem til prøve kl. 9.15, hvorefter der er gudstjeneste kl. 10.00. Jeg er færdig kl. 11.30.
Ole Reuss Schmidt, organist
Læs mere:
www.korsvejskirken.dk
www.euphonia.dk